She looks so perfect

Inspireret af teksten fra 5 secounds of Summer's sang She looks so perfect.

She Looks so perfect



I enhver student's hue er der et sæt regler. De skal følges. Andre regler er uskrevne men er mindst lige så vigtige. Dem der ikke følger dem, bringer vanære over sine kammerater.
Hver regel giver huen et specielt præg. Hvis personen nægter at udføre opgaverne, må en klassekammerat fuldføre opgaven for ham/hende.
Vi anbefaler i læser reglerne grundigt igennem.

1. Studenterhuen må ikke bæres før studenten har bestået sin sidste eksamen. Det bringer uheld, hvis reglen brydes.
2. Studenterhuens puld skal have en autograf fra alle klassekammerater.
3. Studentens bedste venner skal bide i studenterhuens skygge, så deres gebis kan ses. Dette bringer held.
4. Studenten med det højeste karaktergennemsnit skal give en kasse øl til klassen.
5. Studenten med det laveste karakter skal give en kasse øl til klassen.
6. Studenterhuen skal have en firkant i svedbåndet, hvis studenten har drukket en kasse øl på under 24 timer.
7. Studenterhuens skygge skal klippes af, hvis studenten skal til udpumpning som følge af alkoholindtagelse.
8. Studenten der kaster op på grund af alkoholindtagelse, skal have et hak i skyggen på studenterhuen.
9.Studenterhuen skal have en firkant i svedbåndet, hvis studenten har kysset en person, som ikke har haft et forhold til studenten tidligere.
10. Studentens kærestes eller anden elskers navn kan skrives ved siden af den sidste eksamenskarakter i midten af studenterhuens puld.
11. Studentens frække aftaler med folk fra studenterfesterne skal skrives på indersiden af studenterhuens svedrem.
12. Studenter der har sex med huen på, skal have klippet et lyn i studenterhuens svedbånd.
13. Studenterhuens hvide yderbetræk fjernes, hvis studenten har scoret en af sine lærere.
14. Studenterhuens svedbånd skal have et bølge-tegn, hvis studenten hopper i havet eller i en havn kun iført huen.
15. Studenterhuens svedbånd skal have et hak efter hver fest, der har varet indtil solopgang.
16. Studenterhuen skal vendes omvendt, så skyggen sidder i nakken, når studenten har været vågen i 24 timer i træk.
17. Studentens sidste eksamenskarakter skrives i midten af studenterhuens puld.
18. Studenten skal løbe efter vognen indtil det første stop, hvis studenten har fået 12 til sin sidste eksamen.



1.

Den skarpe smerte i mit hoved hev mig ud af min ellers meget urolige søvn. Jeg ville ønske jeg bare kunne blive liggende og vågne lige så langsom, men smerten fik mig til at skære tænder og knibe øjnene sammen. Hvad havde jeg lavet? Jeg tog mig til hovedet og mærkede den klassiske hvide og røde hat som stadig var på mit hoved. Min studenterhue. Uden så meget som at overveje at åbne øjnene, fjernede jeg hatten fra mit hoved og smed den ned ved siden af sengen. Jeg kørte mine fingre igennem mine mørkebrune krøller. Det var utroligt fedtet. Hvad fanden? Jeg plejer altid at være vasket og velplejet. Pigerne skulle ikke kunne sætte en finger på noget ved min hygiejne. Jeg udstødte en halvkvalt lyd. Det var ikke med vilje, men det var sådan jeg følte mig. Halvkvalt. Min hals var snøret godt sammen og min tunge var næsten klistret fast til min gane. Jeg smaskede et par gange, men jeg kunne åbenbart ikke producere nok spyt til at jeg kunne befri min tunge. Det ville sige jeg skulle stå op, for at få noget at drikke. Altså ud af sengen. I lodret stilling. Det virkede uoverkommelig i det øjeblik. Jeg skulle jo lige have øjnene op først ikke? Jeg kæmpede med at få dem op, selvom det var smertefuldt. Lyset stod ind mellem persiennerne, hvilket betød klokken måtte have været mange. Men var jeg ikke ligeglad? Jeg havde studenterhuen på da jeg vågnede, hvilket betød jeg var færdig med skolen. Jeg var færdig med alle mine eksamenerne og jeg havde i bund og grund sommerferie! Jeg prøvede endnu engang at åbne øjnene så længe, at jeg lagde mærke til det store æbletræ der kunne skimtes igennem persiennerne. Jeg lukkede dem igen og tog mig sammen til at åbne dem for alvor. Lige om lidt. Om to sekunder. Måske ti. Okay nu! Jeg åbnede dem igen og kiggede rundt uden at bevæge mit hoved. Tøj var spredt rundt omkring på mit værelse som det plejede. Under vinduet stod mit skrivebord som var fyldt med mine studentergaver og eksamensbeviset jeg havde fået overrakt af rektor for få dage siden. Ved siden af stod min kontorstol med et par bukser hængende hen over ryggen og vent…. Er det en BH? Jeg gik da ikke med BH? Jeg havde da heller ingen søster? Eller havde jeg? På det tidspunkt kunne folk bilde mig alt ind. Jeg havde ingen erindringer om hvad jeg havde foretaget mig, siden jeg lå der i smerte. Måske havde jeg en søster, for jeg kunne ikke forestille mig min mor gå i en hvid BH med polkaprikker. Eller måske var der noget jeg ikke ved? Og ikke burde vide, for den sags skyld!

Jeg overgav mig til sidst og prøvede at lette mit hoved fra puden. Smerte! Lidelser! Av! Jeg stødte fra sengen med mine arme og fik trukket mine knæ op under mig, så jeg i de mindste var hævet over sengen. Jeg var helt stiv i kroppen og skulle til at rulle med nakken, da jeg lagde mærke til noget ved siden af mig i sengen. Eller nogen. Det gav næsten et sæt i mig, altså hvis jeg ikke havde været halvbedøvet, havde jeg nok hoppet lidt. Ved siden af mig lå en pige på maven og sov. Hendes ansigt vendte væk fra mig, men jeg kunne genkende det lange lysebrune hår. Den velformede røv der var gemt væk under et par trusser, der matchede BH’en der hang over min kontorstol. Henriette! Hvordan var hun endt i min seng? Burde jeg vække hende? Jeg havde ikke lyst. Det var sjældent, at jeg havde så godt et udsyn til hendes røv. Jeg havde kigget langt efter den så tit, når hun kom gående på gangen på gymnasiet. Den svingede så fint frem og tilbage. Jeg forlod rummet for at finde mig et glas vand. Lige meget hvor flot hendes røv var, skulle jeg have fundet mig et glas vand og nogle smertestillende piller. Mit hoved dunkede voldsommere nu hvor jeg stod op. For hver gang mit hjerte pumpede blodet rundt, gav det et dunk i mit hoved så voldsomt, at det føltes som om jeg blev adskillelige centimeter højere hver gang og krympede med det samme igen.

