Guider i paradis - TH fanfic

Vær sød ved mig her. Den er skrevet i 2010 og jeg var lige begyndt at skrive der!!!

Mig og mine veninder har lige afsluttet vores studier og vil prøve livet som guider i de varme lande. Vi skal oplæres af to guider som skal følge vores arbejde. "Ferien" bliver straks vendt på hovedet, da Tokio Hotel holder ferie på stedet.

I den her fiction er der ikke nogen cd'er de ikke har udgivet, eller noget andet hår og så videre. Den skal forestille at ske i slutningen af sommerferien 2010 og derfor ser de ud som de nu gør 2010

Kapitel 1.

Det var ikke mange dage siden jeg fyldte 18 som den sidste i en stor veninde flok. Vi går godt nok ikke i samme skole mere men vi har holdt kontakten så godt vi kan, og det er der ved at komme noget godt ud af. Vi har alle afsluttet vores studier og efter vi alle sammen havde fulgt med i serien på tv2 der hed ”guider i paradis” havde vi besluttet at vi vil prøve det af. Sammen. Vi havde sparet sammen til en tur til Maldiverne, hvor vi skal følge nogen guider i et par uger.

”Helt ærligt! Jeg kan ikke finde min Green Day bluse!! :(” Skrev Ayla til mig over MSN. Det var dagen før vi skulle af sted, og vi var ved at pakke. Vi havde lavet en fældes samtale på MSN så vi alle kunne skrive sammen på samme tid. ”Nåååh<3 bette pus.” Skrev Christina. Jeg roede rundt i mit meget lille tøj skab og sukkede. ”Jeg har næsten intet der ikke er sort. Det bliver bare så varmt.” tænkte jeg og gik over og tjekkede min computer igen. Ayla havde skrevet en masse ked-af-det smileys og fortalte at hendes mor ikke havde vasket den for hende. Jeg havde snart pakket alt det ned jeg regnede med jeg skulle have med, men jeg manglede prikken over i'et. Min trofaste følgseven. Min efterhånden ekstremt flade bamse, Bamsebrun, som jeg i løbet af årene havde brugt som pude og havde fået tilnavnet : bamse fladmast.

”Er du nu sikker på du har nok tøj med? Sikker på jeg ikke skal sende din onkel ned og kigge til dig ? Han elsker jo at rejse. Ved du hvor du har lagt din billet” Min mor var ved at hypper helt ud. Jeg er enebarn så jeg har altid både været fars og mors pige. Og det får mærke på sig hver eneste gang jeg skal være hjemmefra over en dag. Men okay, det her var noget specielt. Jeg skulle være væk det meste af en måned. ”..og pas nu på ikke at snakke med for mange fremmede. Man ved jo ikke hvad det er for nogen.” sagde min mor til sidst i den brede strøm af ord, hun havde lukket ud det sidste karter jeg overhovedet ikke har lyttet til. ”Java.” Sagde jeg bare hurtigt og begyndte at tænke på hvor fed turen ville blive. Mig på en strand, sammen med alle mine veninder. Jeg glædede mig helt vildt!

Kapitel 2.

Da alle mine veninder bor tæt på hinanden blev de hentet først. Jeg blev hentet til sidste da jeg bor langt ude på landet, hvilket passede mig fint, for så kunne jeg sove lidt længere. Vi skulle flyve fra lufthavnen i Hamborg så der var et pænt stykke vej. Jeg har kun været ude at flyve en gang før så jeg glædet mig helt vildt til at genopleve suset i maven når vi lettede. Ca klokken 3 om eftermiddagen var vi ved Hamborg lufthavn og der var en god time til flyet lettede. Vi staldte os over for at tjekke ind. Jeg havde aldrig været af sted med fly uden hele min familie, så jeg fulgte bare pænt med de andre da jeg er ret genert og sådan. Vi tog vores håndbagage og satte os op på en cafe og fik os en sodavand før flyet lettede. Vi kom lidt før døren blev åbnet ind til flyet så vi sad og legede lidt. Jeg havde taget nogle tudser og nogen rejse spil med hvis vi skulle komme til at kede os i flyet. Vi sad så og tegnede på hinanden. Det blev til noget ekstremt grimme smileys og nogen sjove tekster fra en video fra Youtube. Ulla greb fat i min arm og tegnede endnu en underlig smiley med strithår og stort smil. Ud fra dens hoved tegnede hun en taleboble og skrive Helene<3. Og under den skrive hun navnet Bill. ”hvem..?” Sagde jeg bare med et grin. ”En pølsetysker!” udbrød hun og vi grinte alle sammen. Intern joke. Da jeg var mindre var jeg altid i tyskland i sommerferien, da vi havde et slags sommerhus der nede. Min morfar plejede at snakke til mig på tysk for at irritere mig, da jeg ikke forstod det dengang. Jeg lærte mig selv noget tysk så jeg kunne forstå hvad han sagde. Så da jeg begyndte i 7 klasse og allerede kunne snakke lidt tysk, blev jeg kaldt pølsetysker.

Vi blev guidet ind i flyet nogen minutter efter og hen på vores pladser. Jeg satte ved siden at Ulla. Ayla og Sabine sad lige foran os. og Susanne og Christina over for dem. Kaptajnen begyndte at snakke over højtaleren på engelsk: ”Vi vil desværre blive en smule forsinket da de sidste passagerne ikke er kommet i nu. Undskyld ulejligheden.” et par minutter efter væltede ca. 10 personer ind i flyet og blev hurtigt guidet hen til pladserne bag os. Der var 4 drenge og en masse mænd i sorte jakkesæt.

Vi kiggede nået efter dem men blev hurtigt distraheret af kaptajnen der snakkede over højtaleren igen. ”Vores kabinepersonale vil nu vise en film om hvordan man spender sikkerhedsselen. Vær opmærksom. På forhånd god rejse.”

Der rullede nogen faldskærme ned fra loftet og personalet spredte sig ud på hele gangen og lavede synkrone bevægelse. De viste alle hvordan man skal spænde bæltet. Da det var gjort begyndte motoren. ”endelig kan vi slappe af.” lød det på tysk omme bagfra. Jeg var lige ved at vende mig om for at kigge på dem der kom for sent, men jeg rettede øjeblikkeligt min opmærksomhed på Ulla da hun bukkede sig frem over efter en brækpose.

Kapitel 3.

Efter nogen meget stive timer (den første med lugten af bræk) i flyet landede flyet endelig i Maldiverne. Vi landede på øen Hanimadu hvor efter vi skulle sejle videre. Vi skulle være på øen Kuredu, hvor der lå et kæmpe hotel/resort hvor vi skulle følge nogen guider ved navn Louise og Maria. Den ene var dansker, den anden var vist nordmand eller sådan noget.

Vi blev modtaget af guiderne lige uden for gagen Vi gik ud for a hente vores bagage ved rullebåndet, hvor jeg fik øje på de 10 der kom for sent. De fire drenge havde alle hættetrøjer på og solbriller. Mændene i jakkesæt rakte dem deres bagage og så var de hurtigt væk, på nær en af dem. Ham den næst mindste af fyrende havde fået en nyseflip og havde stoppet op. Hans hætte faldt af hovedet af ham i et nys og det afslørede noget langt brunt hår der var sat op i en elastik. Da han holdte op skyndte han at tage sin hætte på igen og gik hurtigt op til de andre. ”Fuck det må være varmt at gå i så meget tøj.” Sagde Susanne bag mig. Vi havde åbenbart alle stået og stiret på dem, for alle nikkede. ”øh..ja, det var det jeg tænkte.” sagde jeg og vi fulgte alle efter guiderne der lede os samme vej som alle de andre.

”Her. Tag dem her inden vi skal ud og sejle.” Jeg gav Ulla en af mine piller jeg havde taget med, som modvirker køresyg, søsyge osv. ”tak. Hvorfor gav du mig ikke sådan en får vi steg på flyet?”

”jeg vidste ikke at du havde problemer med at flyve.” sagde jeg. Vi er i taxien på vej ud til færgen.

Vi skulle vente på færgen der desværre kun sejlede en gang i timen, så vi kig ind i en lille døgnkiosk ved siden af færgeleget. Vi købte os en cola og satte os uden for. Der var mindst 20 grader udenfor selvom det næsten var nat. Jeg hev mine tusser op igen og begyndte at tegne på Sabines arm. Jeg plejer at tegne roser og sådan noget og det ende med vi alle havde en rose tegnet på os.

Endelig kom færgen.

Da vi kom op til hotellet blev vores tasker smidt op på vores værelser at en piccolo. Vi skulle selv ind og møde nogen af de andre guider. Jeg var ret sikker på at der var en af fyrende fra Sverige der kiggede lidt meget på Susanne. Hun så dog slet ikke ud som om hun havde noget mod det. Tvært i mod.

På vej op til værelserne havde vi en lille konkurrence om hvem der kom først derop. Vi var 2 der tog trapperne, mig og Sabine (da Sabine havde drukket en cult cola) og resten tog elevatoren sammen med nogen gamle damer (som ikke er vildt hurtige). Vi stormede op af trapperne og susede rundt om hjørnerne. Vi grinte over hele hovedet da der kom noget solbrune fyre på vores egen alder, på vej den anden vej. Sabine blev helt rød i hovedet da hun var sikker på at de skulle være der mindst en uge mere, fordi hun mente hun altid er uheldig. BANG!!! Så lå jeg hen af gulvet. Jeg falde over det øverste trin, hvor der stak en lille hak træ ud fra der var ved at falde af. Da jeg havde sandaler på, havde den snittet et langt lige snit hele vejen over overfladen af min fod. ”For satan, det gør nas!!” råbte jeg. Og vende mig om for at se ordentlig på såret. ”føj!! ej jeg kan ikke kigge på det. Jeg kan ikke tåle at se blod.” sagde Sabine og veg væk fra mig. ”Hallo, vi prøver at få noget søvn her inde!” Lød det på gebrokken engelsk. Jeg vendte mig om for at se hvor stemmen kom fra. Den kom fra en af værelserne der lå til venstre fra der hvor vi var. ”undskyld, jeg falde.” Han kom ud fra værelset, kun iført nogen halv slidte joggingbukser. Han havde kort brunt hår, og rare brun øjne der dog så rat trætte ud. Han kiggede over må mig som jeg sad der og bagefter ned på min blodig fod. ”Oh my god. Hvad har du lavet? Du skal da på skadestuen!” sagde han chokeret. Han satte sig over ved siden af mig og kiggede lidt på min fod. ”Den er dyb. Jeg ringer ned til informationen. Vi hjælper dig ned.” Han rejste sig op og gik ind på værelset. ”Ooh. Det ser ikke godt ud det der. Du skal sikkert syes. Jeg går lige op og siger hvad der er sket. Så de ikke tror de har vundet på ærlig vis.” Sagde Sabine og fortsatte op til vores etage, der faktisk kun var en etage længere oppe. Drengen med det brune hår kom ud fra værelset igen, sammen med 3 andre. Da jeg så dem blev jeg klar over at det var de 4 der kom for sent til flyet. Han med det brune lange hår var der, plus, to drenge der lignede hinanden mega meget. Ud over højden og frisuren. Den ene havde meget langt hår, flettet hele vejen. Den anden og højeste, havde lang (ikke så lang som den første) som var ført bagud med noget hårlak. Begge sorthårede. De kiggede chokerede på mig og der efter ned på min fod som ham den første havde gjort. ”Kan i hjælpe hende ned?” Spurgte ham den første, de andre på tysk. ”Jeg henter et håndklæde.” han gik ind på værelset sammen med ham med det lange brune hår og jeg blev samlet op af de to sorthårede.

Kapitel 4.

Jeg fik håndklædet viklet rundt om min fod, som var ret blodig, og det sveg rigtig meget. Jeg bed tænderne sammen, for ikke at komme med nogen underlige lyde foran drengene. De to drenge, der lignede hinanden rigtig meget, havde fat i hver af mine arme, da jeg humpede afsted hen til elevatoren og ned. Da vi kom ned til lobbyen. Da vi kom ned kom en receptionist hen sammen med en piccolo, og overtog mine arme. De satte mig over i en stol og receptionisten at begynde at vikle min fod ud af håndklædet. Da håndklædet var hvid så blodet meget voldsomt ud. De to drenge der havde hjulpet mig ned, knælede på hver side af receptionisten, mens den ene af dem, ham med håret redt tilbage, kiggede nervøst på mit ansigt. ”Er det meget dybt?” Spurgte ham med fletningerne. ”Nej, det tror jeg ikke, Tror bare den har ramt rigtigt. Vi tilkalder lige hotellets sygeplejerske.” Sagde receptionisten og gik over til skranken for ar ringe. ”Gør det meget ond. Du ligner altså en der har meget ondt.” Sagde ham der kiggede på mig, bekymret og på noget accent engelsk. ”Nja, ikke så meget. Men jeg er ikke så meget for at se blod. Især ikke mit eget.” Bare tanken om at det var mit eget blod der var på håndklædet, gav mig kvalme.

Da sygeplejersken kom, kom mine 5 venner også. ”irw! Hvad har du dog lavet? Vi sagde jo at det var sundest at tage elevatoren!” Sagde Susanne og grinte lidt. De tyske drenge kiggede lidt underligt på os. De kunne jo heller ikke forstå hvad vi sagde, så det var klart. Jeg rakte hånden ud til dem som en gestus. ”Hej jeg hedde Helene. Det mine venner: Ayla, Ulla, Sabine og Susanne.” mens jeg sagde det pegede jeg på mine venner en af gangen. ”Vi kommer fra Danmark.” Sagde jeg på engelsk. Ham med håret tilbage, tog min hånd og rystede den. ”Bill. Det min tvillingbror Tom. Tyskere.” Sagde han og smilede til mig. Han havde da det sødeste smil. ”Vi kan skam godt tysk.” Sagde jeg til ham og trak min hånd til mig da han havde rystet den i et godt stykke tid. Han glippede lidt med øjnene men smilede så igen. Bag mig hostede Ayla men hun snakkede dansk for drengene ikke skulle forstå det. ”host! Snak for dig selv! host host!”

Min fod blev forbandt og jeg fik en krykke for en sikkerhedsskyld. Alle kig hurtigt tilbage på værelserne da klokken var ved at blive 2 om natten, undtagen ham der hed Bill. Han kig stille bag mig. Han var nu ret sød. Han passede åbenbart på at jeg ikke at falde eller kom mere til skade. ”Klare du den?” spurgte han på et tidspunkt, da vi var på vej op med elevatoren. ”Det regner jeg med, tak for hjælpen.” Sagde jeg og smilede lidt genert til ham. Jeg syntes egentlig hele situationen var ekstrem pinlig. Nogen fremmede var nød til at bære rundt på mig. Det var ikke lige noget jeg havde regnet med over hovedet. Og jeg som plejer at gøre alt for at undgå pinlige situationer. Suk.

Bill steg af og jeg en etage længere oppe. Mine venner og jeg havde fået en kæmpe værelse sammen, hvilket passede os alle sammen veldigt godt. Værelset var dejligt stort. Vi havde fået en trekvart seng alle sammen. Der var skab og nat bor til hver seng, og i midten var der et spise bord. Vi havde eget badeværelse for enden, samt et lille køkken som bestod af en vask, køleskab og mikrobølgeovn. Jeg smed mig ved den seng min taske var blevet smidt ved og nåede knap at tage mit tøj af før jeg falde i søvn.

Kapitel 5.

Næste morgen blev jeg vækket af en der bankede på døren. Da jeg havde fået sengen nærmest døren var jeg den eneste der åbenbart hørte det. Jeg skubbede dynen til side og trætte ud fra sengekantet. Der væltede smerterne ind over mig. Jeg havde helt glemt min fod og jeg satte mig hurtigt ned på sengen igen, hvorefter jeg begyndte at klynke højlydt. Ayla som lå i sengen ved siden af min, vågnede. ”Hvad fanden laver du?” sagde hun søvnigt. ”Jeg prøver at komme over til døren. Der er en der banker på!” sagde jeg med sammenbidte tænder. Jeg var lidt halv muggen om morgen, klokken… 6! Ayla gik søvnigt over og åbnede døren. Der stod en af guiderne der var med ude og hente os ved lufthavnen. ”I skal ned nu. Vi begynder her om en time, da vi har en masse der skal forberedes i løbet af dagen.” Sagde hun. Hun havde lyst hår der var sat op i en hestehale og en blå uniform med matchende charmeklud. Hun var danskeren, så det måtte være Louise.

Ayla og jeg fik de andre op og vi fik os trukket i noget kluns der passede til den vamle varme der var udenfor. Selvom min fod var lidt øm, kunne jeg sagtes gå. Men for en sikkerhedsskyld tog jeg krykken med. Vi tog elevatoren ned, vi kunne nemlig ikke gå ned at trapperne, for der var nogen håndværkere i gang med at lave trappen. Det kunne de godt have gjort i går. Jeg så nemlig der gigantisk vandland der fulgte med hotellet og jeg er verdens største vandhund. Jeg har også gået til svømning i 10 år eller sådan noget og trives faktisk bedst i vand. Hvis jeg skulle gå med den her forbinding om foden i alt den tid vi var her, ville jeg simpelthen dø.

”Fuck ham i går var pæn. Ham med det lange brune hår! Ham vil jeg altså gerne have fat i.” Sagde Ayla pludseligt. ”Han var da meget sød. Men jeg syntes ham med det sorte hår var pæn.” Sagde jeg og rødmede lidt. ”Hvem af dem? De var jo tvillinger.” Spurgte Sabine mig. ”Øh. Ham med håret siddende tilbage. Altså, der var et eller andet over ham, hans bror ikke har.” Sagde jeg genert. ”Ham med slikhåret? Helt ærligt! Det var bare den grimmeste frisure jeg har set!” Udbrød Ulla. ”Men jeg syntes altså jeg har set ham før.”