Henriette havde stadig studenterhuen på. Hun havde stormremmen om hagen, så den ikke kunne falde af. Jeg kom i tanke om min hue, som jeg havde smidt ned på gulvet. Den havde kostet mig godt 700kr, så jeg burde ikke smide den på gulvet på den måde. Jeg var også ret stolt af den. Der stod et flot 10-tal i foret på den, da det var min sidste eksamens karakter. Jeg samlede den op og så til min skræk hvordan den så ud. Den havde hakker klippet ind i den alle mulige steder, foret var overtegnet og en del numre var skrevet rundt i kanten på indersiden. Hvad havde jeg lavet?!



Regel nr. 3

Jeg hadede at jeg skulle tidligt op. Der havde været få mundtlige eksamener så jeg havde brugt min læseferie på at sove. Min sidste eksamen var vel overstået og jeg havde et 10tal i hatten. Jeg ville gerne have haft 12, men på den anden side havde jeg ikke den største lyst til at skulle løbe efter vognen. Det var nemlig en af hue reglerne. Dem der får 12 til den sidste eksamen skal løbe efter vognen indtil første stop. Jeg gik ned af gaden ned til den første af vores klassekammerater. På trods af vi havde gået i klasse sammen i 3 år, havde jeg ikke været hjemme ved særlig mange af dem. Ikke fordi jeg ikke var venner med dem, men vi ender altid de samme steder. Udenfor huset var der masser af flag og balloner. Jeg håber virkelig ikke at mine forældre havde gjort det samme. Jeg kunne se folk gå rundt indenfor, hvilket vil sige jeg ikke var den første. Det var også det jeg havde håbet på. Det ville være akavet at være den første der kom. Jeg rettede på min fine røde studenterhue, før jeg bankede på døren. Der blev hurtigt lukket op og jeg blev nærmest revet ind af døren. Peter var kommet i god tid kunne jeg se og havde allerede en øl i hånden mens han rev min hue af med den anden.
”For fanden hvad laver du?” Sagde jeg og greb ud efter den igen, da mit hår helt sikkert ikke var klar til at se lys. Jeg havde været lykkelig over, at jeg ikke skulle til at bruge lang tid om morgenen på mit hår og i stedet bare kunne tage min hue på. Peter gav ikke slip på den, men i stedet placerede han hues skygge i sin mund og tyggede sammen.
”Hvad fanden laver du?! Du skal da ikke ødelægge den din spade!” Sagde jeg vredt og tog den fra ham.
”Der står i reglerne at ens venner skal bide i skyggen. Det skulle bringe held.” Forklarede han og rakte mig hans hat.
”Jeg har da bestået alle mine eksamener, hvad skal jeg bruge held til?” Sagde jeg irriteret og satte min hue på hovedet igen.
”Det er lige meget, men det står i reglerne. Kom nu tyg sammen!” Beordrede Peter. Hans hår sad stadig godt, selvom han ikke havde hue på. Han brugte lang tid om morgen på at glatte det og sætte det med lak, ellers havde han lige så krøllet hår som mig.
”Hvem har sagt jeg er din ven?” Jokede jeg og bed sammen om skyggen på hans hue. Det smagte af en blanding af hårlak og læder.

Inde i stuen sad en del andre fra klassen og min hat blev sendt rundt til mine venner, så de kunne bide i den. Alle pigerne havde pæne hvide kjoler på, mens de fleste af drengene, ligesom jeg, havde fundet sig en pæn skjorte. Det var meningen at vi blot skulle have morgenmad her, men en del af drengene havde allerede taget hul på den første øl sammen med deres rundstykke. Et par stykker kom lige efter mig og jeg lagde mærke til vi kun manglede en. Henriette. Jeg havde aldrig taget mig sammen til rigtig at snakke med hende i løbet af gymnasietiden. Vi havde selvfølgelig lavet en del opgaver sammen, det kan man ikke undgå, men vi har aldrig hængt ud efter skole nede i byen, eller været sammen uden resten af klassen også havde været der. Det irriterede mig grænseløst men jeg anede aldrig hvad jeg skulle sige til hende. For helt ærligt så var hun et par niveauer over mig. Hun var vist gymnast og fik for det meste topkarakter. Jeg var middelmådig og havde spillet fodbold i et par år engang da jeg gik i folkeskolen. Hun havde langt lysebrunt hår der lige gik ned til brystet. Hun havde en perfekt krop som en hver ville have fat i, men hvis du spurgt Peter ville han aldrig nærme sig hende. Hun var nemlig ikke nem. Slet ikke. Det var også en af grundene til at jeg ikke rigtig havde snakket med hende. De piger jeg førhen havde scoret i byen var scoret ved hjælp af Peters dumme scoretricks. De ville ikke hjælpe på Henriette alligevel.

Nu hvor vi snakker om solen blev døren lukket op for sidst gang. Hendes far havde forsinket hende af en grund jeg ikke kunne huske, men hun sagde pænt undskyld. Jeg smilede til hende. Eller af hende. Hun så mig vidst ikke. Hun havde en pæn hvis kjole på med ærmer. Den var meget tætsiddende og fremhævede hendes bryster på den bedst tænkelige måde. Huen var magen til min, men klædte hende langt bedre.
”Stop med at savle!” Sagde Peter og slog til min hue, så den røg ned foran øjnene på mig.
”Jeg savler ikke!” Protesterede jeg og skulle til at lange ud efter ham, da Henriette stillede sig hen ved siden af mig.
”Kan du trække knæerne til dig så jeg kan sidde her?” Stolen ved siden af mig var den sidste ledige om bordet. Jeg nikkede ivrigt og trak mine ben til mig. Hun rettede på kjolen før hun satte sig.
”Hey Henriette. Skal du ikke bide i Ditlevs hue?” Sagde Peter og grinte. Hun kiggede uforstående på ham, indtil noget gik op for hende.
”Aaah. Huereglerne ikke? Kom her med den.” Sagde hun. Jeg tog huen af frivilligt og rakte den til hende.
”Det er nok bedst at gøre før jeg begynder at spise. Du skulle helst ikke have smør i håret eller noget.” Grinte hun og fugtede læberne før hun satte tænderne i skyggen.