Da vi kom ned i lobbyen så vi en masse guider som gik alle samme vej i små grupper. Vi fulgte efter dem, for vi vidste ikke hvor vi skulle gå hen. Vi kom ind i et kæmpe rum hvor guiderne sad rundt omkring ved små border og for enden af rummet var en mand der stod ved en tavle og uddelegerede dages opgaver og sådan noget. Os som skulle ”i lærer” skulle hver sige hvad der interesserede os og så skulle vi følge den guide der lavede det. Jeg sagde jeg elskede at svømme. Så jeg blev sendt med en (heldigvis dansk) guide, ud til poolen hvor hun skulle have nogle vand gymnastik hold og samtidig underholde de små børn der ville lege og lærer at svømme. Da jeg havde en skadet fod, skulle jeg over og sidde sammen med nogle små børn i sandkassen. Der var 5 eller sådan noget. Jeg havde ikke noget imod små børn overhovedet. Jeg elskede faktisk at lege med dem. ”Ej du skal ikke spise det der. Prøv at se her og ej hvor er den flot!” sagde jeg til de små børn konstant. ”hvad er der sket med din fod?” spurgte en lille pige mens hun genert tyggede på en plastik skovl. ”Jeg er bare faldet på trapperne.” Sagde jeg og pillede skovlen ud af munden på hende. Hvor var hun kær! Lille pige med nysgerrige blå øjne og brune krøller. Hun smed skovlen og gik over og prikkede på mig fod. Jeg rode lidt i hende hår. ”Er du guide?” Spurgte en letter velkendt stemme over fra den anden side af sandkassen. Det var ham Bill der havde slæbt mig ned i går. ”Øh, jeg er elev. Kan man godt sige. Vi ville bare prøve det af, når nu vi alle er blevet færdig med studierne og sådan.” Sagde jeg og strøg mit hår om bag ved øret. Når jeg bliver genert skal jeg altid enden pille ved mit hår eller mine øreringe. Suk. ”Nååå. Er du så blevet tvangsindlagt til at passe de små børn?” spurgte han og satte sig ned over i den ende af sandkassen han stod i. Jeg kiggede op fra de små børn af og så at han havde solbriller på igen. Man kunne tydeligt se at han havde ligget i solen. Da han satte sig ned kunne man allerede skimte en kant, der hvor hans blå badebukser havde siddet da han solede. ”Tja. Har ikke noget imod det. Men vil godt nok hellere ud og svømme.” Sagde jeg og så over på poolen hvor nogen lidt større børn plaskede rundt. ”hvornår tror du din fod får det godt igen?” spurgte Bill som åbenbart havde fulgt mit blik ud til poolen. ”Aner det ikke. Men forhåbentligt kun et par dage. Jeg tror ikke jeg kan overleve ret længe hvis jeg ikke komme ned i den pool! Hvorfor skal den os se så indbydende ud! Nej lad være med at spise sand!” Bill kiggede undrende over på mig. Okay den sætning var heller ikke formuleret ordentligt, men jeg fangede lige ud af øjenkrogen at hende den lille pige var ved at tage en ordentlig håndfuld sand ind i munden. Jeg greb fat i hendes hånd før hun havde ført det helt op til munden og børstede det ud af hånden på hende. Hun kiggede bare op på mig med store blå øjne. Sig ikke hun skal til at græde. Det ikke særlig imponerende når man sidder og snakker med en sød fyr. Men hun græd ikke. Hun tog bare en skovl og lavede videre på hende sandslot eller hvad nu det skulle forstille. ”Nåååh! Jeg troede du snakkede til mig!” udbrød Bill og tog sig til maven af grin. Jeg kiggede lidt underlig på ham. ”undskyld. Nå øh, skal i så med til festen i aften?” Spurgte han mens han prøvede at få øjenkontakt med mig. Han fandt mine øjne og jeg glemte helt hvad han havde spurgt om. Hans øjne havde en varm brun farve. Det gjorde mig mere varm i kinderne end solen allerede havde gjort. ”øh... hvad?” sagde jeg fortumlet. Jeg kiggede genert ned på den lille pige og strøg hende over håret. ”festen? Kommer i?” spurgte han. Ud gennem mit pandehår kunne jeg se at hans øjne fulgte min hånd gennem den lille piges hår. ”øh. Jeg har ikke hørt om nogen fest. Hvad er det for noget?” ”Det er til gæsterne. En slags velkomstfest. Det gør de hver gang der kommer en bus fuld.” sagde han og rode lidt rundt i sandet med en finger. ”Hmm. Tror vi kommer. Skal lige snakke med pigerne om det i pausen.”

Kapitel 6

Da vi fik pause gik jeg ind i samme rum vi fik uddelt vores opgaver, sammen med Sabine som ikke var langt fra poolen. Jeg havde været heldig med min opgave. Sabine var blevet sat inden i hotellets masket. En 100 graders varm løve med manke og det hele. Da vi kom ind satte vi os sammen med resten der allerede var der. Vi snakkede om hvad vi havde lavet. Mig og Sabine var blevet sat til at underholde de små mens resten skulle rundt med små både sammen med nogen guider der skulle vise rundt på alle de små øer. De havde været ude og se de lokale. Prøve at smage nogen af de lokale specialiteter. Sabine kiggede lidt smilende over på mig det meste af tiden. Jeg var den eneste der ikke have plapret om hvor hårdt det havde været og hvor turister kan være dumme og så videre. ”Hvad snakkede dig og Bill om?” Spurgte Sabine mig pludselig. De andre stoppede med at snakke og kiggede nysgerrigt over på mig. Jeg kiggede rundt på dem. De lavede alle sammen kysse munde. ”Hold nu op. Han spurgte bare hvad jeg lavede. Jeg sad jo så os i en sandkasse med en masse små børn, så jeg syntes jeg skyldte ham en forklaring.” Jeg trak på skulderen og spiste videre. ”Du rødmede helt vildt. Han må da have sagt et eller andet. Du lagde måske ikke mærke til mig? Jeg stod ikke så langt fra jeg. Men i havde øjenkontakt hele tiden.” sagde Sabine og prikkede til mig og blafrede med øjenvipperne. Omg. Hvor tæt havde hun stået på? ”Øh ikke noget. Jeg havde det bare varmt. Men, øh, han spurgte om vi kom med til fest i aften. Altså os alle sammen.” ”Gud ja. Hende guiden vi var med sagde godt nok der ville være noget fest her i aften. Vi kan gå over i informationen og få sådan et VIP armbånd så vi bare kan gå op i baren og få alt det vi vil have!” Udbrød Susanne. ”Vi skal være pisse stive!”

Efter pausen indså jeg at jeg godt kunne gå uden krykken og begyndte at gå op mod værelset for at lægge den fra mig. Da jeg var gået ind i elevatoren hørte jeg fodtrin bag mig. ”Hey! Hold elevatoren!” Råbte ham de hed tom bag mig. Tom og Bill kom løbene. Tom var ved at skvatte i sine badesandaler. Det så ret komiske ud faktisk. Døren til elevatoren var ved at gå i og de var ikke kommet helt her over i nu. Jeg skyndte mig at stikke en fod ind mellem dørene så de ville gå op igen. ”Fuck! Av!” Råbte jeg. Det var afgjort den forkerte fod og den forkerte måde at gøre det på. Bill og tom kom ind i elevatoren og gispede efter vejret. ”Hey. Er du okay?” Spurgte Bill. Jeg stod og ømmede mig lidt. ”Det går fint. Det var bare en refleks.” Sagde jeg og kiggede ned i gulvet. Pinligt egentlig. ”De piger er sku syge i hovederne. Jeg troede ikke der var nogen der ville kende os her!” udbrød Tom og gispede efter vejret. Jeg trak på skulderen. De burde nok have tjekket hvor deres kammerater skulle hen før de tog her ned, hvis de altså vil undgå dem. Vi stod et par sekunder i tavshed før Bill brød isen. ”hvaaa'.. kommer i, i aften?” spurgte han og skævede til mig. Jeg fjernede en tot hår fra mit ansigt. ”øh. Ja faktisk. Susanne siger aldrig nej til gratis alkohol.” Sagde jeg og kom til at fnise lidt. ”Aah. Det skulle gerne være sådan at man kan huske had der er sket. Hvis nu der skulle ske noget specielt.” Sagde han og smilede det sødeste smil. Jeg var helt væk i hans charme, lige til det sagde 'ding' og elevatoredøren gik op. ”ses i aften så?” Sagde han da han var på vej ud. Jeg nikkede gener. Tom tog fat i Bill hoved og trak ham ud af elevatoren hurtigt, da døren var ved at lukke igen.

Kapitel 7

Klokken er 7. Susanne sad og hoppede op og ned på sin seng. ”Det bliver' så fedt! Det bliver' så fedt! Det blir' så fedt!” Sad og messede. Hun var tydeligvis meget med på festen. Ayla stod ude på badeværelset med Ulla. Ulla skulle hjælpe hende med at flade hendes hår i nakken. Sabine og Christina stod over ved deres skabe og roede alt tøjet igennem for at finde det mest perfekt tøj. Susanne var selvfølgelig allerede klar. Jeg selv sad og læste i en af de bøger min far havde givet mig med. Han havde søret for at jeg havde fået de næste bøger med i PRIVATE serien. ”Hallo! Helene! Du skal altså have gjort noget ved dit hår! Du kan da ikke gå ned sådan! Og halo! Du skal have noget pænt tøj på!” råbte Ayla ude fra badeværelset. Ulla begyndte at grine sit underlige grin. ”Har du ikke din kjole med? Den jeg lånte sidst jeg var ovre hos dig?” Ayla var kommet ind til mig og lagde bogmærket i min bog jeg sad og holde foran mig. ”hvad for en?” Sagde jeg dumt. Jeg vidste godt hvad for en hun mente, men gad ikke til at rode mit skab igennem efter den. Ayla sukkede og gik over og fandt min kjole. Min sorte kjole med pigtråds mønster og nogen stropper der skulle bindes bag nakken. ”Tak. Skal nok.” Jeg læste de sidste par linjer i kapitlet og lagde den ned i min håndtaske, til hvis jeg skulle kede mig til festen. ”jeg flader dit hår!” sagde Ayla og hev mig med ud på badeværelset. Hun begyndte at flade mit hår (som faktisk er glat i forvejen med let naturligt krøl.), mens jeg lagde eyeliner på, hvilket var svært at gøre på samme tid uden at prikke kontaktlinserne ud på sig selv. Jeg mit tøj af og tog min kjole på. ”Er din fod rask nok til at du kan tage dine sko med hæl på? Eller skal du låne mine?” Spurgte Christina som var kommet ud for at tage makeup på. ”Øh. Jeg kan prøve. Tror ikke, men prøver.” Jeg gik ind til mit skab og fandt mine høje sanddaler frem, fra bunden af skabet. Jeg havde lige fået skiftet forbinding på min fod, da såret var hold op med at bløde og det gamle bind var ret ulækkert. Jeg tog sandalen forsigtigt på min fod. Det stramt lidt hen over. Men ikke sådan at det gjorde vildt ondt. ”Jeg tror godt jeg kan have dem på, uden der sker noget.” Sagde jeg og vrikkede lidt med min fod for at se om det gjorde ondt. Okay, det vil nok gøre lidt ondt lige meget hvad, bare jeg beholde forbindingen på. Jeg gik ud til sejlet i badeværelset. Denne gang havde leg virkelig lagt min makeup pænt. Mine kastanjer brune øjne var perfekt indrammet. Jeg har altid syntes at det eneste pæne der var ved mig selv var mine øjne. ”Billede!!” råbte Ulla og tog et billede af min mens jeg stod og betragtede mig selv i spejlet. ”Fuck dig Ulla!” Sagde jeg og begyndte at kilde hende. Alle kom ud på badeværelset. ”Gruppe billede!” Råbte Susanne. Vi stalde os tæt sammen. Jeg stalde mig yderst ved siden af Christina, der havde en lyslilla kjole på. Hun så rigtig godt ud i kjole faktisk. Vi lavede først nuttede ansigter, så sjove ansigter og så model poseringer. Det ende med at vi fik en masse tøsefnider ud af det og glemte klokken.

Klokken var et kvarter i 8 da vi tog os sammen. Vi skulle nå at spise inden vi gik ind til festen. Vi ville nok ikke nå at få den store 3 retters menu. Vi skyndte os ned og fandt et bord i hotellets egen restaurant. Der var buffet, så vi kunne bare gå op og tage med det samme. Vi spiste hurtigt og gik ind til festen. ”Hvad skal i have?” Spurgte Susanne der havde meldt sig (næsten) frivilligt til at gå op og hente drikkevare. De fleste sagde Ice og Somersby. Mig og Ulla skulle bare have en cola. Vi satte os i en sofagruppe. Der sad et par ældre mennesker i forvejen som hurtigt rejste sig og gik. ”Det skal sku nok blive fedt det her.” Sagde Christina da Susanne kom tilbage med vores drikkevare. Vi startede med at skåle og grinte lidt. Så kom der en vildt irriterende mikrofon-starte-lyd. ”Velkommen til hotellet,” råbte manden oppe på scenen ind i mikrofonen, på flydende engelsk. ”Vi holder denne fest, for at byde nye gæster velkommen, og således for vores egen klæde,” Sagde han og grinte lidt. ”Vi håber i vil nyde denne fest, hvor vi har hyret en professionelle DJ, som vil mikse noget bladet musik. Så bare roligt. Dem der ikke kan lide den første sang, kan lide den næste. Lad festen begynde!” råbte han og folk klappede. Musikken startede med det samme og folk der stod midt på gulvet begyndte at danse. De ældste der var her havde vi lige skræmt væk. Der var faktisk mange unge på vores egen alder. Enden nogen der var afsted med vennerne eller nogen der var der sammen med familien, hvis forældre dansede pinligt lige nu. Vi grinte lidt af et par unge der stod og sukkede over hvor pinligt det var at have deres forældre med. Godt vi ikke havde det i aften!

Kapitel 8

Vi sad i sofa gruppen og drak vores drinks da musikken langsomt blev højere og højere. Sabine, Susanne og Christina var ved at være lidt halv snaldret og syntes ikke mere det var pinligt at skulle danse foran folk. De tog hinanden i hånden og gik ud på danse gulvet hvor nogen drenge meget hurtigt sluttede sig til dem. Ulla havde taget hendes kæmpe kamera med. Hun sad og tog billeder af dem fordi det så sjovt ud. Jeg var nok den eneste der ikke havde fået noget i nu. Ayla og Ulla havde heller ikke fået særlig meget, men da havde stadig fået noget. ”Skal vi ikke gå ud til dem?” Spurgte Ayla der var helt oppe at køre og grinte over hele face. ”Øh.. okay?” Sagde jeg med et smil. Mig og Ayla trak Ulla med ud, for hun var alt andet end vildt med at danse. Vi sluttede os til de andre 3 og dansede en vildt mærkelig dans. Den irriterende mikrofon lyd lød igen. DJ'en snakkede meget dårligt engelsk. ”Er der nogen dansker her?” Råbte han. ”Den næste sang skal være dansk. Hvis nogen af jer er danskere skal i bare komme op med jeres ønske, ellers spiller jeg bare noget.” Sagde han og prøvede at lyde funk tror jeg. Jeg kiggede på de andre piger. Selvom vi var gode venner, var vores musik smage meget forskellige. Jeg skyndte mig at løbe der op med Susanne i hælende. Jeg kastede mig halvt over bordet til DJ'en. ”THE DREAMS!!” Råbte jeg til ham. Musikken var meget høj. ”KAN DU SKRIVE DET NED?” Svarede han og slyngede en blog hen til mig. Jeg skrev to sange ned jeg gerne ville høre. Så kunne han selv vælge. Da jeg skulle til at gå over til de andre igen kunne jeg mærke det spænede lidt hen over min skadet fod. Bare det ikke gav sig til at bløde igen. De dansede stadig men Susanne var lidt muggen. Hun vil sikker gerne have hørt nogen Joey Moe eller hvad nu han hedder. Lidt efter begyndte den første sang med The Dreams at spille. Backstabber var en af mine ynglings. De andre flippede helt ud med headbanging og spillede guitar ud i luften. Jeg bevægede mig ikke så voldsomt da det stadig spændte i min fod.

Hold dig væk fra miiiig!

Aldrig mer' vil jeeeg,

Se dig igeeen!

Jeg stolede på dig som min veeeen!

Backstabber!!