2.

Der var en del bidemærker. Det var sket allerede fra morgen af. Det kan jeg godt huske nu. Jeg havde afslået at drikke øl sammen med min morgenmad. Jeg var en af de få af drengene. Jeg kan huske at vi fik en hel kasse med cider med i vognen. Vi skulle dekorere den så snart den kom og kassen blev smidt op i vognen sammen med vores balloner og egetræs grene. Bannerne havde nogen af pigerne lavet dagen før. Forskellige slogans om hvad vores studenterkørsel kom til at handle om. ’Dyt og vi blotter os’ stod der på den bagerste. De andre kan jeg ikke huske, men de var heller ikke nær så vigtige i mit hoved. Apropos mit hoved. Jeg havde brug for vand!

Vandet var nok det bedste jeg nogensinde havde fået. Først da jeg fik det i munden, opdagede jeg hvor dårlig den smag jeg havde før, egentlig var. Jeg var nød til at børste tænder, før jeg gik ind for at vække Henriette. Jeg kiggede på mig selv i spejlet. Jeg havde store rende rundt om øjnene. De var ikke blå, så jeg havde i det mindste ikke været oppe at slås, selvom det føltes sådan. Eller måske havde jeg? Nej jeg plejer at få blå øjne. Jeg havde før været oppe at slås uden for et diskotek. Peter havde fået mig til at lægge an på en pige som åbenbart havde en kæreste. Når jeg får alkohol er jeg overmodig og havde sagt jeg sagtens kunne ordne ham. Jeg tror det var sådan i hvert fald. Jeg vågnede op med et blåt øje og havde kun Peter til at fortælle mig hvad jeg havde gjort. Jeg kan aldrig huske hvad jeg har lavet. Jeg burde vel egentlig holde op.
Før jeg begyndte at børste mine tænder kiggede jeg efter om jeg havde alle mine tænder. Jeg ville nok have bemærket hvis jeg manglede nogen, men jeg var ekstrem paranoid. Mentol smagen fra tandpastaen brændte i min gane. Det var alligevel dejligt afkølende på en måde. Jeg fik spist de smertestillende og drukket nok vand til at holde mig kørende i et godt stykke tid. Jeg vidste ikke hvordan Henriette havde det når hun vågnede, men jeg tog et glas med til hende og et par piller. Hun lå stadig i sengen og sov åbenbart tungt. Jeg satte glasset på natbordet ved siden af hendes hoved. Hun var vildt lækker som hun lå der. Jeg havde udsigt til hendes ene bare bryst. Noget sagde mig at jeg havde set hendes bryster før. Ikke at jeg kan erindre hvornår det skulle have været, men det var helt sikkert ikke før studenterkørslen. Hun havde helt sikkert blottet sig, hvis de andre piger havde gjort det. Alle ville have set hendes bryster der. Og så igen. Hun måtte ligge her næsten nøgen af en grund. Jeg satte mig hen på kontorstolen i stedet for at vægge hende. Jeg kunne ikke nænne det. Jeg tog min hat med mig. På højre side af skyggen var der 3 trekantede hakker klippet.



Regel nr. 8

 ”Nej nej tak” Sagde jeg og skubbede den øl væk, som Anders holdt foran mig.
”Come om man du er så kedelig!” Sagde han grinene mens teknobassen pumpede ud bag i lastbilen hvor alle mine 26 klassekammerater råbte og hoppede. Jeg ville ikke fremstå kedelig så jeg tog den alligevel og tog en ordentlig slurk af den. Jeg brød mig faktisk ikke vildt meget om smagen, men det var vel egentlig virkningen vi gik efter, ikke? Peter havde allerede fået en øl i mig, så det her ville være min nummer to. Anders tog min hat af og tegnede en streng i svederemmen med en kuglepen. Vi havde aftalt på klassen at vi skulle tælle hvor mange genstande vi kom op på i løbet af vores studenterkørsel. Den der drak mest skulle have en præmie. En præmie jeg ikke havde tænk mig at få. Jeg vidste jeg ikke kunne holde lige så længe som de fleste andre og skulle tage det rolig hvis jeg skal kunne huske min studenterkørsel. Ironisk, ikke?
En god sang kom på og folk begyndte at skråle med. Jeg stillede mig op til kanten ved siden af Anders og svang min øl over hovedet. Folk på gaden stoppede op og enden rystede på hovedet eller vinkede. Jeg elskede reaktionen og hoppede op og ned med armen om Anders skulder. Den ene øl blev hurtigt erstattet af den næste og det var som om alkoholen trykkede på en indre volume knap så jeg skrålede ekstra højt med på sangene. Hele vognen gyngede da vi stoppede op foran det næste hus og vi kravlede ned af stigen. Jeg gav pænt hånden til forældrene og deres lille tæppetisser løb begejstret mellem benene på os og Peter tog den selvfølgelig op og lod den slikke sig i hovedet. Han var mindst oppe på 6 genstande på det tidspunkt.

Inde i huset var fadene fyldt med frisk frugt og chokolade. En kasse øl stod ovre i hjørnet, samt en kasse æble cider. Jeg gik efter cideren, men da jeg endelig fik sat mig ned, var der fundet små shots frem til alle. Henriette, som sad overfor mig, bunde grinene sin shot og hostede lidt efter på grund af den kradsende fornemmelse. Hun kiggede på mig og grinte af sig selv før hun lagde mærke til, at mit glas ikke var tømt endnu.
”Kom så Ditlev! Tøm glasset!” Råbte hun hen over bordet og alles øjne var straks på mig. Jeg havde mit helt eget heppekor som bankede i bordet og skrålede og jeg ventede tålmodigt med et skævt smil på læben, mens jeg ventede på, at de råbte så højt, at det kunne høres over hele byen. Jeg satte det lille glas op til mine læber og smagte på den stærke drik før jeg bundede den i en huk. Det brændte hele vejen ned igennem min hals og jeg hostede værre end Henriette. Peter klappede mig på ryggen mens Anders tog glasset fra mig og fyldte det op igen. Endnu engang var hele klassen med til at hamre i bordet, indtil jeg tog et ekstra shot. Henriette rakte hen over bordet og tog min hat. Hun fandt en kuglepen op af lommen og begyndte at skrive i den. Jeg læner mig ind over bordet, så hun kan sætte den tilbage på mit hoved.
”Du er så fin med huen på.” Sagde hun og gav min kind et lille klap. Jeg grinte fjoget af hende og får stukket en shot mere i hånden. Uden at tænke på andet end Henriettes dejlige smil, bunder jeg den inden mine klassekammerater kan nå at heppe på mig.
”Du skal nok sætte farten lidt ned. Vi mangler stadig 18 huse.” Sagde Peter og klappede mig på skulderen.
Alle de shots. Alle de shots! Så snart de kunne mærkes havde jeg ikke lyst til at åbne øjnene. Jeg stod bagerst i vognen med min øl ud over kanten og kneb øjnene sammen. Jeg kunne høre bilerne bag os dytte, hvilket fik pigerne til at hvine op. Jeg var sikker på at pigerne blottede deres bryster på begge sider af mig, men jeg havde travlt med at få mit hjerte til at sidde stille i mit kranium mens vi kørte over bumpene i vejen. 

Så snart lastbilen stoppede sikrede jeg mig at jeg var den første til at komme af, da chaufføren lukkede bagklappen op. Jeg stormede forbi forældrene der stod med kameraer og faldt ned mellem to buske og kastede op. Mavesyren brændt værre i halsen, end de shots jeg havde drukket, men det lettede alligevel trykket på mit hoved. Jeg kiggede ned på jorden. Det jeg havde kastet op var helt sort.
”Oh my god er du okay?” En hånd blev lagt på min læn og jeg rejste mig op og tørrede mig om munden med bagsiden af min hånd.
”Jeg har det fint nu.” Sagde jeg friskt og smilede til damen i huset. Jeg anede ikke engang hvem der boede der fra klassen, og jeg havde lidt brækket mig i deres forhave.
”Hvad så? Fik du noget ud af livet?” Grinte Peter og klappede mig hårdt på ryggen. Det fik mig til at hoste en gang før hans førte mig indenfor hvor der, ligesom de andre steder, var dækket op til fest.
”Skal jeg hente noget vand til dig?” Spurgte Henriette til mig. Jeg havde sat mig alene henne i sofaen og hang hen over armlænet, mens de andre sad oppe omkring spisebordet og de sammenklappelige borde der var lejet til lejligheden.
”Hvis du gider.” Sagde jeg ynkeligt og tog mig til hovedet. Hun nappede en flaske fra borde og rakte den til mig og satte sig på bordet overfor mig. Vand var lige det jeg havde brug for og det var som om jeg havde fået det bedre på et splitsekund. Det smagte også bedre end jeg havde turde forstille mig, men måske var det fordi Henriette var kommet med det til mig.
”Hvorfor er du så flink ved mig?” Spurgte jeg. Jeg var ret sikker på det var alkoholen i mit blod der talte, men jeg lod det bare fortsætte. Hvad kunne der ske? Jeg skulle ikke op i skolen i morgen og se hende i øjnene.
”Hvad mener du?” Spurgte hun, overraskende genert, mens hun strøg en tot hår om bag ved øret, så hendes hue løftede sig lidt i den ene side og endte med at sidde skævt på hende hoved.
”Du burde side oppe med de andre, i stedet for at have ondt af mig. Jeg kunne bare have sagt stop.” Jeg hvilede den kolde falske på min pande og lukkede øjnene, på trods af at det skønneste væsen jeg havde mødt sad foran mig og gav mig sin fulde opmærksomhed. Hvad alkohol ikke gjorde ved en.
”Jeg skal også tage det lidt roligt, hvis jeg skal være vågen de sidst 17 steder vi skal hen. Desuden vil jeg da gerne snakke med dig. Du er ikke så højtråbende som Peter for eksempel.” Jeg udstødte antydningen af et grin. Jeg var glad for hun nævnte Peter i den her sammenhæng, for jeg havde altid følt han var meget mere attraktiv end mig. Han scorede altid når vi var i byen og samlede telefonnumre lige så hurtigt som ukrudtet voksede i vores have. Hvilket var hurtigt.
”Bare vent. Så snart jeg er på benene igen, er jeg lige så højtråbende som Peter.” Jokede jeg og bundede min vand og lagde den tomme flaske ved siden af mig i sofaen.
”Det håber jeg ikke.” Sagde Henriette sødt og rakte hånden ud til mig, for at hjælpe mig op. Jeg tog mig til hovedet, da det svimlede lidt for mig og holdt fast i hendes hånd, indtil jeg kunne stå normalt på benene. Uden videre gav hun min hånd et klem og kyssede mig på kinden. Så tæt på min mund at det sitrede i mundvigen. Hun trak mig hen imod bordet og vi satte os for bordenden på de to sidste tomme stole.
”Hvad så er du i live, makker?” halvråbte Anders hen over bordet. Han sad næsten nede i den anden ende, så alle kunne høre ham.
”Jeg har det fint nu. Jeg skulle bare have de shots mikset op med vand. Så kører jeg igen.” Sagde jeg kækt og tog imod en Cider fra en af pigerne der sad på den ene side af mig.
”Jeg ked af det dude. Kom med huen!” Sagde Anders og jeg sendte den ned af bordet til ham.
”Har i en saks?” Råbte han af forældrene der stod lidt væk fra bordet og betragtede de højtråbende nybagte studenter. Jeg for op og hen til Anders.
”Du skal sgu da ikke klippe i min hue!” Advarede jeg ham.
”Rules are rules!” Blev der råbte og en saks blev levet til bordet. Jeg kiggede mig omkring for at se, om der ikke var nogen der var på min side, men alle heppede på Anders.
”Huereglerne siger at man skal have en hak i skyggen, når man har været ude og besøge Uuulrik!” Grinte Anders mens han klippede en lille trekant i min hue. Folk klappede og grinte. Jeg selv var lidt ærgerlig over det, men viste det ikke.
”Jeg har lavet den lille, så der er plads til mange flere.” Grinte Anders og gav mig huen igen. Fedt.

3.