Jeg nærmest skreg teksten. Jeg elskede sådan noget musik. Jeg grinte lidt af mig selv, og jeg var vist ikke den eneste der syntes jeg var sjov. For bag mig hørte jeg nogle drenge grine af mig. Jeg vendte mig og kiggede lige ind i øjnene på Bill. Han havde sin bror med og han Gustav der havde opdaget mig ude på trappen. ”Du synger godt!” Halv råbte Bill med et smørret smil. Okay pinligt. ”Ha ha. Sjovt.” Svarede jeg ham med ironi i stemmen og vendte mig om til mine venner igen, så han ikke kunne se hvor ild rød jeg var ved at blive i hovedet. Men det bed mine venner sig mærke i og begyndte at grine af mig. ”hvor er du sød når du rødmer!” råbte Ayla på dansk og tog fat i min kind på en tante artig måde. Jeg viftede hendes hånd væk og uldede hendes hår. Hun gav mig dræber blikket og vendte sig om, som et lille barn der ikke måtte få den største is ved iskiosken. Jeg mærkede nogen røre ved min skuldre og jeg kiggede hvem det var. Det var Bill der havde lagt sin hage på min skuldre så jeg kunne høre hvad han sagde. ”Vil du ikke med ud at danse?” Spurgte han . Jeg kunne mærke jeg med det samme blev ildrød i hovedet. ”øh.. jamen min fod gør stadig lidt ondt.” Sagde jeg og kiggede ned. ”Det gør ikke noget. Vi kan bare lade som om vi danser? Jeg er heller ikke den bedste til at danse.” Sagde han. Hans hage lage stadig på min skuldre så jeg kunne mærke han smilede. Uf! Hvor var han sød! Der ville jo heller ikke ske noget ved at vi tog en hurtig dans, selvom sådan noget overhovedet ikke var mig og jeg sikkert ville have sagt nej hvis det var hvilken som helst anden. Men man kunne da ikke sige nej til en der havde hjulpet en så meget. Han tog fat om mine arme og trak mig med ind i menneskemængden, baglæns. Mine venner stod bare og grinte af mig og vinkede. Lidt små irriterende. De vidste godt at sådan noget her ikke var mig, og det sikker også derfor de gjorde så meget ud af at drille mig med det. Ved siden af mig kunne jeg se de andre drenge fulgte med og ham med det lange hår, Georg, havde sluttet sig til dem. Georg kiggede sig engang i mellem over skulderen for at kigge på mine venner. Hvem holde han øje med? Men jeg nåede ikke at tænke mere før Bill trak mig op foran sig og jeg stirrede lige ind i de dejlige brune øjne. Jeg stod sikkert med åben mund og polypper for han blev ved med at smile og kiggede ned i jorden. Vi stod stille ind til den næste sang begyndte. Fuck! Det var den anden jeg havde skrevet ned. En forholdsvis stille sang fra The Dreams som hed Igen kan erstatte dig. Bill tog mine hånden og lagde dem på sine skuldre, hvorefter han lagde sine hænder lidt oven over mine hofter. De andre drenge var væk nu. Selvom Bill var en del højere end mig, var han meget tynd. Jeg kiggede væk fra hans øjne et øjeblik for at se om mine venner kiggede. De kiggede ikke. De havde travlt med at kigge på Georg der var gået over til Ayla. Ayla var lige så rød i hovedet som jeg sikker var, så Georg havde sikkert inviteret hende med ud at danse. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Så drejede mig og Bill rundt og jeg kunne ikke se mine venner mere. Vi vuggede lige så stille til melodien. Sådan noget her havde jeg aldrig ALDRIG gjort før. Men det var dejligt. Jeg glemte mine venner og kiggede igen Bill dybt i øjnene. Han smilede let og vi drejede lidt rundt igen. Man kunne se han passede på at intet skulle røre min fod, det var derfor vi drejede rundt. Musikken var stadig så høj at han måtte lægge sit hoved mod min skuldre for at snakke. ”Hvad synger de i sangen?” Spurgte han. Min indre Google Translator gik i gang og jeg begyndte at sige sangen på engelsk da omkvædet begyndte for anden gang. ”Goodbye, igen kan erstatte dig. På flugt fra et sted langt her fra. Ingen kan erstatte dig. Forsvinder fra alt hvad jeg har. Ingen kan erstatte dig. Jeg savner dig sjæl her hos mig.” Han trak hovedet til sig igen og smilede. Jeg smilede igen og rødmede. Havde jeg lige visket søde ord i øret på en fyr jeg ikke kendte? Oh my god.

Kapitel 9

Da sangen var slut og vi holdte op med at danse, begyndte jeg at trække mig væk. Det var simpelthen så pinligt. Men da jeg havde sluppet han skuldre tog han fat i min hånd og kyssede den. Jeg kiggede på ham. Det var de bare så sødt. ”Vil du ikke med hen og sidde sammen med mine venner?” Spurgte han. Det var underligt pludselig at kunne høre noget. Tror DJ'en tager sig en pause. ”Øh. Mine venner burde vide hvor jeg er.” Sagde jeg, selvom jeg mest af alt havde lyst til at springe i favnen på ham og tage med ham over alt. ”Vi kan da også bare sætte os sammen med jer.” Sagde han og slæbte mig med gennem menneskemængden igen og over til hans venner der sad ved et bord i modsatte ende af lokalet end der jeg havde siddet før. Ayla sad sammen med Georg ovre i den ene sofa, mens Tom og Gustav sad og hag i en anden. ”Hey.” Sagde De da vi kom gående. ”Hey. Har i noget imod at vi flytter os over til Helenes venner?” Spurgte Bill ligeud. Oh my, han kunne huske mit navn som jeg havde sagt det på dansk. De andre trak på skulderen og rejste sig. Ayla kom op på siden af mig og Bill som førte an. ”Han er ret nuttet. Håber det bliver til noget. I er SÅ søde sammen.” Sagde hun på dansk og grinte fjoget. Mens jeg snakkede med Ayla, snakkede Bill med Tom på den anden side på tysk. Georg hoppede op på den anden side af Ayla. Sådan vi kom gående fyldte vi ret meget, så da vi kom over til bordet hvor resten af mine venner havde sat sig ved kort tid efter vi var gået. (åbenbart.) Jeg satte mig over til Ulla, som sad og drak af en Ice og skrev på mobil. Hun havde fået udlandstelefoni på hendes mobil så hun konstant sad og skrev med kæresten der hjemme. Bill satte sig ned ved siden af mig og smilede lidt. ”Hey. Er der nogen der vil have en drink? Tom giver!” Sagde han så og de 4 drenge begyndte at grine. Vi andre sad lidt og overvejede om vi skulle grine med eller have medlidenhed med Tom, men det så ikke ud som han havde noget i mod det så vi grinte os lidt. ”Hvad skal i have?” Spurgte han og slog ud med armene. Der blev sagt Cult fra alle mine venner og noget andet, jeg ikke vidste hvad var, fra drengene. ”En cola.” Sagde jeg da han pegede på mig. ”Ej come on. Hvad vil du have? Ikke så beskedent.” Sagde Bill og trykkede min skuldre let. ”Det er seriøst. Jeg drikker ikke alkohol.” Sagde jeg bestemt. Jeg ville da slet ikke presses til det, som mange havde prøver på til diverse fester. ”Respekt,” sagde Bill. ”En cola til tøsen.” Sagde Tom. Han gik op for at bestille. ”Hey!” Sagde jeg til mine venner på dansk. ”Vi skal jo ikke betale for drinks?” Sagde jeg og sprang op af sofaen og efter Tom. ”Hvad sagde hun?” kunne jeg høre en af drengene spørge bag mig. Jeg løb hen imod baren, hvor tom allerede stod og ventede på drinksene. Musikken var starten i mellemtiden og folk var begyndt at danse igen, så det var lidt svære at komme hen til ham. Et par kom susende idet jeg kom løbende og jeg falde så lang jeg var da jeg prøvede at undgå dem og vred foden om pga. de høje hæle. ”Fuck!” Udbrød jeg og jeg fik straks Toms opmærksomhed. Han lagde pungen tilbage i lommen og gik over til mig. ”Er du okay?” Sagde han og hjalp mig op. ”Ja det tror jeg. Jeg ville bare sige at mig og mine venner behøves du ikke at betale for. Vi er en del af personalet og får det gratis.” Sagde jeg og strøg en hårtot om bag øret. ”Det helt i orden. Jeg er penge nok med. Men hvis du ikke vil have jeg betaler for dig er det helt i orden.”

Vi gik tilbage mod de andre. Der ville komme en servitrice med drinksene om lidt fordi vi havde bestilt så meget på en gang. ”Hvad har du lavet?!” Udbrød Christina da jeg skulle til at sætte mig ned. ”hvad..?” nåede jeg at sige før jeg fulgte hendes blik ned på min fod. Mit sår må have begyndte at bløde igen og min forbinding var allerede godt våd og blod. ”Lort!” råbte jeg og rejste mig for at gå. ”Skal jeg gå med?” Spurgte Bill som allerede havde rejst sig op og støttede mig. Jeg kunne godt gå selv, men jeg havde ikke noget imod at han holde om mig. Sabine fniste. Bill var meget gentleman agtig, og det var der nok ikke mange der kende til, så jeg kan godt forstå de syntes det var lidt sjovt. ”Det må du vel godt. øh.. hvis du vil da?” Sagde jeg og smilede skævt. Han begyndte at føre mig ud, med de andre blikke i nakken. Vi gik over til informationen. Han støttede mig hele vejen selvom jeg gik okay selv. ”Det er vist begyndte at bløde igen.” Sagde Bill til receptionisten som gik ud for at hente en førstehjælps kassen. Bill satte mig på en af stolene. Han var så sød og forsigtig ved mig selvom at skaden ikke var særlig voldsom. Han satte sig ned på gulvet ved siden af og kiggede på min fod. ”Gør det ondt?” Spurgte han og prikkede til mig fod med så stor forsigtighed at man skulle tro han rørte ved en vase til én million kroner. ”Jeg kan ikke rigtig mærke noget. Jeg kan bare se at jeg skulle have beholdt den forbinding på der var specielt til sår. Jeg syntes bare den var ved at blive grim.” Sagde jeg og bevægede mig fod rundt i en lille cirkel. Receptionisten kom tilbage med en førstehjælps kasse. Hun gav den bare til Bill og gik igen. ”Øh.. må jeg?” Spurgte han. Jeg nikkede bare. Gid jeg var kommet til skade oppe ved hovedet eller noget så jeg kunne kigge på hans perfekte ansigt. Han tog min sandal af og begyndte at vikle den gamle forbinding af. Min fod var helt rød af blod da han havde fået forbindingen helt af. Han kiggede op på mig. Han så faktisk lidt ked af det ud. Som om det var ham der havde gjort noget forkert. Jeg smilede bare til ham. ”Er det okay jeg renser det?” Spurgte han. Det så ud som om det var ham der havde smerterne. Han så helt ødelagt ud. Jeg kom i tanke om, om han måske var en af de mennesker der ikke kan tåle at se blod. ”Øm.. Bill? Er du sikker på du vil gøre det? Det ser ud som om de er ved at blive dårlig. Jeg kan altså sagtes gøre det selv.” ”Ej. Jeg kan bare ikke lide tanken om at det er dit blod.” Sagde han og vaskede blodet af min fod, med den sår-serviet han havde fundet i kassen. Hvor var han sød. Jeg havde kendt ham i en dag og han bekymrede sig for mig. Jeg prikkede ham på skulderen. Da han kiggede op kyssede jeg ham på kinden. Det lignede ikke mig at gøre sådan noget og jeg fortrød strakt. Han syntes sikkert jeg var mærkelig. Vi havde jo KUN kendte hinanden i en dag, men han smilede bare og kiggede igen ned på min fod.

Kapitel 10

Jeg vågnede af mig selv dagen efter. Vi havde åbenbart fået fri i dag. Jeg satte mig op i sengen og kiggede rundt på de andre. De som alle sammen undtagen Ayla der sad og kiggede lige ud i luften. ”Godmorgen.” Jeg kiggede på hende. Hun kiggede på mig. ”Fuck hvor var Georg lækker!” Sagde hun med store øjne. I går efter mig og Bill var gået havde hun vist kysset lidt med ham. ”Tænk his han ikke kan huske mig? Tænk hvis han var så fuld på det tidspunkt at fortryder i dag?” Sagde hun og kiggede igen ud i luften. Tror hun snakkede med sig selv denne gang. Jeg kan til at tænke det samme da hun nævnte det. Var Bill fuld i går? Selvom der ikke var sket noget mellem os sådan rigtig kunne det godt være han havde glemt at han havde været sammen med mig eller fortryder noget. Jeg trak dynen af mig og kiggede ned på min fod. Der var ikke så meget blod på den. Jeg burde nok spørge efter et rent et alligevel. Jeg gik over til vinduet og ud på altanen. Jeg havde kun min sove t shirt på, så jeg holde den nede mens jeg var der ude. Jeg vil vildt gerne vide mere og ham Bill. Han var så sød ved mig. Jeg har aldrig oplevet at en dreng havde været sådan over for mig før. Jeg tror faktisk jeg var faldet for ham. Jeg kiggede ned fra altanen. Damn! Jeg er jo højdeskræk. Jeg gik et par skridt tilbage for at få mig hjerte på plads i brystet og gik så ud igen. Jeg kom i tanke om at Bill boede en etage længere nede. Jeg kiggede langsomt ned på altanerne en tak længere nede. Jeg bilde mig selv ind at der ikke var så langt ned. Der på altanen sad Bill,Tom og en eller anden pige. Hun var fake blondine og så ekstrem tynd ud. Jeg kiggede nærmere. Det lignede en lokalt. Hun var i hverfald meget brun i huden. Hun sagde et eller andet til Bill og så begyndte han at made hende. MADE HENDE! Okay igen panik. Han kunne sikkert godt huske mig. Jeg kunne ikke stå der og kiggede på det mere. Jeg gik ind på værelset og smækkede døren så hård i at de sidste vågende.

”Jeg har ondt i hovedet!” klagede Susanne sig. ”Hvad lavede jeg i går?” Spurgte Christina. Og grinte lidt men ømmede sig der efter. ”Nogen der har Hovedpine piller med?” Jeg gik over og fandt en lille dåse i min taske og smed den på Christinas seng. ”tak du.” Sagde hun og slugte en uden vand. ”Jeg går ned og får noget morgenmad. Går du med Ayla?” Ayla havde fået tøj på og jeg kom i tanke om at jeg ikke havde. Jeg gik hurtigt over og fandt en skotskternet nederdel og en top.

Vi gik ned til der hvor guiderne spiste og holde møder. Der sad stadig 3 guider der inde. De holde op med at snakke så snart vi kom ind. Gad vide om vi skulle have været på arbejde? Vi satte os i den anden ende af lokalet og spiste vores morgenmad. De andre kom ned til os i samlet flok da de havde fået tøj på. Da vi var færdige og sad og snakkede lidt om festen fra i går, rejste en af guiderne sig op og gik over til os. ”I skal have jeres uniformer i dag.” Sagde hun på norsk. Det var ikke en af vores mentorer men vi fulgte med hende alligevel. Vi gik op på første etage og ind i et depot. ”I kan finde jeres størrelser her ovre. I skal her ind og tage en ny hver morgen. Når i har taget jeres skjorte på, må i selv bestemme hvad i skal have på af shorts eller nederdel. Og husk at sætte jeres hår op. Det skal være sådan at man kan se en guides ansigt når man taler med dem. Når i er færdig her finder i jeres mentorer og spørger hvad i skal lave i dag.” Hun vendte om på hælen og lod os være alene. ”Okay, sure mokke!” Sagde Susanne og rakte tunge mod døren, hende guiden lige var gået ud af. Vi fandt vores uniformer og gik ud mod elevatoren. Vi var nød til at finde nogen hårbånd til vores hår. Vi trykkede på knappen for at få elevatoren ned, men den var allerede på vej ned. Da døren åbnede Stod Bill, Tom og hende pigen jeg havde set på altanen. ”Godmorgen.” Sagde Bill bare da vi gik ind i elevatoren. Han så ret sur ud. Han holder om hende pigens arm. Jeg kiggede bare over på mine venner der stod og kiggede på mig som om de ventede på at jeg skulle springe på ham.

Da vi kom op til vores værelse kunne de ikke holde munden mere. ”Helt ærligt! Hvad er der med dig? Hvorfor snakkede du ikke med ham?” Udbrød Sabine. ”Hmm..” Sagde jeg bare og gik ud på badeværelset og ledte efter min toilettaske. Jeg havde kun sådan nogen sorte elastikker med nitter på. Er det måske for voldsomt? Jeg tog den hurtigt i håret og betragtede mig selv i spejlet. Okay. Der er en grundt til jeg aldrig sætter mit hår op. Jeg syntes mit hoved ser ekstremt stort og rundt ud når mit hår ikke dækkede for noget af det. ”har du en ekstra. Jeg har ingen.” Sagde Ulla og rode lidt i min toilettaske. Jeg sagde ikke noget. Jeg var sådan set også ligeglad. ”JEG ER BARE SÅ GRIM MED HÅRET OPPE! PRØV AT SE! MAN KAN SE MIN PANDE!!” Ayla havde et eller andet med at hun syntes hendes pande var grim. Har aldrig forstået hvorfor. ”Ayla stop. Der er ikke noget galt med dig pande. Nu skal vi altså ned og finde Louise og Maria. Vi skal jo lave noget.” Sagde jeg og gik ud sammen med mine venner.

Kapitel 11

Vi fandt dem ude ved poolen. Den ene var i den store bamse lignede løve maskot og den anden var ved pollen og underviste i vandgymnastik. ”Godt i kom. Vi har ventet på jer hele dagen!” Sagde Louise der underviste i vandgymnastik. ”Her Helene. Du kan overtage. Du laver bare alt muligt fagter. Jeg ved ikke om det hjælper men det sjovt.” Sagde hun og klappede mig på skulderen. ”Jeg hedder Helene” Sagde jeg og gik over og stalde mig der hvor hun stod før. Hun gav mig en mikrofon-headset på og gik med resten af mine venner der grinte lidt af mig. Det var da ikke mig der skulle inde i løve kostumet. ”Okay jeg skal overtage hendes hold. I følger bare efter hvad jeg gør.” Sagde jeg. Godt jeg har været med min mor til vandgymnastik. Ellers ville jeg være helt lost. ”Og en, og to..” Jeg lavede nogle strækøvelser fra den ene side til den anden. Jeg passede på ikke at lave for voldsomme bevægelser med min fod. Mit sår skulle jo nødig gå op igen. Jeg fik en halv time til at gå med det. Jeg kunne se på tavlen bag mig at jeg skulle stoppe klokken 13. Så det gjorde jeg og jeg var faktisk meget udmattet, selvom det var meningen at det var dem i vandet der skulle være det. De måtte være van til det. Jeg satte mig over i en stol under en parasol og fik noget at drikke. Folk kom over til mig og roste min time. Wow. Var jeg så god? Oh my. Jeg sad lidt og tænkte og jeg skulle smide blusen lidt og få noget farve. Men jeg var lidt usikker på om jeg måtte. Jeg gik lidt rundt om poolen. En familie kom gående og skulle ned i poolen. Jeg kendekendte straks den lille pige, og det så ud som om hun også kunne kende mig. ”Heeeeeeeej!” råbte den lille pige. Hun løsrev sig fra sin mors hånd og løb over og krammede mig om benene. Jeg bukkede mig ned så vi var nogenlunde samme højde og aede hende på hovedet. ”Vil du med ud at bade?” Spurgte hun mens hun puttede sin pegefinder i munden. ”Det kan jeg desværre ikke. Jeg har ondt i foden. Men jeg kan godt komme og kigge på du svømmer. Er du god?” ”Jaaaaaa!” Råbte den lille pige og trak mig med hen til der hvor hendes forældre havde sat sig. ”Hej sagde jeg da hun kom slæbende med mig. Hendes forældre smilede bare. ”Se hvad jeg kan.”Råbte pigen og begyndte at løbe over mod kanten af poolen. ”nej!” Råbte hendes mor. Jeg fangede hende lige før hun nåede kanten og drejede rundt og satte hende på kanten. Jeg fik selv overbalance og røg med et kæmpe plask ned på ryggen i poolen. Lorte sandaler! Tænkte jeg da jeg var under vandet. Jeg fik hurtigt hovedet over vandet. Hvorfor er jeg altid så klodset? Jeg kom op og sad på kanten. ”Hey? Er du ikke lidt uheldig?” Spurgte Bill. Han havde åbenbart snorklet rundt i poolen. ”Jo.” Sagde jeg bare og skyndte mig op af vandet. Han kunne godt huske mig. Men han havde åbenbart fundet en anden efter Jeg var gået. Sådan nogen vil jeg ikke spilde min tid på. ”Jeg går lige op og får noget tørt tøj på. Ses lige om lidt.” Sagde jeg til den lille pige og aede hende over håret. Jeg tog et håndklæde ovre ved bordet man bare kunne tage fra. Jeg begyndte at tørre mig mens jeg gik. ”Hey.” Hørte jeg Bill råbe bag mig. Han havde smidt dykkebrillerne så hans hår sad vildt sjovt. Han kom løbende over til mig og hapsede et håndklæde i farten. ”Hey. Tak for i aftes. Det var hyggeligt. Det var bare en skam i gik så tidligt.” Mig og de andre blev enig om at gå klokken 1 om natten senest. Vi vidste ikke om vi skulle ud her i dag. ”Vi skal jo arbejde.” Sagde jeg bare og gik lidt hurtigere. ”Skal du nå noget?” Bill lade mærke til at jeg var begyndt at gå hurtigere. ”nej.” jeg nåede over til elevatoren. Vi stod og ventede lidt. Jeg ville ikke bare stå der til grin. Han havde været sammen med en anden efter jeg var gået så jeg havde ikke rigtig lyst til at stå ved siden af ham. Eller var jeg for hurtig? Vi havde jo sådan set kun kendt hinanden i én dag. Nej. Jeg er ligeglad. Han kan rende og hoppe. Jeg sukkede højt og begyndte at gå over mod trapperne. ”Hey? Elevatoren er her lige om lidt? Vent lidt!” råbte Bill efter mig. Jeg var allerede på vej op af trapperne da jeg hørte at han fulgte efter mig. ”Er du sur?” Spurgte han. Noget i hans stemme fik mig til at standse. ”Det kan man vel ikke rigtig sige. Jeg kender dig ikke rigtig. Tror mere jeg er forivret.” Jeg sukkede og begyndte at gå igen. Han var stoppet op på samme tid som mig, men var ikke begyndte at gå da jeg gjorde. Oh my god, en diva jeg var lige nu. Jeg stoppede op. Burde jeg gå ned til ham. Jeg havde mest lyst til at gå ned og hoppe i favnen på ham, men en anden del af mig blev ved med at sige at han bare kunne gå ned til sin solbrune blondine. Man kunne da altid være gode venner med ham selvom? Han var en sød fyr. Ja. Jeg kunne bare blive venner med ham, og lade som om det i aftes aldrig var sket? Det virkede heller ikke som om han huskede særlig meget. Ud over min klodsethed.

Kapitel 12

”Helene! Helene!!” Ulla kom farende ind på værelset. Hun lignede en der havde taget trapperne hele vejen op. ”..Helene!” Sagde hun da hun fik øje på mig og smed sig på min seng ved siden af mig. ”Hej Ulla. Noget du gerne vil fortælle?” Jeg kunne ikke lade være med at grine. Hendes face var lige så rødt som hendes hår. Et perfekt match. ”De gætter aldrig hvad jeg lige har fundet ud af.” Sagde hun og lavede store øjne mens hun smilede på hendes specielle Ulla måde. ”Nej. Det!” Sagde jeg og klappede min bog sammen, som jeg sad med. ”Okay okay. Jeg var på nettet, ikke også? Og så sende Jon et link til mig fra Youtube. Jeg klikkede ind og ude i siden var der en video med Bill.” Sagde hun og Smilede stort. ”Seriøst?” Sagde jeg og grinte. ”Hvad var det for en video?” Jeg satte mig i skrædderstilling over for Ulla. ”Det var en musik video!! En rigtig musik video! Jeg syntes nok jeg havde set ham et eller andet sted før!” Udbrød hun og hoppede op og ned i min seng. ”What the fuck. Mener du det? Seriøst. Du tager ikke pis på mig vel?” ”Nej! Han er fanme sanger! De 4 drenge.. De Tokio Hotel! Fra Tyskland!” Ulla var helt oppe at køre. Hun nærmest råbte det sidste. ”Oh my god. Hvorfor tror du han ikke har sagt noget?”Udbrød jeg begejstret. Men det forsvandt hurtigt. Ja, gad vide hvorfor han ikke har sagt noget. ”Tag det rolig. Han vil nok ikke skræmme dig væk.” Sagde Ulla da hun så mit ansigts udtryk. ”Jeg.. jeg går ned og tager næste hold i vandgymnastik.” Sagde jeg til hende og gik. Hvorfor skulle jeg altid falde for de forkerte? Jeg har aldrig været i noget seriøst forhold. De varede kun i få dage og det var kun noget 'holde-i-hånd' noget. Jeg stoppede ved 1. sal for at få en ny skjorte. Jeg tog den våde af og smed den i vasketøjskurven der var beregnet til uniformer. Da jeg kom udenfor sad Georg på en liggestol ved poolen. Han så ekstrem bleg ud. ”Hey. Er du okay?” Spurgte jeg ham da jeg var kommet der ned. Han kiggede hurtigt på mig, men blev overmandet af et kraftigt hosteanfald. Jeg gik over og klappede ham på ryggen. ”Tak.” Hostede han. Da han stoppede og trak han vejret dybt. Jeg kunne høre det rallede hele vejen ned. ”Er du sikker på du ikke skal til læge med det der? Det lyder noget voldsomt?” Sagde jeg bekymret og satte mig ned ved siden af ham. Han hostede et par gange. ”Det godt nok blevet værre. Men tror du ikke det går over af sig selv?” Spurgte han og smilede skævt. Jeg mærkede på hans pande. ”oh my. Du jo helt varm. Kom med over i poolen og køl lidt ned. Du kan slappe af i den lave ende.” Sagde jeg til ham og hjalp ham op og stå. Han smed blusen på liggestolen og fulgte med. ”Jeg er lige her ovre hvis det er. Jeg skal undervise i en times tid.” Han lagde sig over i den lave ende med hovedet på kanten. Han så ikke for godt ud. Jeg tvinger ham til at komme til læge, når timen var slut. Folk der ville deltage begyndte at samle sig ved poolen, så jeg gjorde mig klar og tog mikrofonen på igen.

Under hele timen hold jeg øje med Georg. Gad vide hvad instrument sådan en som ham spiller? Nok ikke trommer. Han ville da ikke kunne se trommerne for håret. Guitar? Måske. ”..Vi tager ti mere! Kom så!” Råbte jeg ind i mikrofonen og lavede øvelsen et par gange mere så de kunne se hvad de skulle gøre. Jeg blev ved med at skæve til Georg hele timen. Han så så livløs ud der at man skulle tro han var druknet. Det eneste der gjorde mig sikker på han stadig var i live var hans kæmpe hosteanfald der fik gymnasterne til at kigge. Da timen var slut lagde jeg mikrofonen fra mig og satte mig over på kanten lige oven for Georg. ”Kom. Du skal altså til læge med det der.” Sagde jeg og prikkede ham på skulderen. Han reagerede ikke. 'Oh my god. Havde jeg dræbt ham?' for det gennem hovedet på mig, i de 10 sekunder det tog ham at reagere. Han rejste sig langsomt og usikkert op. Samme måde Sabine havde gjort det da vi skulle op på værelset efter festen. Jeg kunne ikke lade være med at smile at min sammenligning, sa de næsten havde samme frisure også. Jeg tog fat i ham da han steg op fra vandet. ”Kom så op.”

Jeg nærmest slæbte ham hen til hotellet. Folk måtte tro jeg kom gående med et lig eller sådan noget, for folk vendte sig om. Pinligt, ikke mindst for Georg. Håber ikke for ham at der var nogen fotografer i mellem alle de folk. Jeg fik ham over til receptionen. De kiggede forskrækket på os. Jeg nåede ikke at sige nået før de gik ud og hentede hotellets sygeplejerske. Det var den samme som havde kigget på min fod. ”Sæt ham i stolen.” Sagde hun til mig og pegede på den nærmeste stol. Jeg gjorde som hun sagde. Han var egentlig ved at blive ret tung. I det jeg satte ham i stolen fik han et hosteanfald igen og jeg kunne høre nogen bag mig kom løbende. ”Er der sket noget?” Spurgte Gustav. ”Han virkede meget sløj. Så jeg tog ham med ind.” Sagde jeg. Jeg satte mig på gulvet foran Georg og hold hans hånd. Han var stoppet med at host og havde lænet hovedet tilbage. Okay det her var ubehageligt. Sygeplejersken kom med en taske. Hun hev noget temperaturmåler og noget lyttegrej og diverse op af tasken. Hun gav ham termometeret i munden og begyndte at lytte til hans hjerte. Det eneste hun kom med var 'hmm' lyde. Jeg mærkede at Georg klemte min hånd lidt, lige før han fik et hosteanfald mere og spyttede termometeret halvvejs gennem lobbyen. ”Hey hvad sker der?” Spurgte Tom der kom gående sammen med Bill, på vej fra elevatoren af. Da de så det ikke kun var mig og Gustav der var der sammen med sygeplejersken, men at det var Georg hun stod bøjet hen over, Spærrede de øjnene op og kom i høj fart over til os. ”Er han okay?” Spurgte Bill og lagde en hånd på panden af Georg. ”Han er jo brænd varm!” Udbrød han. ”Har du ondt nogen steder?” Spurgte sygeplejersken Georg. Det var første gang hun sagde andet end 'hmm.' ”Har lidt ondt her. I brystet.” Sagde Georg og gnubbede sig der hvor der gjorde ondt, for at understrege det. Så fik han et andet hosteanfald og sygeplejersken veg lidt bort. ”Jeg tror vi er nød til at ringe til hospitalet. Med det samme!” Udbrød hun og løb over til receptionen for at få fat i en telefon. ”Hvad sker der?” hostede Georg. ”Jeg ved det ikke. Men det skal nok gå. Bare rolig!” Sagde jeg til ham, selvom jeg mest af alt prøvede at berolige mig selv. Jeg var bare ikke god til sådan noget her.

Kapitel 13

Maldiverne består af mange meget meget små øer, og hotellet fylder det meste af den ø vi er på. Så Georg måtte transporteres med en lægebåd fra øen vi befandt os på, til en anden hvor der kun er et hospital. ”Jeg skal nok lade være med at give slip.” Sagde jeg til Georg da nogen læger fik ham op på en båre. Mine øjne var ved at løbe i vand, men jeg prøvede at holde det tilbage så godt jeg kunne. Jeg hadede virkelig sådan noget her. Jeg gik ved siden at båren hele vejen ud, for at holde Georg i hånden. Han blev læsset op på en stor motorbåd, hvor resten af drengene også tog med. Bill satte sig over ved siden af min, tom, Gustav og en læge på den anden side. Han kunne jo ikke gøre så meget mens vi var på båden så han sad bare og kiggede ned på Georg og skrev noget ned på et stykke papir. Bill sad og kiggede på mig og Georgs hænder der var flettede sammen. Han rynkede panden lidt og kiggede derefter op på mig. ”Var du sammen med ham, da han fik det dårlig?” Jeg kiggede op fra Georg. ”Nej. Jeg fandt ham sådan. Han lå ude ved poolen. Jeg skulle jo ned og undervise igen. Hey. Du var da nede ved poolen da jeg falde i vandet. Han må da også have ligget der på det tidspunkt? Hvorfor reagerede du ikke?” Det sidste nærmest råbte jeg. Hvorfor havde han ikke reageret på hans vens hosten. Og for det ikke skal være løgn, så han heller ikke for godt ud allerede i lufthavnen. Bill så ned på sine fødder. ”Altså. Jeg fulgte jo efter dig?” Sagde han og kiggede op og lige ind i mine øjne. Hvordan kunne det være jeg blev 100 grader varmere der? De øjne var bare så dejlige. Jeg har altid været vild med brune øjne, men dem her.. wow. ”Øg.. nå.” Fik jeg fremstammet og fjernede én lang lok hår der havde plantet sig midt i panden på mig. Bill kunne åbenbart se at der var galt med mit hår, som sikkert var fuckt up lige nu, og satte sig til at rette på det. ”Så. Smukt.” Sagde han og smilede til mig. Jeg smilede igen.

Da vi kom over til hospitals øen gik det hurtigt. Jeg måtte til at løbe, for at blive ved med at hold ham i hånden. Han blev scannet på alle tænkelige måder. Rynken. Der var intet. ”Der var stadig en mistanke.” Blev de ved med at sige. Det ende med jeg var nød til at gå fra ham, selvom jeg ikke var meget for det. Jeg satte mig ud i venteværelset udenfor, sammen med de 3 andre drenge. ”Jeg må nok heller ringe til pigerne.” Sagde jeg og gik lidt væk. Det havde jeg ikke behøves, da de alligevel ikke forstod dansk. Jeg ringede til Ulla for at være sikker på at få fat i en der ville tage den. Hun havde altid sin mobil på sig. Duuut. Duuut. ”Hallo?” Lød det i den anden ende. ”Hej det Helene.” Sagde jeg til en start. ”Hvor fanden har du været!! Vi har ledt over alt efter dig! Vi skulle jo spise sammen alle sammen.” Udbrød Ulla og jeg kunne høre hun satte den på medhør. Jeg kunne høre de andre snakkede om festen men blev lidt mere stille da der kom medhør på. ”Jeg er på hospitalet. Jeg fandt Georg næsten bevidstløs. Jeg tog altså med ham.” Der blev helt stille i den anden ende. Jeg hørte telefonen skiftede hånd. ”Er det alvorligt?” Det var Ayla og hun lød bekymret. ”Vi ved det ikke i nu. De undersøger ham lige nu.” Svarede jeg hende. Bare jeg kunne have fortalt hende at han ikke fejlede noget. ”Vi? Er de andre drenge der okay? Jeg vil vædde med du sidder og kysser med Bill for han skal få det bedre!” Sagde Ayla og grinte lidt. Typisk! Hun kunne få vendt det mest tragiske til noget sjovt. Eller retter... noget hun syntes er sjov. ”Nej jeg gør sku da ej!” Sagde jeg bestemt og kvalte et fnisen. Drengene ville nok glo lidt hvis jeg stod og grinte i den her situation. ”Jeg kommer hjem så snart vi ved noget, okay? Hej hej.” Sagde jeg og smækkede på inden Ayla kunne drille mig mere. Jeg satte mig over ved siden af Bill. Han lagde armen om mig, men jeg viklede mig hurtigt ud igen. ”Noget galt?” Spurgte han og så bekymret på mig. Jeg trak på skulderen. ”Jeg vil ikke bare være et eller andet stykke legetøj. Jeg vil gerne.. behandles ordenligt.” Sagde jeg og kiggede væk fra ham. ”Hvad skal det mene?” Spurgte han og lænede sig frem og ledte efter mine øjne. ”Jeg så dig godt med hende blondinen. Jeg vil ikke bare være 'endnu én'' Sagde jeg og lavede gåsetegn ud i luften. ”Hvad mener du? Jeg har da ikke..” Han stoppede op midt i sætningen. ”Du mener hende i elevatoren?” ”Ja. Og på altanen.” Sagde jeg og fortrød straks jeg havde sagt det. Nu vidste han at jeg havde luret. Gud, hvor var jeg dum. ”Hvordan..Nåå.. du bor lige ovenfor? ha.” Sagde han og lænede sig tilbage. ”Hun var Toms 'legetøj” Sagde Bill og efterlignede mine gåsetegn. Tom grinte fra den anden side af Bill af. Den skulle lige sive ind. ”Jamen.. du made hende? Det så meget romantisk ud.” Sagde jeg og kiggede ned på mine fødder. Okay det var meget pinligt det her. Jeg kunne mærke mine kinder begyndte at blusse. ”Hvad? Hun skulle bare smage min mad? Hun spurgte om hun måtte smage. Og desuden, så os ikke i elevatoren? Hun gik lidt for meget over stregen så jeg smed hende personligt ud.” Sagde Bill og grinte. Tom grinte også og lavede High five med Bill. ”Der havde jeg sku nær kostet dig kærligheden.” Sagde Tom på tysk til Bill. Jeg vendte mig over mod Bill og Bill kiggede forskrækket op. ”Gud ja! Du forstår jo tysk!” Udbrød Bill og kiggede over på Tom. ”Hey! Det ikke fair!” udbrød Tom og lænede sig frem for at kunne se mig. ”I kan tale ondt om os uden vi forstår nada! Min vi kan ikke snakke om jeg på noget sprog uden at i kan forstå det!” Sagde han og lagde armene over kors som en lille dreng. ”Jeg kan forstå næsten alt tysk. Men jeg kan ikke snakke det jo. Så det godt i kan engelsk” Sagde jeg og smilede til Tom.

Med et kom en sygeplejerske ud fra den stue Georg lå på. ”Er i Georg Listings venner?” Spurgte hun på meget dårligt engelsk. ”Ja det er vi” Sagde Gustav som ikke havde sagt et ord siden hotellet. ”I må gerne komme ind nu.” Sagde hun og viste os ind.