Jeg fatter ikke jeg lod dem køre sådan rundt med mig på den måde. Ikke fordi jeg ikke selv havde i sinde at drikke, men det ville nok have fået lidt langsommere. Jeg ville nok heller ikke have 3 trekantede klip i min hue, hvis jeg selv havde fået lov til at styre de shots. Det var sket først på dagen, så derfor var det ikke så svært at huske. Jeg havde på fornemmelsen af at det kun blev værre derfra. Der måtte jo være en grund til at jeg har det som jeg har det.
Henriette begyndte at mumle ovre fra sengen og jeg begyndte at panikke. Hvad hvis hun heller ikke havde nogen erindringer om hvordan hun var endt her og ville ønske hun havde holdt sig ædru eller noget i den stil. Alle de tanker væltede ind over mig da hendes smukke ansigt pludselig vendte over mod mig. Hun sov stadig og en stille snorken forlod hendes let åbne mund. Hendes makeup var tværet ud, men det fik hende ikke til at være mindre attraktiv. Hendes mascara var smittet af på hendes øjenlåg og hendes røde læbestik sad alt andet end perfekt på hendes læber, men lysten til at kysse hende var lige så stor som altid. Jeg havde drøm om de læber alt for længe. Jeg havde drøm om at Henriette en dag ville blive min. Vi kunne snakke sammen om alt mellem himmel og jord. Vi ville være et spontant par. Hun var eventyr lysten og jeg ville tage med hende på eventyr. Jeg ville endda lægge op til det, hvis det gjorde hende glad. Bare random komme hjem en dag med flybilletter til dagen efter og så bare tage væk. Bare os to.
Jeg ville fri til hende en dag når vi var på restaurant. Lægge en flot diamant ring ned i et glas champagne eller måske rundt om en grissini og så række hende hele kurven. Bede hende om, at løbe væk med mig og aldrig komme tilbage. Det hele krævede bare, at jeg begyndte at snakke med hende selvfølgelig. Det ville være en god start. Jeg grinte lidt af mine tanker og rodede rundt i mit hår. Stadig fedtet. Kunne jeg gå i bad mens hun lå der? Jeg brude gå i bad før jeg tager nyt tøj på i hvert fald. Eller skulle jeg lade være, så hun ikke følte sig pinlig berørt over at være halv nøgen? Et smil spillede på hendes læber som om hun kunne høre min tanker. Jeg tog det som et ja og blev siddende og betragtede hende. Jeg viftede med min hue i hånden. Jeg kiggede indeni den igen og læste nogen af beskederne fra mine venner. Nogen af dem kunne jeg huske, men andre var nye for mig. Jeg løftede svedremmen op for at se på indersiden. Jep. Jeg havde åbenbart været i byen og snakket med piger. 4 piger havde skrevet deres numre og en lille sød besked inde i det gemte stof under svedremmen. Jeg kan ikke huske nogen af dem og havde heller ikke i sinde at ringe dem op nogensinde. Men det var alligevel et bevis på, at jeg faktisk godt kunne score. Bare ikke Henriette. Og så dog. På ydersiden af hatten var der et aftryk af et par røde læber. Nogen havde altså afmærket min hat med et læbestifts kys. I samme farve som Henriette stadig havde på, som hun lå der i sengen. Måske havde jeg alligevel været mere heldig end jeg kan huske. Det var helt klart en med fyldige læber, ligesom Henriette. Det så så perfekt ud, at det lige så godt kunne være en tegning eller et stempel.
Jeg betragtede hende i sengen igen. Nu hvor hun har vendt dig om, havde jeg bare bedre udsyn til hendes krop. Stadig lige så dejlig at se på, men igen fik jeg en ide om, at jeg havde set hende nøgen før, og jeg kunne pludselig huske hvorfor.



Regel nr. 14

Det var enden på dagen og vi havde fået rigeligt at drikke. Vi havde valgt at afsluttede ved Pernilles hus, da hun boede tæt på vandet og vi derfor kunne lave et lille bål og riste pølser og brød. Det hele var sat klar af hendes forældre og vi satte os rundt omkring i sandet. Godt fulde alle sammen, så vi var ligeglade med at vi fik sand ind alle steder. Jeg smed mig ned på sandet så min cider skvulpede over og min hat faldt ned i øjnene på mig. En af drengene råbte et skål og flere af dem bundede mens jeg nøjes med at tage et sip af min cider, da jeg kunne mærke at jeg burde have stoppet for længst. Henriette satte sig på en af stolene på den anden side af bålet, som var blevet sat op, da pigerne havde deres flotte hvide kjoler på der i hvert fald ikke skulle ned på jorden og gøres beskidte. Hun var ved at være så fuldt t hun tumlede ned i stolen uden at rette på hendes kjole, så hvis jeg lænede mig lidt til den ene side, kunne jeg se hendes underbukser. Hvilket jeg selvfølgelig gjorde.
”Looking good!” Råbte jeg til hende og hævede min flaske. Hun grinte bare og hævede hendes flaske før vi begge tog en slurk.
Maden blev delt rundt af forældrene, da de frygtede at os fulde hoveder ville falde ind i bålet, hvis vi kom for tæt på. Alligevel rejste jeg mig, for at sætte mig hen ved siden af Henriette. Hun havde et hyr med at spise pølserne uden at hendes læbestift var ud over det hele, så hun måtte blotte sine tænder hver gang hun tog en bid, så hendes læber ikke rørte pølsen. Jeg sad og kiggede ud over vandet. Solen var så stille ved at gå ned. Stemningen var perfekt. Vi var lige blevet studenter. Det her ville være vores sidste fest hvor vi alle var samlet, før folk begyndte at rejse til den anden ende af Danmark for at studere på universitetet eller rejse til Australien for at finde dem selv.
”Det er smukt.” Sagde Henriette og tørrede sig om munden med en tommelfinger, så hun havde en rød streg af læbestift ned af siden af den.
”Det er det.” Sagde jeg og grinte akavet. Vi var alt for fulde til at skulle blive filosofiske, men det var ikke fordi vi havde været forfærdelig filosofiske når vi havde haft filosof i skolen. Vi havde været umulige at trække op på det plan, hvor vores tanker kunne bruges til noget, så at sidde her og betragte solnedgangen og tænke på fremtiden var et stort skridt fremad.
”Det er også… indbydende.” Sagde hun og kastede hentydende med hovedet ud imod vandet. Jeg bundede min cider og stillede den tomme flaske i sandet.
”Hvad tænker du på?” Hviskede jeg til hende. Hun smilede for sig selv mens hun kiggede op i himmelen.
”Måske skulle vi tage en dukkert? Få dekoreret hatten lidt?” Hun rejste sig op og trak mig op at stå. Jeg tumlede lidt og hun måtte holde fast i mig, for jeg ikke skulle falde over Peter der sad ved siden af mig og råbte op om et eller andet jeg ikke hørte efter alligevel. Hun smed sine sko go jeg gjort det samme før hun tog min hånd og vi gik ud imod vandet.
”Hvad fanden skal i to?” Blev der råbt efter os. Henriette stoppede op og uden at slippe min hånd råbte hun tilbage.
”Vi skal ud og mærke på vandet!”
Vi nåede vandkanten og selvom det var sommer, var vandet ikke helt varmet op endnu. Jeg fik faktisk gåsehud på benene.
”Det virker lidt koldt.” Sagde jeg og trak mine fødder væk fra vandet, men Henriette blev stående ude i vandet og havde stadig fat i min hånd.
”Jeg hopper ikke i uden dig.” Sagde hun og kiggede bedende på mig. Mere skulle der ikke til før jeg sagde ja. Hun smilede begejstret og slap min hånd for at tage tøjet af. Jeg kiggede med opspilede øjne på hende.
”Af med tøjet!” Kommanderede hun, da hun kun stod i undertøj. Jeg gjorde som hun sagde og klædte mig af, så jeg kun stod i underbukser. Hun vendte sig væk fra mig og åbnede sin BH og lod derefter sine trusser glide ned om benene på hende. Hun vendte sig kort mod mig og gav mig et frækt smil før hun løb ud i vandet. Jeg smed hurtigt mine underbukser og løb efter hende. Synet af hendes krop gjorde mig varm og det ville være pinligt at blive stående der til åben skue, så det eneste jeg kunne gøre var at løbe ud i det kolde vand og lade det dræbe min mandighed.
”Fuck det er koldt!” Råbte jeg af hende. Hun var flere meter længere ude. Hun hvinede glad og hoppede op og ned. Jeg løb længere ud til hende og hoppede også for at få varmen mens vi var derude.
”I er ikke rigtig kloge!” Blev der råbt og flere af vores klassekammerater var kommet ud til vandkanten for at tage billeder af os. Henriette lagde armene om mig og hev mig helt ned under vandet et øjeblik. Hun svang rundt med hendes lange våde hår og vi dansede rundt sammen. Ingen andre kom ud til os. I hvert fald ikke så vidt jeg kunne huske.