Kapitel 14

Da vi kom ind fik jeg et chok. Georg havde en masse plastre over hele kroppen hvor der første en ledning fra dem og over til en maskine. Han halv sov, men drejede alligevel hovedet da vi kom ind. ”Hey.” Sagde jeg da jeg kom ind og satte mig med det samme over til stolen tættest på hans hoved og tog hans hånd. Han smilede og så derefter på sine venner. ”De gav os sku et chok der, man.” Sagde Tom og klappede på sengen. Sygeplejersken stod og kiggede på os. Da der havde været stille i et kort øjeblik, kom hun hen til os. ”Vi havde mistanke om noget blodprop. Alle symptomerne var der. Men det viste sig at være en indre lungebetændelse.”* (Se efter kapitlet hvad jeg snakker om.) ”Han får det fint. Vi beholder ham bare her et par dage.” Sagde hun og gik bagefter. Georg tågede lidt. De havde tydeligvis givet ham meget smertestillende. Jeg Nussede hans hånd lidt. Bill kom over og prikkede mig på skulderen. ”Skal vi ikke tage hjem? Vi kommer igen i morgen? Besøgstiden og også forbi.” Sagde han og pegede over på uret over i den anden ende af værelset. ”Georg har du din mobil med?” Spurgte jeg ham. Det tog lidt tid for ham at reagere. Han nikkede nej. ”Jeg ligger min her. Så kan du altid ringe til os. Jeg får lige de andre til at taste numrene ind? Ikke. Så ses vi. Hav det godt.” Jeg gav slip på hans hånd og aede ham på kinden før vi gik.

Da vi kom hjem, sad mine venner nede i lobbyen og ventede på os. Så snart vi kom ind af døren, kom Ayla hen til mig og gav mig et knus. Hun lignede en der var helt ude af den. ”Hvordan har han det?” Spurgte hun stille. ”Han har det fint. De troede faktisk det var blodprop. Men det viste sig at det bare var noget lungebetændelse af en art.” Sagde jeg og så på drengene. Gustav Så mest smadret ud. Hvorfor trøstede de andre drenge ham ikke? Det gør drenge ikke sådan noget eller hvad? ”Kom her Gustav.” Sagde jeg og vred mig ud af Aylas arme. Han kom hen og jeg holde mine arme ud så han kunne få et knus. Han tog imod det og vi stod lidt. ”Host.” Sagde Bill bag os. Okay han var nærtagende. Jeg gav slip på Gustav og med det samme kom Bill og gav mig et knus. ”jeg følte mig lidt uden for der.” Sagde han og smilede.

Da vi skulle hver til sit, blev jeg stående sammen med Bill, på hans opfordring, og vi gik lidt efter gik vi uden for. Der var stjerneklart udenfor. Hvor jeg dog elskede stjernerne. Jeg ville ønske jeg kunne navnene på nogen af dem. Bill stalde sig ved siden af mig og kiggede op på stjernerne ligesom mig. ”Troede du virkelig jeg var en player?” Spurgte han. Vi blev ved med at kigge op på stjernerne begge to. ”Man ved jo aldrig. Jeg kender dig jo ikke rigtig. Man kan jo ikke se på folk at de er det.” Jeg trak på skulderen. ”Kender mig ikke? Vil du gerne det?” Han kiggede nu over på mig. ”Øh ja. Altså. øh..” Sagde jeg og kiggede, ikke på ham, men ned i jorden. ”ja? Skal vi så hænge ud i morgen? Uden misforståelser? Uden blondiner?” Spurgte han og grinte. Jeg kiggede op og det skulle jeg aldrig have gjort. Han fangede mit blik med det sammen og jeg svømmede væk i hans øjne. ”Ja.” Sagde jeg. ”Uden blondiner.” Han smilede et bred smil til mig der fik mig til at smelte. Jeg har kendte ham i to dage og han får mig allerede til at smelte. Var jeg for nem?

Jeg sov rigtig urolig den nat. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på ham Bill. Hvad hed han til efternavn? Hvor gammel var han egentlig? Ville vi passe godt sammen? Hvad var hans ynglings farve? Jeg vil have det hele at vide i morgen. Jeg kiggede på uret. Fuck! Klokken er 2 og jeg har stadig ikke lukket et øje. Mine øjne var begyndte at svige. Jeg gned dem og lagde mig til at tælle får. Utroligt nok hjalp det go jeg fik mine 4 timers søvn. Sabine havde sat et vækkeur til så vi ikke kom for sent igen. Vi fik vores ens lyseblå skjorter på og sat vores hår op. Mine øjne var to smalle sprækker og de var mega røde. Jeg kunne umulig få kontaktlinser på i dag. Pis. Jeg tog mine briller på. Jeg hadede mine briller. Jeg syntes jeg lignede en nørd. Vi kig ned til guide-rummet og fik vores morgenmad. I dag fik vi ikke nogen onde blikke. Det nok fordi vi kom så meget for sent i går. ”Hvem skal i løvedragten i dag?” Kom en af dem sarkastisk. Ikke mig! Ikke mig! Ikke mig! Tænkte jeg.

Kapitel 15

Damn! Det var ekstremt varmt. Jeg var virkelig ved at omkomme af varme. De små børn flokkes om mig og ville have kram. Jeg svarede på spørgsmål på 3 forskellige sprog. Hvorfor skulle min fod også være okay? Det kunne have været mig der skulle have været med ude og sejle rundt. Med ude og møde de lokale. Hvorfor skulle det være mig der var inde i et stinkende løve kostume? Og så lige i dag hvor jeg havde en aftale. Jeg svømmende straks hen i mine egne tanker og en lille drenge skulle ryste mig for at jeg kom tilbage. En lidt ældre dreng hev i min hale. ”Hey! Stop det der!” Sagde jeg på engelsk. Man kunne ikke høre mig særlig godt inde fra det kæmpe hoved af så jeg råbte alt hvad jeg kunne for at være sikker på han hørte mig. ”STOR DET DER!” Drengen gav slip og begyndte at brøle. Jeg orkede ikke at trøste ham, så jeg vendte mig om til de andre børn og lavede nogen underlige muntre-løve-lyde. (så godt jeg nu kunne for jeg var bestemt ikke i godt humør.) ”Vil du have noget imod jeg tager et billede af jer sammen?” spurgte en af forældrene. ”Jo selvfølgelig.” Sagde jeg og lavede peace tegn med mine bebamsede fingre mens den lille dreng tog fat om mit ben. Han løb over til sin mor så snart billedet var taget og de gik. Da der ikke var nogen unger i nærheden tog jeg mig den frihed og smed mig ned i den nærmeste stol hvor den kæmpe løverøv kunne være. ”Undskyld? Har du set Helene?” Spurgte en stemme bag mig. Fuck! Det var Bill. ”Øh. Nej det har jeg ikke!” Udbrød jeg mens jeg lavede min stemme om til en meget mørk 'løve' stemme. Han skulle bare ikke se mig i den her dragt! ”Hvem er der inde?” Spurgte han. Han kiggede ind af munden af kostumet, (som jeg så igennem) men han kunne ikke se noget. Det var også det der var meningen. Øh, øh!” Sagde jeg stammende og stadig med bjørne stemme. ”Kan du ikke bare tage hovedet af? Der er ingen børn her nu?” Han rakte ud efter hovedet men jeg undgik og kig nogen skridt tilbage. Da jeg gik et par skridt tilbage kunne jeg se hele hans krop. Han havde kun badebukser på. Han var da alt for tynd. Han var ikke grim. Bestemt ikke, bare for tynd. Han rakte ud efter hovedet igen Oh my god! Så stop dog! Jeg begyndte at løbe væk fra ham. Det her var så pinligt. Jeg kiggede mig tilbage over skulderen mens jeg løb. Han stod bare tilbage og kiggede dumt på. BANG! Jeg faldt over et eller andet og landede så lang jeg var, eller retter, så lang dragten var og løvehovedet faldt af. Jeg vendte mig om for at rejse mig op. Bill kom over til mig og hev mig op og gik over og samlede hovedet op. ”HEJ! øh.. hvordan går det med Georg?” Udbrød jeg og blev helt rød i hovedet. ”Hvorfor sagde du nej, da jeg spurgte om det var dig?” Spurgte Bill g så helt såret ud. ”Jamen.. det var ikke forbi at.. øh..” fik jeg fremstammet. ”Jeg er iført et løvekostume? Jeg ville ikke have du så mig i det.” Sagde jeg så til sidst og pustede en hårtot væk fra ansigtet. Han lyste lidt op og sende mig et skævt smil. ”Det sgu da meget sødt. Altså ikke at jeg syntes det er lækkert. Det øh.. Det lød meget forkert gjorde det ikke?” Sagde han og nev sig selv i armen. ”Tjo. Men det var stadig pænt sagt.” tror jeg. ”Så øh.. hvornår må du så hoppe ud af det kostume der igen?” Jeg gik forbi ham og over til tavlen der hang på et træ. Mine briller blev siddende i hovedet så jeg kunne ikke rigtig se noget. ”Det kan jeg... klokken 5.” åh gud. 3 timer i nu. ”Okay. Øm.. Jeg står oppe ved din dør klokken 6 så? Så kan du nå at skifte til noget mere.. gå i byen agtig..tøj.. øm..ja.. her!” Han rakte mig løve hovedet og gik over mod hotellet. Jeg tog mine briller op fra løve hovedet. God han ikke så mig med dem på. Jeg vendte mig for at gå over til stolen igen. Dér stod en lille pige med rottehaler og store blanke øjne. Hun lignede en der lige havde set et spøgelse. Eller værre. En elsket løvemaskot med hovedet under armen. Fuck! Hun brød ud i gråd og løb sin vej. Flot Helene! Flot!

Kapitel 16

Klokken blev endelig 5 og jeg måtte tage kostumet af. Selvom hende den lille pige have sladret var der et par unger mere der kom for at lege. Jeg gik ind på hotellets rum for guider og tog det lugtende kostume af. Oh my god det var rart at kunne trække vejret! Jeg lagde den ind i skabet hvor de hentede den tidligere på dagen. Nej hvor jeg lugtede af varmt gummi. Hvad var den lavet af? Jeg gik op på mit værelse for at skifte tøj. Og helt klart tage et bad! Jeg tog mine briller af og kiggede mig i spejlet. Det gjorde vel ikke noget jeg tog kontaktlinserne i efter badet? Jeg gik hurtigt i bad og gik ind for at finde noget passende tøj. Jeg havde kun en pæn kjole med og den havde han set mig i. Hvad havde jeg ellers der var fint? Festligt? Gå-i-byen-agitg? Jeg tog telefonen der stod på værelset og ringede til Ayla. Hun måtte have noget. ”hallo hallo?” lød det i den anden ende. ”Hey det Helene. Har du noget pænt jeg kan tage på i aften? Jeg vil helst ikke have den samme kjole på igen?” Sagde jeg og bed mig lidt i læben. ”Helene har en date! Helene har en date!” Udbrød Ayla grinende. ”Øh.. tror jeg har noget. Bare kig i mit skab.” Sagde hun så med en sjov stemme og så grinte hun igen. Suk. Jeg lagde på og gik over til hendes skab. Hun havde lagt alt hendes tøj pænt inde i skabet. Det skal jeg nok få lavet om på. Jeg tog kjoler og nederdele ud, en efter en for at kiggede på dem. Vi havde ikke helt samme stil. Men til sidst fandt jeg en tyl kjole. Den og så mine tegneserie gamacher? Eller er de for voldsomme? Er du fine nok? Hvad for noget tøj har han på? Det kunne være jeg kunne få et glimt af ham, hvis jeg går ud på Altanen. Jeg gik ud og kiggede kort ned. Jeg kunne ikke se ham. Damn. Jeg tog Aylas kjole på og gik ud for at flade mit hår. Okay, kun mit pandehår. Det andet måtte godt bølge lidt. Jeg rammede mine øjne ind i eyeliner. Gad vide om jeg kunne tage forbindingen af min fod nu? Jeg viklede min fod ud af forbindingen. Det blødte ikke og var godt på vej til at hele. Der var i hvert fald sår på nu. Jeg tog noget af det førstehjælps grej min mor altid giver mig med, pga. min klodsethed, og fandt nogen mindre synlige plastre jeg kunne have på i stedet for det irriterende hvide bind jeg havde haft på de sidste par dage. Så stod valget mellem sko. Jeg fandt nogen høje sko jeg havde taget med. (mine konfirmationssko jeg havde prøvet at farve sorte, men blev en fail, så nu de grå) Dem kunne jeg godt have på uden at vride om. Tror jeg.

Klokken var lidt i 6 og jeg var begyndte at blive lidt rastløs. Jeg kig konstant fra min seng og ud på badeværelset for at kigge om der måske var en hårtot der sad forkert eller noget makeup der skulle rettes, men det ændrede sig ikke det store fra hver gang. Klokken var lidt over 6 nu. Hvor fanden blev han af? Jeg havde aldrig rigtig været på en date før, men i tv kom manden da altid lige på sekundet? Jeg gik lidt rundt i værelset. Rastløs!

Så bankede det på døren. Jeg skyndte mig hen for at åbne. Jeg fandt ud af, at mit tøj ikke var noget særligt. Han havde sat hans hår i en hanekam, læderjakke, stramme bukser og noget store støvler. ”Okay!” Sagde jeg imponeret. ”Skal du med? Eller..?” Spurgte han med et skævt smil. ”hey.. Hvad er der sket med den anden kjole du havde på til festen? Den klædte dig meget bedre. Ikke at den der klæder dig. Misforstå mig ikke! Det var bare den ande..” Jeg syssede på ham og smilede. ”Skal jeg skifte?” Sagde jeg så og sukkede. ”Kom ind i mens så?” Jeg åbnede døren så han kunne komme forbi mig og ind i værelset. ”Hér.” Sagde han lidt efter jeg havde lukket døren. Han havde været ovre og tage min kjole der lå ved siden af min seng. Okay jeg burde nok havde ryddet op inden jeg inviterede folk ind. ”Gider du kigge den anden vej så?” Spurgte jeg og blev lidt rød i kinderne. ”Klart klart.” Han satte sig på min seng med ansigtet vendt mod væggen. Jeg tog hurtigt Aylas kjole af og fik min egen på. ”Kan gamacherne gå til?” Spurgte jeg. ”Du må gerne vende dig om for at se.” grinte jeg, da han lod til at smugkikket alligevel. ”Det jo ikke mig der skal bestemme hvad du skal gå i. Jeg konstaterede bare, at den anden kjole klædte dig bedre. Men jo de kan godt gå til. Det klæder dig rigtig godt.” Sagde han og rejste sig op. ”Skal vi gå?” Han tog fat om mig som om jeg skulle støttes. Han tænkte nok stadig på min fod. ”Min fod har det altså godt igen. Jeg kan godt gå selv.” ”Nåå ja foden.” Sagde han og kiggede ned på foden. ”Det var nu ikke derfor. Men hvis du ikke vil have jeg holder ved dig såå...” Han skulle til at give slip, men jeg tog hans arm og placerede den om mig igen. ”Det gør ikke noget. Det må du undskylde. Jeg er ikke så godt til sådan noget.. romantisk... noget.” Sagde jeg og lod ham føre mig hen i elevatoren.

”Har du fortalt nogen at du skal ud med mig?” Spurgte Bill da vi kom ned i lobbyen. ”Ikke rigtig. Ayla ved det. Jeg skulle jo låne en kjole af hende.” Han nikkede en enkelt gang og vi gik ud af hotellet. Udenfor ventede en Cykeltaxi. Den lille skævøjede mand bukkede let for os da vi kom gående. ”Kom så.” Sagde Bill og hjalp mig op bagpå den underlige cykel. ”Hvor skal vi så hen?” Spurgte jeg, mens han satte sig op ved siden af. ”Vi skal da på restaurant. Men på en af de andre øer. Der er kun hotellets restaurant har på øen. Du har vel ikke noget imod af sejle, vel?” øh øh.. jo..

Kapitel 17

”Kom nu! Den er ikke farlig!” Sagde Bill beroligende fra den lille båd. Det var en lille fin fiskerbåd der var pyntet lidt op til lejligheden, med stearinlys. Jeg var ikke specielt bange for båden. Jeg var bare bange for om jeg skulle kaste op midt i det hele. Jeg havde jo ikke spist nogen piller. ”Ej, kom nu. Du skal ikke være bange. Jeg skal nok redde dig hvis den synker. Ikke fordi den synker. Det gør den altså ikke. Kom nu.” Han kiggede meget nervøst på mig. Jeg blev stående et par sekunder mere, før jeg sprang ned på båden. ”Jeg er ikke bange. Ikke på den måde. Jeg får det bare.. dårligt.” Stønnede jeg. ”Jamen hvorfor sagde du ikke bare det? Jeg skal nok sørge for du ikke får det dårligt,” Sagde han kærligt, satte sig ned og klemte min skuldre let. ”Desuden skal vi ikke så langt.”

Skipperen begyndte den lille larmende motor og vi sejlede afsted. Bill trak mig ind til sig så jeg sad med ansigtet næsten inde ved hans bryst. ”Hvis du bare kigger ligeud nu, bliver du ikke dårlig.” Sagde han. Og jeg blev faktisk ikke dårlig på turen.

”så.” Sagde Bill da vi var ved havnen på en anden lille ø. Han hjalp mig af båden og vi gik op til en ny cykeltaxi. Vi kørte i 2 minutter cirka, før vi var ved et stort hus der lyst op i den dunkle aften. Vi gik ind og blev mødt af en tjener. ”Deres bord er denne vej, Hr. Kaulitz.” Sagde han på dårligt engelsk og vist os vej til et lille bord. ”skal jeg også kalde dig, Hr. Kaulitz?” Sagde jeg og fniste lidt. Vi satte os til bords og tjeneren hentede nogen kort til os, så vi kunne bestille. ”Du kan vælge hvad som helts. Jeg giver.” Sagde Bill, mens han kiggede retter igennem. Det stod på engelsk men, jeg vidste ikke rigtig hvad de forskellige retter indeholdte. ”Øh? Kan du ikke bestille noget til mig? Jeg ved ærlig talt ikke hvad alt det mad, er for noget.” Sagde jeg opgivende. ”Skal det så bare være det samme som mig?” ”Ja. Hvorfor ikke.”

I mens vi ventede på vores mad satte vi os til at snakke. Det startede med. 'hvor kommer du fra? hvor gammel er du?' og vi var nu godt i gang med vores fritid. Bill havde endnu ikke fortalt han at han spillede i band. Han havde kun sagt han elskede musik. ”jeg elsker at tagne. Jeg har gået på en animationsskole i 2 år. Det var vildt fedt. Men de tegnefilm vi fik lavet var ringe.” Sagde jeg grinte. ”Jeg kan godt lide at være kreativ. Især med tøj. Kunne godt tænke mig at designe en masse tøj.” Sagde Bill og så drømmende ud i luften. ”Er du go?” Spurgte jeg nysgerrig. ”Tja. Jeg gør mit bedste.” og sådan fortsatte samtalerne, også mens vi spiste.

Da vi havde siddet på restauranten et stykke tid og vi var færdig med at spise, blev samtalerne dybere. Bill fortalte om sit forhold til sin tvillingebror. ”Wow. Hvor er det sødt.” Sagde jeg da havde prøvet at beskrive det bånd der var mellem dem. ”Troede kun det var noget de sagde på film. Men at man kan mærke hinanden mentalt på den måde. Wow.” jeg sad lænet et godt stykke ind over bordet. Han var virkelig en interessant person. ”Det synd for dig du ikke har nogen søskende.” Sagde han og lænede sig hen over bordet, så han hvilede på albuerne som mig. ”jeg har ikke engang nogen hund! Jeg savner selskab nogle gange. Jeg vil så gerne have en hund!” Sagde jeg og sukkede. ”Hey. Du skulle komme hjem til mig så. Jeg har 4!” Sagde han og grinte. ”Kan du undvære en?” Sagde jeg og gengældte det smil, Bill sendte mig i øjeblikket. Var der ikke mega varmt herinde? ”hey. Vil du ikke med ind ved siden af? Man kan danse der inde? Der er alle vist gået ind.” Sagde han og pegede sig over skulderen. ”Øh. Du ved jeg ikke danser særlig godt.” Sagde jeg for at advare. ”Pjat.” Sagde han og trak mig med. Inde i det andet rum var der mange par der dansede rundt og små kyssede. Åh no. Jeg vidste godt hvad der skulle til at ske. Men var det ikke for tidligt? Eller er det bare mig der er noget galt med? Jeg begyndte langsomt at blive rød i hovedet, mens Bill begyndte at danse rundt med mig. Det var ene stille sange der blev spillet åbenbart. Bill satte sine hænder på mine hofter og jeg svingede automatisk mine arme om halsen på ham. ”Det da ikke så galt når det gå lige så roligt. Det var værre med de sange du bestemte til festen.” Sagde han og smilede sit skæve smil. Så skiftede de sang igen. Denne her kendte jeg. Det var min ynglings stille sang, med Oliver James. Jeg kunne ikke lade være med et mumle med på sangen. Var det mig eller blev lyset dæmpet lidt? Eller var det fordi jeg kun fokuserede på Bills øjne lige nu? Bill kom, tætter og tætter på. Han holdte mig til sidst helt ind til sit bryst. Jeg hvilede hovedet på hans bryst et kort sekund før han løftede min hage op med den ene hånd. Han kiggede mig dybt i øjnene, før vores læber mødes.

Kapitel 18

Hele min krop var kogende. Jeg vil væde med jeg var helt tomatrød i hovedet. Jeg er aldrig blevet kysset sådan før. Jeg stod helt stille og kiggede ned i jorden og prøvede at fokusere før jeg kiggede op igen. Jeg havde åbenbart vredet mig ud af Bills favn, for han stod foran mig og så meget såret ud. ”Hvad.. Undskyld.. jeg..” Jeg vidste ikke hvad man skulle sige i sådan en situation. ”øh.. Det var ikke meningen jeg ville... undskyld.” Jeg gik over og lagde armene om Bill og hvilede mit hoved på hans bryst. ”Undskyld.” Han blev mere afslappet og lagde så sine arme om mig. ”går det for hurtigt?” Spurgte han viskende. Jeg rystede bare på hovedet. Jeg havde ikke noget i mod det, selvom jeg måske syntes at det gjorde.

Hjemvejen var kold. Vi skulle selv gå ned til båden igen, da det var blevet ret sent. Vi var slynget om hinanden for at få varmen. Selvom det sikkert også var af en anden grund ”Jeg tror guiderne bliver sure.” Sagde jeg stille. ”De forstår det nok.” Sagde han og gav min skuldre et klem. Der var tavshed et par øjeblikke, til jeg sagde det jeg havde tænkt siden aftens begyndelse. ”Hvorfor har du ikke fortalt mig, at du var berømt?” jeg kiggede lige ud i luften for ikke at se hvordan han reagerede. Han tøvede et halvt skridt og vi gik videre. ”Du lyder til du ved det? Hvorfor skulle jeg så sige det?” han lød ikke overrasket over spørgsmålet, selvom han havde tøvet. ”Jeg fik det at vide af Ulla.” Sagde jeg. ”Så.. du vidste ikke jeg var berømt da vi mødtes?” Jeg kunne mærke han kiggede på mig. Vi var nået ned det båden og fiskeren var klar til at sejle os tilbage. ”Nej.. eller.. Jeg havde min anelse med de gorillaer i havde med i flyet.” Bill begyndte at grine. ”Var i på samme fly? Oh my god. Det underlig jeg ikke lod mærke til dig der.” sagde han og lænede sig ind til mit ansigt og kyssede mig igen. Det var ikke noget man bliver van til. ”Jamen.. er du her så for at gemme dig eller sådan noget? Maldiverne er meget udenfor alting.” ”Ja.. noget der hen af. Jeg er ret træt af fotografer. Men jeg skal vel snart interviewes om dig. Jeg vil væde med der var mindst 3 fotografer der fulgte efter os i aften. Men 3 er meget mindre end der plejer skal jeg hilse at sige.” Han grinte lidt. Okay, mente han det alvorligt? For hvis det var en joke, var den syg. ”Interview?” Spurgte jeg. ”Ja? Altså, hvis de har fået billeder. Jeg ved jo ikke om der var nogen der fulgte efter os. Bare rolig. Der har sikkert ikke været noget.” jeg kiggede, i refleks, rundt for at se om der var andre både i nærheden. Okay der var ikke nogen. ”Er det ikke skræmmende at der er nogen efter dig hele tiden?” ”tjo,” sagde han og rettede sig op. Vi var vist ved at glide ned. ”Man vender sig til det, og vi har jo også selv valgt det. Tror vi skal til at af nu.” Sagde han og rejste sig. Han startede med at hoppe op på bådebroen, og hev mig op bagefter. ”Skal vi ikke snakke om noget andet? Vi kan altid genoptage den her snak i morgen. Det kan være du også får lov til at høre noget af vores musik.” ”Okay.” Sagde jeg og trak på skulderen.

Vi nåede ind i lobbyen og hen til elevatoren, så kom Ayla hen til os. Hun havde åbenbart siddet nede i lobbyen og ventet på os. ”Hey. Jeg har været oppe og besøge Georg.” Sagde hun. ”Han har det fint. Det var ikke noget med hjertet at gøre. Han havde vist fået noget anderledes lungebetændelse. Ikke noget alvorligt. Han kommer hjem i morgen.” Jeg gik over og gav hende et knus. ”Det lyder godt.” Sagde Bill. ”Han er altså også ret nutsi når han er sløj.” Sagde Ayla og grinte hendes typiske Ayla grin.

Kapitel 19

De næste par dage hørte jeg ikke rigtig noget fra Bill, ud over de sms’er der kom engang i mellem. Han var rundt og se på øerne og som guide var jeg forpligtet til at gøre hvad jeg fik besked på. Min fod var ved at være så pæn at se på, at jeg havde fået lov til at komme i pool. (denne gang frivilligt.)

Men der var selvfølgelig betingelser. Hvis jeg skulle være i vandet skulle jeg undervise nogen børn i svømning. ”Har i alle sammen fået svømmevinger på?” Spurgte jeg de små, både på dansk og på engelsk. ”Stil jeg over til kanten. Jeg hopper i og viser hvad i skal gøre, og jeg ville ikke have nogen der springer i. Gå i over ved en af trapperne. Okay?” Jeg steg i vandet der gik mig til navlen. Ej hvor var det dejligt. Jeg holdte fast i kanten og plaskede med benene. De steg i og gjorde det samme. De grinte og plaskede til hinanden. Jeg elskede virkelig det her job.

Da der var middagspause gik jeg hen imod guidernes rum, men standsede op da jeg så Ayla og Georg stå lidt der fra. Jeg gemte mig bag en plante og kiggede nysgerrigt på dem. De stod bare og snakkede mens de holdte hinanden i hånden. Hvor var det sødt. Det så ud til de begge rødmede lidt, og så sluttede de af med et lille kys på munden. Jeg tog min mobil op og knipsede hurtigt et billede af dem. Da Georg var gået, gik jeg over til Ayla, som om jeg intet havde set. ”Hej. Hvad har du så fået tiden til at gå med?” spurgte jeg hende og prøvede at holde masken så godt jeg nu kunne. ”Jeg har været sådan lidt rundt omkring sammen med Louise og Christina. Christina er inde og få noget at spise.” Sagde Ayla og pegede på døren til guide-rummet. ”hvorfor er du så ikke der inde sammen med hende?” Jeg kunne snart ikke holde masken mere! ”Det..øh.. jeg mødte bare en jeg skulle snakke med. det..ja.” Sagde hun og begyndte at rødme igen. Jeg tog min mobil frem og fandt billedet. ”Hvad siger du om det her!” Udbrød jeg og stak billedet op i ansigtet på hende. Hun fik store øjne og greb ud efter min mobil. ”Hvor har du det fra! Slet det!” jeg løb væk fra hende og hun fulgte efter. Vi kæmpede om min mobil i et godt stykke tid og stormede ind i guide-rummet. Jeg løb om på den anden side af bordet så vi stod på hver sin side af det. Alle de andre sad om bordet og stirrede på os. ”Hvad foregår der?” Spurgte Susanne der havde munden fuld af mad. ”SE!” Sagde jeg og viste hende billedet. Hun begyndte at fnise. Sabine og Ulla kom over for at se billedet også. De fniste alle sammen af det, før Ayla kom om på den side af bordet og jeg måtte til at løbe for mit liv igen. ”Hvad så med dig og Bill! I kysser da også!” Råbte Ayla til mig. Sabine udrykkede en lille 'uuuuuh' lyd. ”Øh.. hvor ved du det fra” Fik jeg sagde. Okay nu havde jeg sådan set afsløret mig selv. ”Det var bare et gæt. Men du sagde mig ikke i mod!” Udbrød Ayla og begyndte at grine. Lige de vi for 20 gang (cirka) passerede døren, på vores vej rundt om bordet, kom de andre guider ind. Vi faldte hurtigt til ro for ikke at virke for barnlige. De sagde ikke noget, og satte sig bare op i den anden ende af det lange bord og snakkede for sig selv. Vi spiste hurtigt og gik op på værelset for at holde den sidste halve time af vores pause der.

”..Så der skete altså noget på den 'date'?” Spurgte Ayla der sad ovre på min seng. ”Du får det til at lyde så perverst!” Sagde jeg og grinte. ”Ej, det var bare et lille kys. Lille bitte kys. Ikke noget voldsomt. Vi dansede bare og så skete det bare.” Sagde jeg og smed mig over min pude. ”Er Georg ved at blive rask egentlig?” Spurgte Ulla der sad på Aylas seng sammen med resten. ”Han er ikke helt rask. Men han er på så meget medicin at han ikke mærker noget til det mere.” Sagde Ayla og fniste. I det samme øjeblik fik jeg en sms. Fra Bill. Jeg kiggede mig omkring og de andre havde opdaget det og kiggede på mig. Jeg kiggede lidt nervøst på Ayla der sad som en tiger der skulle til at angribe sit bytte. ”hvem er det fra?” Spurgte hun og løftede det ene øjenbryn. Jeg kiggede nervøst fra Ayla til min mobil. Ayla sprang frem efter min mobil, men jeg nåede at undvige og styrte ud af døren. Jeg holdte håndtaget op af så hun ikke kunne komme ud. Mens jeg stod der læste jeg beskeden. Den lignede meget de andre jeg havde fået de seneste par dage. 'Jeg tænker på dig. Vi skal snart være sammen igen.' stod der på engelsk. Jeg blev helt blød i knæene. Det var da så sødt. 'hvornår?' skrev jeg tilbage. Ayla var holdt op med at hive i dørhåndtaget. Jeg var ikke så dum at begynde at gå ind, for jeg vidste at hun ville stå lige inden for døren. Min mobil vibrerede igen. 'kom ned på mit værelse i aften.' stod der bare. I aften? Hvad klok var det? Ville det være for tidligt at komme allerede klokken 6? Ej det ville også virke desperat. Ville det ikke? Jeg blev enig med mig selv at gå der ned cirka klokken 8. Jeg stak min mobil i baglommen og gik ind på værelset hvor Ayla straks overfalde mig og hold mig i et jerngrebs agtig knus. ”Hvem var det?” Sagde hun med et sarkastisk grin. ”Ikke nogen.” Sagde jeg bare og grinte lidt mens jeg nok rødmede lidt for meget.

Kapitel 20

Jeg spiste ikke så meget til aftensmad, sommerfuglene i min mave kildede helt vildt. Klokken var snart 7 og jeg gik alene op for at skifte, mens de andre spiste færdig. Jeg smed mit 'arbejdstøj' på min seng og begyndte at rode min kuffert igennem. Jeg fandt en pink nederdel og en sort top. Det ville han nok godt kunne lide. Jeg tog et par gamacher på der gik til lidt over knæet og et par ballerinaer. Jeg skulle også lige tjekke mit hår. Skulle jeg måske sætte det op? Sad min makeup godt nok? Og hvorfor var jeg så stresset? Jeg skulle lige have pusten igen og gik ud på altanen. Jeg kiggede ud over vandet, da jeg hørte nogen stemmer under mig. Jeg gik over mod den ende at altanen lyden kom fra. Det kom nede fra Bill og Toms værelse. ”Kan du ikke finde på noget andet at lave?” Hørte jeg Bill spørge. ”Som hvad? Jeg vil gerne blive her og se hvordan du klare det.” lo Tom tilbage. ”Du kan da bare gå ned til poolen og se om der er en eller anden blondine. Dem holde du jo så meget af.” Lo Bill tilbage. Okay så vi skal være helt alene. Min puls steg og jeg gik ind igen.

Jeg sad på min seng og de andre kom op lidt efter lidt. De snakkede og snakkede, men jeg hørte ikke efter. Jeg sad og stirrede på min mobil. Det kunne være han sad og ventede på mig lige nu. ”Jeg er nød til at gå nu piger.” Sagde jeg hurtigt oh spændte ud af døren før jeg fik nogen kommentarer med på vejen. Jeg stod udenfor døren og overvejede et kort sekundte om jeg turde tage trappen, så nervøs jeg var. Jeg var næsten sikker på jeg ville falde, så jeg tog elevatoren ned, selvom det kun var en etage under mig.

Jeg tøvede da jeg stod foran døren. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, for jeg havde aldrig rigtig prøvet at blive inviteret alene ind på et hotelværelse med en dreng. Jeg bankede hurtigt på og en stemme inden i mig – den generte del – sagde mig at jeg skulle løbe min vej mens jeg kunne. Døren blev åbent ret hurtigt og Bill stod med forklæde på og et stort smil. ”Så kom du. Jeg er i gang med at lave mad. Jeg havde ventet dig lidt senere, men kom ind” Jeg vidste jeg skulle have ventet til klokken 8. Han trådte til side og lod mig komme ind. Værelset var meget større end vores, selvom vi var 6, og her lugtede af mad. Især Tomat. Jeg gik hen og satte mig på sofaen mens jeg kiggede på Bill der gik hen imod det lille hvid/sorte køkken. Han stod og rørte rundt i en gryde og så ekstrem koncentreret ud, men kastede dog et stjålent blik over mod mig engang i mellem. Jeg tror han kunne mærke jeg kiggede lidt meget på ham. ”Hvad er det du laver?” Spurgte jeg for at bryde den letter pinlige tavshed der var opstået. ”øm.. det noget indisk suppe tror jeg. Jeg fandt en opskrift i et blad. For mig ligner det bare tomatsuppe.” Sagde han og lænede sig ind over gryden for at opsnuse dens duft. Jeg gik over til ham for at kigge nærmere. Det lignede normal tomatsuppe. Bare med flere krydderier. ”øm...øh... ikke for noget,” Startede jeg. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle sige det her, når nu han var så sød at lave mad til mig. ”Er der meget tomat i? For.. ja undskyld.. men jeg er allergisk over for tomater. Ikke sådan at jeg dør af det... men øh... min tunge bliver lidt... underlig.. af det.” Ej okay det her var akavet. Han stoppede med at røre rundt i gryden og kiggede ned på mig. ”Du behøves ikke at spise det, hvis du ikke vil. Jeg havde bare læst at kvinder godt kunne lide hvis man lavede mad til dem.” Sagde han. Okay, er jeg en kvinde? Han lød meget kærlig mens han sagde det, men jeg var sikker på han var en smugle såret over jeg ikke ville have det. Jamen.. jeg vil da godt smage.” Sagde jeg bestemt og kiggede ned i gryden med det mest sultne blik jeg kunne lave. ”Ej, det skal du ikke hvis du ikke kan tåle det. Jeg kan bare gemme det til drengene. Desuden har jeg også selv spist for et stykke tid siden.” Sagde han og smilede oprigtigt til mig. ”Hey. Jeg har også lavet andet. Vi kan bare spise tilbehøret til suppen? Lade de andre spise suppen når nu?” Sagde han med julelys i øjnene. ”Okay. Hvad har du da lavet?” Han vendte sig om og viste stolt et hjemmelavet brød frem. Det var tydeligvis hjemmelavet og meget fladt, men det så okay godt ud med alle krydderierne i. ”også en opskrift fra bladet?” Spurgte jeg med et drillende smil. Han nikkede stolt. ”Hjælper du mig med at få suppen over i en beholder? Den skal ikke stå der hele aftenen.”