4.

Nøgenbadning. Bølgestregen i svedremmen. Det var lige godt satans… Tænkt at jeg havde gjort det. Men på det tidspunkt ville det være lige meget hvad Henriette havde spurgt mig om, så ville jeg have gjort det. Kærlighed gør dum. Er det ikke det man siger? Eller er det bare sådan jeg gerne ville have det til at lyde, for at jeg ikke føler mig alene om det faktum at jeg havde ladet hele min klasse se min pjållert. Jeg kan huske at hun havde taget min hånd, da vi gik ind og Peter havde klappet mig på ryggen og tog mine underbukser op og løb væk med dem. Jeg må have fanget ham, for jeg var ikke iført andet end dem nu. Jeg kiggede ned på mine blå og hvid stribede underbukser. Der var faktisk lidt sand på dem endnu der sad som limet på, da de helt sikkert havde været våde, da jeg satte mig oppe ved bålet igen.
Pigerne havde hjulpet med at dække Henriettes krop til, mens hun tog tøj på og de fniste af hendes begejstring for huereglerne og det faktum at hun lige var løbet ud nøgen med en fyr. Hvad betød det? Var vi kærester så? Var vi bare venner med fordele? Eller var vi ingenting? Jeg vidste det ikke efter vores badetur og jeg vidste det da slet ikke nu. Men jeg ville snart finde ud af det. For hun begyndte at bevæge på sig. Hun mumlede noget uforstående mens hun lagde sig om på siden, så hun havde fronten imod mig. Jeg overvejede om jeg skulle dække hende til med en dyne. Det ville være pinligt hvis hun lå der med brysterne strittende imod mig mens hun vågnede. Men tænk hvis hun vågnede mens jeg tog dynen på hende? Så kunne det se ud som om jeg var ved at tage den af hende og så ville hun tro jeg var pervers. Måske skulle jeg bare gå om på den anden side af sengen og stå? Men ville det ikke være lige så creepy hvis jeg bare stod og stirrede på hende, frem for at sidde ved mit skivebord?

God plan! Jeg vendte stolen om og rykkede den ind under bordet, så jeg sad med fronten mod alle de spændende studentergaver jeg havde fået. Jeg satte mig ordentligt i stolen og lænede mig tilbage, da en skarp smerte var mit læn fik mig til at hoppe op af stolen igen og banke knæene op i bordet. Uden at tænke over det kom jeg op af stolen og vred mig så meget jeg kunne for at se på mit læn. Jeg havde et stort stykke plaster på som sad under elastikken på mine underbukser. Jeg hev ned og trak i plasterets ene hjørne. Det lignede meget en forbinding men eftersom jeg havde taget førstehjælpskursus i forbindelse med mine køretimer i sin tid, så vidste jeg at det her ikke var en forbinding, men et plaster der holdt noget seriøst inde. Havde jeg slået mig? Hvorfor havde jeg ikke mærket det før? Jeg havde selvfølgelig lagt på maven og sovet men alligevel. Jeg hadede at trække plaster af og jeg ved man bare skal gøre det hurtigt, men jeg var bange for hvad jeg fandt nedenunder. Jeg spærrede øjnene op da jeg så hjerteformen. Shit! Jeg trak det helt af og så hvordan Henriettes navn var indgraveret halvvejs nede på min balle, med et hjerte omkring og en skævt tegnet pil igennem. Det er løgn! Var den ægte? Huden var helt rød omkring de sorte streget og jeg prikkede til det for at få bekræftet, at det var der smerten kom fra. Det var det desværre.
”Er det ikke helet?” Jeg blev så forskrækket at jeg kom til at give slip på elastikken på mine underbukser, så den klaskede hen over den nyligt lavede tatovering og jeg måtte bide mig i tungen for ikke at råbe bandeord på 5 forskellige sprog. Jeg kiggede om på Henriette der havde trukket dynen til sig og sad og grinte over min reaktion.
”Godmorgen.” Sagde jeg og kiggede genert væk. Jeg anede ikke hvad jeg skulle sige eller gøre. Hun havde ikke skreget af mig endnu så det måtte da være et godt tegn?
”Den der var din egen ide.” Sagde hun. Jeg kiggede over på hende igen og så hun pegede på min tatovering.
”Det skal ikke undre mig. Jeg har ingen anelse om hvad jeg lavede i går. Eller jo jeg husker nogle få ting.” Jeg rystede på hovedet af mig selv og grinte nervøst. Hun sad og kiggede lidt uforstående på mig og jeg kiggede lidt så uforstående tilbage.
”Du husker altså.. slet ingenting?” Spurgte hun og fik sat sig op, stadig med dynen foran sig. Jeg rystede bare på hovedet, hvilket fik hende til at grine.
”Er der noget du gerne vil vide så?” Spurgte hun en smule spøgefuldt, mens hun klappede på sengen ved siden af hende, som tegn på at hun gerne ville have mig til at sætte mig. Jeg tøvede kort før jeg satte mig ved siden af hende. Hun lagde hånden på min arm og pludselig var der noget der dæmrede for mig.