Da vi havde spist sad vi og hang i sofaen. Vi sad med benene over kors, over for hinanden. Pga vores lille episode før, var emnet allergier. ”Jeg er allergisk over for æbler. Mit hoved svulmer totalt op, bare jeg nærmer mig noget med æbler i!” Sagde Bill og lo. ”nå. Skal vi ikke få vasket op? Jeg vasker du tørre?” Spurgte han og jeg nikkede.

Opvasken var hurtigt overstået, og da vi var færdige, opdagede jeg at vi stod utrolig tæt. Vi stod helt op af hinanden og kiggede hinanden dybt i øjnene. Jeg var den første der trak mig genert væk og begyndte at lege med et hjørne af viskestykket. ”Hvad er der? Er du bange for mig?” Spurgte han drilsk. ”Nej! Jeg er bare bange for..” Begyndte jeg men tav. Han kom hen til mig så vi stod tæt igen. ”Bange for..?” Sagde han spørgende. Han strøg en hårtot væk fra mit ansigt, og min puls hamrede af sted. ”Bange for at jeg måske...” var det eneste jeg kunne fremstamme. ”..Er forelsket?” Spurgte han sigende og trak mig helt ind til sig. Han løftede mig op, så jeg sad på køkkenbordet, og så vores ansigter var lige ud for hinanden. Jeg stirrede han direkte ind i de smukke brune øjne. Han drejede langsomt hovedet lidt til siden og kom langsomt nærmere. Jeg kunne mærke hans læber på min skuldre og de kom længere og længere op i mod min hals hvor han sugede sig fast. Jeg rykkede mig tætter på ham så jeg sad med mine ben ud på hver side af ham... og så ringede mig mobil. Jeg spjættede og kom hurtigt væk fra ham og styrtede hen til min lille taske der lå i sofaen. Jeg skælvede en smugle da jeg tog telefonen op til mit øre. ”Hej Helene. Vi har ikke hørt for dig i næsten en uge. Er det varmt der nede? For du oplevet noget.” Spurgte min bedstefar. Jeg begyndte straks at rødme. ”Hej bedstefar. Ja det rigtig varmt. Undskyld jeg ikke har ringet. Jeg har bare haft så travlt. Jeg kom også lidt til skade med min fod, aller første dag! Men det kan snart ikke ses mere. Hvordan er vejret ellers hjemme i Danmark?” Jeg var sikker på jeg var helt rød i hovedet. For da jeg vendte mig om mod Bill, der stadig stod i køkkenet, rødmede han også lidt, men smilede selvsikkert. Jeg glemte at høre efter hvad min bedstefar sagde. Jeg stod og sendte blikke til Bill. ”undskyld hvad sagde du?” Spurgte jeg da der havde været stille i den anden ende i et stykke tid. ”Jeg sagde bare at det blæser lidt, men ellers er vejret fint. Har du travlt lige nu eller har du tid til at snakke med bedste?” Spurgte han. Jeg kunne høre røret skiftede hånd med det samme. Jeg havde vist ikke noget valg. ”Hej Helene! Hvordan går det? Er det sjovt at være guide?” Spurgte min bedste. ”nååå ja guide. Ja det ret sjovt. Men ikke når man skal være inde i hotelmaskotten. Det var heldigvis kun en dag. Jeg er næsten blevet fast underviser i vandgymnastik og svømning.” Sagde jeg. Bill kom over til mig og hold en hånd på den af mine hænder der holde mobilen. ”2 sekunder bedste.” Sagde jeg og holde den anden hånd over røret til telefonen. ”Hvad?” Spurgte jeg, Bill som stadig stod med hånden ved min mobil. ”Hvem snakker du med?” Spurgte han nysgerrigt og med løftet øjenbryn. ”Mine bedste forældre.” Sagde jeg viskende. ”Sæt den på medhør.” Sagde Bill og grinte. Jeg trykkede på knappen medhør. ”Undskyld bedste. Der var en der gerne ville være med i samtalen åbenbart. Det en jeg har mødt her nede, der hedder Bill. Han vil vist gerne sige hej.” Sagde jeg og kiggede på Bill der nok ikke forstod noget som helst af hvad jeg sagde. Han kunne jo ikke dansk. ”Okay. Hvem er så det?” Spurgte min bedstemor med et grin. ”Hallo? Jeg er helenes nye kæreste.” Sagde Bill på engelsk og grinte. Jeg skubbede ham ned i sofaen og tyssede på ham. ”Hvad sagde han?” Spurgte min bedstemor. Halleluja for hun ikke kan engelsk! ”Øh ikke noget. Han ville bare sige hej, men han kan altså ikke dansk. Han er fra tyskland.” Sagde jeg. Jeg kiggede ned på Bill der sad med et selvtilfreds smil på læberne.

Kapitel 21

”Hvorfor skulle du lige sige det? Jeg tror ikke mine bedstemor er så dum at hun ikke ved hvad kæreste hedder på engelsk? Hvis min far får det at vide flejner han så meget! Vi er jo ikke engang rigtig kærester? Vi har jo kun kendt hinanden en uges tid.” Jeg gik frem og tilbage foran sofaen hvor Bill sad i samme stilling som da jeg havde skubbet ham ned i sofaen. ”undskyld..” Sagde han og vendte hovedet væk. Okay, flot! Nu havde jeg såret ham. Jeg satte mig ned ved siden af ham i sofaen og lænede mig ind til ham. Jeg tror virkelig jeg var ved at blive forelsket. Kunne forelskelse komme så hurtigt? Bill vendte ansigtet den anden vej, da jeg kiggede op på ham. Jeg lagde armene om livet på ham og hvilede mit hoved på hans bryst. ”Nu det vist min tur til at sige undskyld. Det ikke fordi jeg ikke kan lide dig. Jeg kan bare ikke fatte at det er gået så hurtigt.” Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at lyde ked af det, og jeg var det, så det var ikke så svært. Han kiggede ned på mig og begyndte at rejse sig op. ”ej kom nu. Du må ikke blive sur! Det var ikke sådan ment! Jeg kan altså rigtig godt lide dig!” Sagde jeg og jeg begyndte at få tåre i øjnene. ”Rolig nu, rolig nu! Jeg skulle bare over og hente fjernbetjeningen. Jeg har lejet en go film... Selvom du ser sød ud, når du er ked af det.” Han satte sig ned ved siden af min og jeg slyngede armene om ham igen. Han trak mit ansigt op til sit og kyssede en tåre væk fra min kind. Han tændte for fjernsynet og startede filmen. ”kan du lide gysere?” Spurgte han og kiggede ned på mig. ”øh..nej. Har kun set nogen få. Det ikke ligefrem noget for mig. Jeg bliver nemt præget af dem og får nemt mareridt. Skal vi da se en gyser?” Spurgte jeg og kiggede hen på skærmen. Det var ikke en titel jeg kendte. Og det var også på tysk. ”Jah. Jeg kan nu godt lide at gyse. Det er The ring. Har du noget imod at se den på tysk?” ”Et skrig er vej et skrig, om det så er engelsk eller tysk.” Sagde jeg og begravede ansigtet i hans bluse. Jeg kunne mærke han lo og han startede filmen.

Det meste af filmen igennem sad jeg og kiggede Bill i øjnene. Ikke kun fordi jeg ville undgå de klammeste scener, men også fordi jeg syntes så godt om hans øjenfarve. Han har bare de mest perfekte øjne en dreng kunne have. Da filmen var ved at ende, og Bill åbenbart også var ved at blive træt af gyset, begyndte han at kysse på mig igen. Han startede med mit hår og bevægede sig langsomt ned mod min hals. Jeg lagde mere og mere ned. Det ende med vi lagde ved siden af hinanden mens Bill sugede sig fast til min hals igen. Da vi havde lagt der et godt stykke tid, byttede vi roller. Jeg lavede et ordentligt sugemærke på siden af hans hals, lige inden Tom brasede ind af døren. Jeg sprang op og spillede uskyldig, som var det min far der havde grebet os i at ligge sammen på sofaen. ”Har du stadig damebesøg?” Spurgte Tom, med et drillende smil. Han kom hen til sofaen, efterfulgt af en meget meget fake blondine med overdrevet høje støvler på. ”Kan du ikke godt tage dig legetøj med et andet sted?” Sagde Bill på tysk, til Tom. Tom grinte. ”Klokken er så mange at informationen er lukket. Ellers havde jeg nok fundet et andet hotelværelse.” Jeg greb min mobil og så på klokken. 00.23. oh shit. ”Jeg bliver nød til at gå nu. Jeg skal altså tidligt op i morgen.!” Jeg begyndte at samle mine ting sammen. ”Hvis du virkelig skal så tidligt op, tror du så dine veninder er vågen til at låse dig ind?” Jeg kiggede automatisk ned i min taske mens han sagde det. Jeg havde glemt min nøgle. ”Hvordan vids...?” Begyndte jeg. Bill sad lidt for afslappet på sofaen og kiggede drilsk over på mig. Tom kiggede fra Bill til mig et par gange og slæbte så blondinen ind på et af de små soveværelser. ”Har du taget mine nøgler?” spurgte jeg ham. Jeg prøvede at se sur ud, men jeg var faktisk mere overrasket end sur. Han kom over til mig og slog armene om mig. ”Hvad skal jeg gøre for at få dig til at blive?” Spurgte han sødt og kiggede mig ned i øjnene. ”Vil du have jeg skal komme ind og joine dig i din seng?” Spurgte jeg med hævet øjenbryn. ”Hvis du vil. Bare rolig, der kommer ikke til at ske noget, hvis du ikke vil. Desuden, er sengen stor, du kan ligge dig så langt væk fra mig som du vil.” Han kyssede mig i panden, mens min puls hamrede af sted igen. Okay, han gjorde mig virkelig nervøs. Jeg tror det første gang jeg skal sove ved siden af en dreng, udenfor et spejdertelt. ”Du lover du kan holde fingrene for dig selv og lader mig sove?” Jeg begyndte at trække mig lidt væk så jeg kunne se ordenligt ind i hans øjne og se om han mente det. ”Jeg lader dig sove, og det bliver højest til et kys, hvis du vil have det.” Han tog min hånd og trak mig med ind i det andet lille soveværelse. Sengene lignede dem vi sov i, bare dobbelt så stor. ”Hvorfor har i egentlig bestilt to dobbeltsenge?” Spurgte jeg og satte mig på sengen. ”For det første, kan jeg godt lide plads. For det andet, var det Toms idé. Han var sikker på han ville kunne finde en dum blondine jeg ville have med hjem. Jeg regnede ikke med noget, jeg ville bare slappe af. Men det er ligesom for sent nu. Jeg kan ikke slappe af når jeg har fundet en rigtig sød pige.” Han havde sat sig ned ved siden af mig og lagde hans hage på min skulder. Jeg begyndte at rødme helt vildt. ”Hey, jeg har ikke min sovetop med?” Sagde jeg, og Bill var allerede sprunget op og feset ud af døren. Imens han var væk, så jeg lejligheden til at smutte af noget af min tøj og ligge mig hurtigt under dynen. Han kom tilbage ret hurtigt, med en kæmpe t-shirt. ”Det Toms. Du må godt låne den.” Han smed den over til mig og begyndte selv at tage tøjet af. Jeg fik bakset mig i den kæmpe t-shirt og lagde mig til at stirre op i loftet, mens han blev færdig. Da han blev færdig lavede han en form for maveplasker ned ved siden af mig. ”Flot landing.” sagde jeg sarkastisk. Han kom ned under dynen og kom tætter hen imod mig. ”Man skal altid gå efter piger med grænser. Det er en større udfordring at komme tætter på dem og man er altid sikker på man er den eneste i deres liv, hvis man bare kan komme så tæt på som jeg er på dig nu.” ”Hvad skal det betyde?” Spurgte jeg med hævet øjenbryn. ”Det skal betyde at jeg elsker at du sætter grænser. Så er der mere at arbejde på. Plus, at jeg kan lide piger der ikke er for fremme i skoene.” Sagde han og hvilede sit hoved på min skulder.

Kapitel 22

Jeg blev en smugle forskrækket da jeg vågnede. Rummet var ikke det jeg var blevet van til. Plus der var en fyr der holde om mig. Hvad var klokken? Jeg havde lagt min mobil på natbordet før jeg lagde mig til at sove. Jeg bevægede mig væk fra Bill så jeg kunne nå mobilen. Men så snart jeg var få centimeter fra mobilen, blev jeg hevet tilbage og næsten kvalt. Han var okay stærk af sådan en tynd person at være. ”Bill. Jeg skal på arbejde!” Halvviskede jeg ind i hans øre. Han rørte lidt på sig, men gav ikke slip på mig. ”Bill!” Sagde jeg højere. Der var stadig ikke rigtig liv i ham. Jeg begyndte at vride mig ud af hans jerngreb, og først der begyndte han er vågne. ”hva..?” Sagde han træt. ”Jeg skal på arbejde!” Sagde jeg bestemt. ”Nej!” Fik jeg at vide og han strammede grebet om mig. Jeg begyndte at vride mig mere og mere og til sidst løsnede han grebet lidt og jeg sprang op af sengen og fik fat i min mobil. Klokken var 06.34. Fuck! Jeg gik fuldstændig i panik. ”Hvor har du gemt mine nøgler? Bill!” nærmest råbte jeg. ”Vil du ikke blive her lidt? Jeg kan nok godt få dem overtalt til at du kan møde senere? Du ved, kunderne har altid ret.” Snøvlede han og gned sine øjne. ”Du kan få lov til at sige at jeg kom for sent pga dig.” Sagde jeg og rakte tunge af ham. Han grinte lidt og kom på benene. Han havde kun underbukser på. Jeg bliv straks forlegen og vendte mig væk fra ham. ”Du har da set mig i badebukser? Du kan da ikke blive skræmt væk af det her?” Han grinte og jeg kunne mærke ham omfavne mig bagfra. ”Hvor er mine nøgler?” sagde jeg, mens jeg kiggede ned i jorden. ”Hvis jeg siger det? Fortjener jeg så ikke et farvelkys?” Spurgte han, mens han prøvede at vende mig om, så vi stod med fronten til hinanden. Jeg var lidt imod det, men lod mig vende til sidst. ”Okay. Men jeg vil først vide hvor de er?” Sagde jeg og smilede lidt. ”De er i skuffen til venstre i kommoden ved døren. Nå, aflever!” Sagde han bestemt. Jeg kyssede ham hurtigt på munden og styrtede ud mod kommoden. Han greb mig da jeg stod med hænderne nede i kommoden og vendte mig om, i et ryk om så vi stod og kiggede hinanden i øjnene. ”Det var ikke godt nok det der!” Sagde han med et drilsk grin. Jeg stilte mig på tæer og kyssede ham 'ordentligt' Jeg talte til 10 og trak mig væk. ”Bedre.” Sagde han og lod mig komme ud.

Først da jeg kom op til værelset og havde låst mig ind, fandt jeg ud af at jeg stadig havde Toms bluse på. Det vil sige at mit tøj stadig lå nede ved Bill. Flot! Jeg havde ikke tid til at tænke mere over det, så jeg tog mit arbejdstøj på, badedragt med og skyndte mig ned. De andre var allerede væk. Der var kun en guide tilbage i rummet. ”Ved du hvad jeg skal lave i dag? Jeg sov over mig.”

Han kiggede op fra de papir han sad med. ”Jeg tror du skulle have været med ud på seight seeing i dag, men Louise er allerede taget af sted med en af de andre. Du kan bare gå ned til poolen og se om der er noget.”

På vej ned til poolen mødte jeg et par meget sure damer der viskede på noget der lød som spansk. De stoppede op lidt fra mig og skulede til mig. Jeg prøvede at smile så godt jeg kunne og gik bare videre. ”Vi har en klage!” Lød det pludselig fra en af damerne bag mig. Jeg havde mest lyst til at blive ved med at gå, men det kunne man ikke rigtig når nu man var ansat til at løse folks problemer. ”Ja? Hvad drejer det sig om?” Spurgte jeg mens jeg vendte mig om mod damerne. ”Det var meningen vi skulle undervises i vandgymnastik her til morgen. Men undervisningen er elendig! Hun burde ikke være underviser!” Spyttede den ene af damerne mens den anden bare stod og rystede på hovedet. ”Øm.. Det må i meget undskylde. Det var vist meningen at jeg skulle have undervist i dag. Men.. øm.. jeg blev forhindret. Hvis i vil, kan i gå med mig ned igen. Jeg går ned og overtager nu.” Damerne kiggede surt på hinanden, men fulgte alligevel med ned til poolen. Jeg kunne ikke lade være med a grine da jeg endelig så hvem der var blevet sendte ned for at undervise. Christina stod på pool-kanten og fægtede med armene og benene, mens folkene i poolen enden var på vej op og væk eller prøvede at efterligne hendes bevægelser. Jeg stalde mig over ved siden af hende og kiggede lidt før jeg brød ud i et grineflip. ”oh my god! Hvad er det du laver Christina?” Da hun fik øje på mig stoppede hun med det samme og foldede hænderne som om hun skulle til at bede. ”Vil du ikke godt tage over? Jeg stinker virkelig til det her!” Udbrød hun. ”Jeg skal nok redde dig røv.” Sagde jeg og klappede hende på skulderen. ”Hvor her du været?” Spurgte hun mens hun smilede kækt. ”Jeg faldt i søvn på hans sofa, da vi så film.” løj jeg. Jeg vidste de ville drille mig resten af livet, hvis jeg sagde at jeg havde delt seng med Bill i nat. Hun kiggede bare bebrejdende på mig og gik. ”Okay. Vi prøver lige forfra. Jeg har måske lidt mere erfaring inden for det her.”

Christina sad og så på, mens jeg gjorde timen færdig for de få der var blevet tilbage. Da jeg endelig var færdig sad Bill ovre ved siden af Christina og snakkede. Fuck! Nu vidste hun sikkert det hele. Jeg gik over til dem og smilede skævt for at signalere til Bill at jeg ikke var meget for at de snakkede sammen. Han smilede bare sødt tilbage og rejste sig. ”Du kan bare det der! Christine har lige fortalt hvordan du reddet hendes røv.” Han bøjede sig ned og begyndte at halv snave mig. Jeg trak mig væk efter et par sekunder og kiggede over på Christina der stod og smilede fjoget. ”Bill? Hun hedder Christina. Ikke Christine.” var det eneste jeg kunne sige. Jeg var totalt ildrød i hovedet. ”Okay. Christina! Hey.. du glemte dit tøj. Jeg tog det med til dig. Behold bare tasken.” Sagde han og rakte mig en sort taske dekoreret med metal ringe. ”Tak.” Sagde jeg og tog tasken under armen. Christina havde fået store øjne og kiggede fra mig til Bill og så tilbage igen. ”Det overhovedet ikke som du tror!” Sagde jeg til hende på dansk, så Bill ikke kunne forstå hvad vi snakkede om. ”Hvorfor har han så dit tøj med i en taske? Hvordan kom du op på værelset nøgen, uden nogen opdagede det?” Bill så mega forvirret ud. Det også bedst sådan. ”Jeg havde hans brors T-shirt på! Jeg vil sgu da aldrig gå rundt uden tøj på!” ”Har du gjort det med hans bror?!” Christina så forfærdet ud. Jeg tog mig til hovedet. ”Er du dum? Nej jeg har sgu da ikke! Det kunne jeg aldrig drømme om!” Nærmest råbte jeg. ”Okay hvad skændes i om?” Spurgte Bill med løftet øjenbryn. ”vi skændes ikke. Hun tror bare at jeg havde været i seng med Tom, fordi jeg havde hans T-shirt på.” Bill så forstående på os. ”Hun var i seng med mig. Ikke ham. Han var i gang med en blondine.” Sagde han og nikkede for at bekræfte det. Jeg lavede store øjne til Christina. ”Vi delte seng! Vi var ikke sammen sammen!” Sagde jeg på engelsk, så Bill kunne høre hvor forkert det andet lød. ”Sandt.” Sagde han bare, og blinkede kækt til mig, så tydeligt, at Christina ikke kunne undgå at se det. Jeg sukkede og gik op imod hotellet.

Kapitel 23

”Sur?” Spurgte Bill der kig et skridt bag mig. ”Nej. Men der skete jo ikke noget. Nu tror de andre bare jeg er... ja!” Jeg vidste ikke hvad de tænkte, så jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skal sige. Bill løb op foran mig og gik baglæns så han kunne få øjenkontakt med mig. Jeg standsede op, og det samme gjorde han. Jeg sukkede dybt og blev stående og kiggede på ham. Han smilede og jeg gjorde alt for ikke at smile tilbage. ”Det nok ikke det bedste at snakke om lige nu, da du er sur men..” Han begyndte at gå over mod mig og log fat i mine arme. ”hvordan har du det? øm.. Altså når jeg er her? Når jeg gør det her?” hans fingre kørte op af mine arme, op af halsen og ende på mine kinder. Han bøjede sig ned og kyssede mig blidt. Min puls begyndte at suse i mine øre. ”Jeg... jeg kan godt lide det?” Sagde jeg spørgende. Jeg vidste ikke hvad for et svar han fiskede efter. ”okay.. men.. Ville du kunne lide det, lige meget.. hvem der gjorde det? Eller kun fordi det mig?” Han så seriøst på mig. ”Hvad går det her ud på? Tester du mig?” Jeg veg lidt væk. Jeg hader folk der gør sådan noget. Jeg har mistet respekten for nogen stykker af mine 'venner' fordi de havde gjort noget i den retning. ”Jeg vil gerne vide hvad du føler? Jeg ved det er gået meget hurtigt, men jeg er altså en der tror på kærlighed ved første blik.” Han tog fat i mine skuldre og kiggede mig dybt i øjnene. Jeg kunne mærke at tårne steg op i mine øjne, så jeg kiggede ned. Bill lagde åbenbart mærke til det og trak mig ind til sig. Jeg lagde mit hoved på hans bryst og snøftede et par gange, før jeg løftede hovedet lidt og så lagde han sit hoved på min skulder. Jeg fandt hans øre og mens jeg græd viskede jeg til ham. ”Jeg elsker dig.”

Vi stod i et langt stykke tid og bare krammede. Der var ingen der sagde noget. Ikke engang gæsterne og andre der så os. Det eneste jeg kunne høre var at Bill viskede.. jeg vil ikke engang kalde det en visk. Et slags åndedræt med ord? Han blev ved med at messe 'Jeg elsker dig' ind i mit øre. Han trak sig lidt væk fra mig og betragtede mig lidt, mens jeg tørrede mine øjne med ydersiden af min hånd. ”Okay. Jeg havde tænkt mig.. at.. jeg ville offentliggøre at jeg er forelsket. Det har jeg sagt så mange gange i interviews at jeg ville gøre når det endelig skete. Jeg ville bare være sikker på at følelserne var gengældte.” Jeg stivnede. ”Hvad? Skal jeg på tv? Jamen.. hvad.. nej?” Jeg blev fuldstændig ud af den. ”Jeg siger jo ikke det er dig, vel? Jeg siger bare jeg er forelsket. Okay? Dit navn behøves ikke at blive nævnt.” Han stod stadig med sine hænder på min skulder. Jeg begyndte at trække vejret mere regelmæssigt igen. ”Hvornår?” Spurgte jeg. ”Så snart som muligt. Men.. jeg vil lige nyde min ferie fuldt ud, inden.” Han gav mig et knus og trak mig så videre ind mod restaurantens bar. ”Tørstig?” Spurgte han på vej de hen. Jeg nikkede. ”Hallo der! Hvor tror du, at du skal hen? Du skal ud og lave noget!” Var der en der råbte bag mig. Jeg vendte mig og guiden Maria stormede hen imod mig og Bill. Jeg krympede mig straks. ”Du er kommet her for at arbejde ikke? Så skal du fanme også gøre det! Du kan flirte en anden gang!” Råbte Maria, lige op i ansigtet på mig, på dansk så de omkring værende gæster ikke alle forstod hvad hun sagde. ”Har du et problem?” Spurgte Bill hende og trak mig lidt mere ind til sig. ”Hun skal arbejde. Og det ikke hendes arbejde at rende rundt med dig, med mindre du betaler for en fuldtidsguide.” Bill så ud til at overveje det, men Maria tilføjede. ”Men du kan ikke engang få hende, som guide, lige meget hvad. Hun er nemlig i lærer og der skal altid en anden en af os erfarne guider med hende, hvis i skal forlade hotellets grund!” Bill han skulle ikke have ballade på grund af mig, så jeg vred mig ud af hans greb og begyndte at gå hen imod guide-rummet. Maria blev stående ovre ved Bill og så tilfreds på ham og gik så efter mig.

Da jeg kom ind, satte jeg mig på den første og bedste stol og ventede på min skideballe. ”Hvis jeg ser jeg sammen i din arbejdstid igen, bliver du suspenderet og sendte hjem! Kan du forstå det?” Jeg nikkede. ”Du skal ikke snakke til ham eller noget som helst, med mindre du er sammen med en af os erfarne guider og er ude på tur, hvor han tilfældigvis er med. Forstået?” Jeg nikkede stift. Hendes tone blev straks blød igen .”Så vil jeg bede dig om at hjælpe mig. Jeg skal ud sammen med et ældre ægtepar om en halv time. De skal rundt og se en del seværdigheder inden aftensmad. Kom kom.” Hun klappede to gange i hænderne og begyndte at gå. Jeg rejste mig og gik med. Jeg ville bare ikke miste det her job. Det var en chance ikke alle fik, så jeg ville ikke ødelægge det. Heller ikke selvom der i øjeblikket var noget der interesserede mig meget mere. Du vil var på vej ud at hotellet, kiggede jeg hen imod restaurant indgangen. Bill sad i en stol og hang. Han fik hurtigt øjenkontakt med mig, og rejste sig. Jeg rystede på hovedet og kiggede væk igen. Det fik ham til at standse op og bare stå og kiggede efter os, da vi gik ud af døren.

Det ældre ægtepar, var enormt søde. De fulgte efter os rundt og de ville have taget billeder sammen med mig foran en del statuer rundt på de forskellige øer. Den gamle dame havde også givet mig søsyge piller, da vi skulle ud og sejle første gang. Efter vi havde været ude i cirka en time blegnede mit falske guide smil lidt og jeg gik i mine egne tanker. Den gamle dame lagde åbenbart mærke til det og kom over til mig. ”Hvad er der galt, mit barn?” Hun gav mit skulder et lille klem. ”Ikke noget. Der er bare så meget man ikke må, når man er guide.” Sagde jeg bare og kiggede op på den statue der var blevet rejst for tusinder år siden. ”Som hvad?” Spurgte den gamle dame, og fulgte mit blik. ”Ja den er sgu ikke køn.” Tilføjede hun. Jeg kunne ikke lade være med at le. Jeg kendte ikke mange gamle damer der bandede, og når man endelig hører det, lyder der SÅ forkert. ”Det ikke noget. Jeg går bare og spekulere for meget. øm.. tror vi skal videre nu.” Den ældre herre og Maria var begyndte at gå ned imod båden igen. ”Åh nej. Jeg hader virkelig at sejle. Det min mand der ville have mig med hertil, bare så du ved det. Jeg vidste ikke der ville være så meget... vand.” Sagde damen og sukkede.

Kapitel 24

Da vi kom tilbage på hotellet var det ved at blive mørkt og jeg var så sulten. Jeg havde ikke spist siden frokost og aftensmaden var sikkert allerede blevet taget væk. Det vil sige jeg skulle ind og købe noget. Fedt! Jeg hader Maria. Jeg fulgte ikke med Maria ind i guiderummet og gik direkte op på vores værelse. Jeg håber virkelig de andre var der oppe, så jeg havde nogen at lukke alt det frustrerende pis ud til, som jeg havde oplevet i dag. Da jeg kom op sad de andre piger ved vores lille bord og spillede ludo. De så ikke så 'juhu-vi-har-det-sjovt' agtig ud. ”Nåå... hvor har du været?” spurgte Ayla da hun kiggede op fra spillet. ”Jeg var med Maria ude og guide nogen gamle mennesker rundt på nogen øer. ” De så alle andre over på Christina, som trak på skulderen. ”Vidste i godt at guider ikke må have kærester?” Sagde jeg og smed mig hårdt på min seng med hovedet ned mod puden. ”Ej det var trist. Hvad så med Jon?” Sagde Ulla og så skræmt over på mig. ”grrh.. det ikke det jeg mener. Vi må ikke blive kærester med gæsterne.” Sabine kom over og satte sig på min seng. ”Så i er kærester nu?” Spurgte hun henrykt. ”øh.. ja, vel? Ligesom Ayla og Georg?” Sagde jeg og kiggede over mod Ayla hvis kinder blussede. ”Det har jeg ikke hørt noget om, at man ikke må?” Sagde hun. ”Jeg fik det at vide på den hårde måde. Jeg stod bare.. og krammede Bill. Og så kommer Maria over og skælder mig ud og siger til os at vi ikke må være sammen alene og at vi kun må snakke sammen hvis der er en uddannet guide i nærheden!” udbrød jeg. Ayla tabte kæben et stykke tid. ”Eeeejjjj!” udbrød hun så. ”At værer guide sucks!”

”Har i spist?” Spurgte jeg de andre, efter et stykke tid hvor jeg havde lagt med hovedet hængende ned af siden af min seng. ”Ja. Jeg fatter ikke hvorfor hun for lov til at holde dig væk fra aftensmaden? Er da ikke lovligt?” Spurgte Susanne. De andre rystede på hovedet. ”Er der ikke nogen der vil gå med mig ned i restauranten så?” Spurgte jeg og rejste mig op. ”Ej tak. Jeg vil ikke ud og gå mere i dag. Så falder mine fødder af.” Sagde Ulla og vrikkede med sine tæer. De andre gav hende ret og jeg gik derned alene. Der var et par der sad oppe ved baren, ellers var der helt tomt. Det var faktisk lidt pinligt. Jeg gik over og satte mig ved et bord og ventede på tjeneren. Da jeg havde bestilt, satte jeg mig til at kigge på billeder på min mobil. Jeg havde fået taget nogen stykker rundt på de ture, hvor jeg havde glemt mit kamera. Der var nogen billeder af en statue, billeder af udsigten ud over havet, og... WHAT? Et billede fra den dag hvor jeg sov sammen med Bill? På billedet holder Bill om mig og kysser mit hår. Man kan se han har holdt mobilen ud i strakt arm mens han havde taget billedet. Jeg hader virkelig når folk tager billeder af mig mens jeg sover, også selvom det her billede var vildt sødt. ”Værsgo.” Tjeneren passerede en tallerken foran mig. ”mange tak.” Jeg begyndte at spise med det samme. Jeg var bare så sulten. ”hvaa... hvorfor sidder du alene og spiser?” Spurgte en stemme bag mig. Jeg vendte mig om, med munden fuld af mad. Gustav stod bag mig. ”Hej.” Smaskede jeg. Han satte sig ned, foran mig og smed hans medbragte taske med, op på bordet. ”Er det ikke lidt sent at spise?” Spurgte han, da jeg endelig havde tygget af munden. ”Hende der skal oplærer mig, var ret grov. Hun tog mig med ud på en udflugt før aftensmad, der åbenbart varede længere end jeg havde regnet med.” Jeg rullede med øjnene og skovlede en skefuld mere ind. ”Trist. Nå. Vil du med ud at svømme i morgen? Bill siger du er svømmer. Jeg vil væde med jeg kan overhale dig. 100 meter kap? Hvad siger du?” ”Lyder fint. Hvis jeg får lov. Jeg blev jaget væk fra Bill tidligere på dagen. Jeg ved faktisk ikke om jeg overhovedet må være sammen med jer drenge, med mindre i er på en af turene jeg også er på.” Jeg sukkede. ”Hvad hvis nu du skal undervise i svømning i morgen? Og så lige hurtig svømmer mod mig bagefter? Kom nu.” Han så bedende på mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile. ”Okay okay! Jeg skal se hvad jeg kan gøre!” sagde jeg og spiste videre. Gustav blev siddende med mig, til jeg blev færdig og vi gik sammen op. Vi tog trapperne. Gustav var meget sporty og meget veltrænet også. Han løb op af trapperne som en hundehvalp og ventede på mig til jeg kom op og så igen og igen. ”For fan der er meget energi i dig!” udbrød jeg da han allerede havde taget to trapper da jeg havde taget en. Han grinte bare og løb videre op. Jeg pustede hårdt ud og fulgte langsomt efter. Jeg så ikke meget til ham resten af vejen op. ”Bill!” Kunne jeg høre ham råbe, et par etager længere oppe. Åh gud, tænkte jeg, men skyndte mig alligevel lidt hurtigere op. ”Hvad hvad!” råbte Bill der kom ud med et håndklæde om sig og en hårbørste i hånden som om han skulle til at fægte med den. Da jeg kom helt op af den sidste rappe, stod Gustav og holdte dig for maven og var ved at dø af grin. Bill slappede lidt mere af, og gik over og gav mig et kram. ”Må jeg snakke med dig nu?” Spurgte han og begyndte at vippe lidt frem og tilbage. ”Kan du ikke få lidt tøj på først?” Viskede jeg og skar ansigt. Han trak mig med ind på værelset. Tom sad også med et håndklæde om sig og en kop te i hånden. ”Du skal være glad for det ikke var mig der kom ud. Jeg har ingen underbukser på under håndklædet.” Grinte han og skålede med koppen over mod os. Jeg skar ansigt og satte mig i den modsatte ende af sofaen. ”To sekunder. Skal lige hoppe i noget hurtigt og så små løb Bill med vådt hår piskende om ansigtet, ind på sit værelse. Jeg kigger på Tom der sad og kiggede rigtig gusten på mig. Jeg rakte tunge af ham og kiggede hvad han sad og så i tv. The Simpsons. Lige hvad jeg trængte til. Lidt efter kom Bill ud og smækkede sig ned ved siden af mig. Han havde et par meget hullede bukser på og en åben rødternet skjorte. Tom kiggede lidt på ham og kvalte et grin. ”Hvad?” Spurgte Bill og lagde armen om mig. ”Skulle vi snakke?” Spurgte jeg, da jeg måske var lidt nervøs ved den underlige situation. ”hvad sagde Maria ellers til dig? Du ignorerede mig fuldstændig da i gik.” Sagde Bill og prøvede at give mig et jeg-er-ked-af-det hundehvalpe blik. Jeg puffede lidt til ham for sjov for at få ham til at lade være. ”Hun sagde at hvis hun så os sammen igen, ville jeg blive suspenderet og sendt hjem.” Bill tabte underkæben. ”Nej! Det tillader jeg ikke. Jeg går lige ne og klager!” Udbrød han og rykkede sig lidt i sofaen. ”Nej, for gud skyld, lad være! Hvis du er nogen af de steder hvor jeg er, uden det er ed vilje, og vi ikke snakker privat snak. Så må vi godt.” Tilføjede jeg. Det lød faktisk ikke særlig fristende men det var den eneste måde vi kunne ses, ud over om aftenen hvor vi alligevel er på værelserne. ”Hey!” Udbrød jeg. ”Vi kan mødes på hinandens værelser? Der kan hun ikke kontrollere. Der må vi være os selv.”

Kapitel 25

De næste par dage mødes mig og Bill kun på værelserne. Jeg tog ofte de andre tøser med, så vi alle sammen kunne sidde og snakke sammen. Vi sad alle sammen nede på Georg og Gustavs værelse og hørte musik. De spillede noget af deres efter musik for os. Utrolig nok lød det meget bekendt og Ulla kunne endda synge med på en af dem. ”Jeg syntes nok der var noget bekendt over jer.” Udbrød hun efter et stykke tid, hvor hun bare havde siddet og tåget til musikken. ”I har jo bare fået ny frisure! Jeg tegnede faktisk en tegning af dig, på Helenes hånd, den dag vi tog afsted. Men jeg kunne altså ikke genkende dig uden den store manke!” sagde