Regel nr. 9

”Kom nu hold dig vågen!” Råbte Anders ind i mit øre og klappede mig et par gange på kinden. Jeg prøvede at ignorere ham men han slog mig bare hårdere. Jeg gryntede surt. Jeg var så træt. Og fuld.
”Henriette vi får brug for dig herovre! Ditlev er ved at gå ud.” Grinte Peter og gav mig et sidste slag på kinden. Jeg var lige ved at tro, at de ville lade mig være nu men som jeg sad der og blundede med armene over kors, kunne jeg pludselig mærke nogle læber mod mine. Jeg blev først helt opstemt. Personen havde de blødeste læber. Derefter kom frygten, for så vidt jeg kunne huske var det kun Anders og Peter der sad ved siden af mig. Jeg pjættede mig selv vågen og trak mig tilbage i sædet og kiggede på min modpart i kysset. Langsomt opfattede jeg at jeg havde siddet og halvsovet til en studenterfest på Crazy Daisy hvor musikken var høj, de farverige lys gled hen over de dansende mennesker ude på gulvet og Henriette stod foroverbøjet foran mig og smilte til mig. Jeg smilede igen og fuld som jeg var, tog jeg bare fat i hende igen og pressede mine læber imod hendes igen. Hun gjorde ingen modstand og lod sig trække ned i mit skød. Hun endte med at sidde over kors hen over mine halvt bedøvede ben. Hvornår havde hun skiftet tøj? Hun havde ikke længere den uskyldige hvide studine kjole på men stramme jeans og en top uden stropper der matchede den røde farve på hendes hue. Det var så gennemført. Jeg var vild med det! Men ikke nær så meget som jeg var vild med hendes læber der bevægede sig rundt i hele mit ansigt og til sidst sugede sig fast på huden under mit øre. Da hun begyndte at bide mig i øreflippen husker jeg at have kigget over på mine venner der var ved at dø af grin ved siden af, men jeg var totalt ligeglad med dem. Henriette Henriette Henriette.

Jeg husker ikke hvem der gjorde det, men som mig og Henriette sad der og til sidst bare stirrede ind i hinandens øjne med et uroligt åndedræt, blev vores huer taget fra os. Jeg kan kun huske det, fordi jeg følte det var befriende at få den varme hue af og Henriette begyndte at rode hendes fingre rundt i mine krøller. Da Henriettes hue blev fjernet faldt hendes lange hår ned foran øjnene på hende og som den fulde gentleman jeg var strøg jeg det straks til side igen, før jeg begyndte at råsnave hende igen. Vi måtte have fået vores huer tilbage, nu med en firkant i svedremmen, for jeg kan huske hvordan Henriettes ansigt var i skygge fra huen, da hun trak mig ud på dansegulvet. Jeg faldt over mine egne ben men Henriette var ædru nok til at få trukket mig op igen hurtigt. Jeg kan ikke huske at vi dansede men jeg kan huske da hun lænede sig ind for at kysse mig igen, måden hun placerede sit ben mellem mine og til sidst hviskede i mit øre. Jeg husker ikke hvad hun hviskede men vi så os omkring før vi sneg os ud fra Crazy Daisy.
Udenfor stod folk og røg og jeg hostede da jeg ikke var vant til cigaretrøgen. Henriette grinte lidt af mig, da en stor fyr kom hen til mig og slog mig på ryggen.
”Har du det godt, makker?” Spørger han og puster mere røg i hovedet på mig. Han var for fuld til at forstå, at det var hans røg jeg hostede over. Jeg var dog for fuld til at tænke noget som helst rationelt, så jeg bebrejder ham ikke. Jeg kiggede på fyren der var stor og pumpet. Ikke meget ældre end mig selv. Han havde store tatoveringer på begge arme og jeg var sikker på, at jeg igennem min alkohol tåge så Henriette beundre hans tatoverede arme. Hvem ville ikke? Han var lige som en rigtig mand skulle være. Jeg kunne allerede forstille mig Henriette lade sig falde ned i hans muskuløse arme. Det gjorde mig vred.

Jeg ved ikke hvordan jeg fik fat i Mike. Jeg ved heller ikke hvordan vi kom dertil, men Henriette og jeg var pludselig ved en af mine venner. Det var mørkt udenfor. Jeg kan huske han var godt knotten da vi dukkede op ved hans lejlighed inde i byen, fordi klokken var mange. Mike er selv tatoveret og er ved at blive uddannet til at lave dem selv. Piercinger havde han også og han ville ikke være typen jeg ville gå hen til, hvis det ikke var fordi jeg havde kendt ham siden jeg var helt lille. Jeg kan huske at jeg altid var sur på ham, fordi han var meget bedre til at tegne end mig.
”Du er jo stang stiv, Ditlev. Jeg bliver fyret hvis min boss får at vide, at jeg har tatoveret en der er fuld.” Alligevel var han i gang med at finde sit grej frem, mens hans TV flimrede i baggrunden. Han var i gang med et Walking Dead maraton. Det kan jeg huske, for det er en af mine ynglings serier.
”Tror du det er en god ide?” Spurgte Henriette der før var med på at tage hen til Mike. Jeg var helt sikker. Jeg ville føle mig som en mand. En mandig mand.
”Hvad skal vi så lave makker? Ikke noget stort forhåbentligt.” Sagde Mike og pegede på en stol med armlæn. Jeg ved ikke hvad jeg tænkte i det øjeblik jeg satte mig i stolen. Jeg tænkt på stakkels Mike der skulle lave min tatovering ulovligt, så det skulle være et sted hvor folk ikke ville lægge så meget mærke til den. Jeg tænkte ikke på om det gjorde ondt og ærligt, jeg kan ikke huske om det gjorde. Men mest af alt tænkte jeg på Henriette. Hun smilede da jeg sagde hendes navn og kyssede mig endnu engang, mens jeg lod hendes navn tatovere på min balle. 


5.

”Jeg har virkelig været helt væk, ikke?” Sagde jeg og kørte hånden rundt i mit hår. Hun udstødte et halv hysterisk grin og smed sig bagover i sengen. Det sidste der sad stille på hende, var hendes bryster der let hoppede en gang ekstra end resten af hendes krop. Jeg prøvede at lade være med at stirre og grinte af mig selv mens jeg kiggede ind i væggen. Jeg tror hun lagde mærke til det, for hun lagde sin hånd på min arm igen.
”Hvorfor så genert?” Spurgte hun og begyndte at køre sine fingre op og ned af min arm. Jeg kunne mærke hvordan jeg fik kuldegysning under hendes berøring, hvilket hun fandt underholdende. Hvorfor var hun ikke genert? Hun plejer ikke at være så åben og lige ud. Det var ingen piger! De spillede altid kostbare og var svære at finde ud af, men sådan som hun sad og kærtegnede min arm mens hun lagde halvnøgen i min seng, bad hun mig næsten om at tage affære.
”Det ved jeg ikke.” Svarede jeg, selvom jeg syntes det var tydeligt. Jeg havde lige fortalt hende, at jeg intet kunne huske af hvad jeg havde lavet, selvom det meste var ved at komme tilbage til mig på det tidspunkt.
”Jeg er tørstig.” Mumlede hun mens hun vendte sig om, så hun lagde på maven. Hun fjernede sin hue, for at få nogenlunde styr på sit lange hår, før hun tog den på igen.
”Jeg satte et glas til dig på bordet og nogle smertestillende.” Sagde jeg og pegede på natbordet. Hun rejste sig for første gang op og gik over og slugte pillerne hurtigt og skyllede dem ned med vandet.
”Du ved lige hvad en pige har brug for.” Sagde hun og blinkede til mig. Jeg blev helt varm i kroppen og jeg flyttede mit fokus fra hende til noget i den anden ende af værelset, så jeg var sikker på hun ikke kunne se, hvis nu jeg begyndte at rødme. Sådan noget var sødt når en pige gjorde det, men skulle drengen ikke være den der skulle være den selvsikre? Efter et par sekunder uden at svare hende og den varme fornemmelse ikke forsvandt, rejste jeg mig fra sengen og gik hen i den anden ende af værelset til min CD afspiller. Den første ting jeg lige fik øje på. Jeg anede ikke hvilken CD der sad i den. Jeg kiggede igennem det gennemsigtige låg på den hjemmebrændte CD, som ikke afslørede hvad der var på den. Helt blank. Ligesom jeg følte mig. Åh den ironi! Jeg tog modet til mig og tændte for den. CD afspilleren knirkede lidt før den begyndte at spille, da den var rimelig gammel. Hvem brugte overhovedet CD’er mere ud over i bilen? Jeg lyttede efter melodien. Longview af Green Day. 

”Hvem spiller?” Spurgte Henriette pludselig. Jeg vendte mig imod hende. Hun sad stadig halvnøgen i min seng. Kun iført trusser og studenterhue. Hun havde alligevel fundet sin mobil frem. De lagde ikke på bordet før? Havde hun haft fat i hendes bukser, fisket den op af lommen og lagt dem igen? Jeg kiggede over på hendes jeans med huller i knæene. Havde de rykket sig? Lå de anderledes før?
”Green Day. Det er fra deres første CD de udgav i 94.” Forklarede jeg. Hvis man ikke var fan, kendte man nok kun American Idiot.
”Syntes nok jeg kunne genkende dem. Du spillede den også i nat, men jeg glemte at spørger.” Sagde hun og smed mobilen fra sig i dynen. Spillede jeg min CD for hende i nat? Måske var det derfor det første jeg kom i tanke om og fik øje på var min CD afspiller? Jeg prøvede at huske hvorfor jeg mon havde spillet musik for hende, men denne gang svigtede min hukommelse fuldstændig. Ikke som alle de andre ting der var sket dagen før, som jeg langsomt var begyndt at huske. Det var egentlig rimelig pinlig, men jeg besluttede mig for at spørge ind til det. CD’en var jo bare en blandet CD med alt rockmusikken fra min barndom. Jeg plejer at havde den liggende i min bil, sammen med andre hjemmebrændte CD’er.
”Det er ved at være pinligt, men hvorfor spillede jeg musik i går? Havde jeg ikke fået nok af det på Crazy Daisy?” Jeg grinte lidt akavet og lænede mig op af mit skrivebord. Hun så for første gang genert ud og kiggede ned i dynen mens hendes kinder langsomt blev røde.
”Hvor fuld var du lige?” Spurgte hun med en smule skuffelse i stemmen. Jeg anede ikke hvad jeg havde gjort, siden hun pludselig lød skuffet. Som om jeg ikke havde det skidt nok med, at jeg ikke kunne huske min studenterkørsel. Hun rejste sig op og tog min hue på skrivebordet og placerede den på mit hoved.
”Brug din hjerne. Du er lige blevet student, så du har bevist du faktisk kan bruge den.” Hun virkede en smule sur da hun gik ud på mit badeværelse og jeg hørte hende låse døren.

Jeg kiggede mig rundt i mit værelse. Havde vi? Vores tøj lå spredt rundt omkring. Hendes stropløse top. Min skjorte hvor knapperne så ud som om de var blevet revet i. Hvordan kunne jeg være sikker? Jeg stod og kiggede mig omkring, kløede mig frustreret i håret og der fik jeg øje på det. Ved siden af mit overfyldte skrivebord stod min papirskurv og hen over kanten på den lå et brugt kondom.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar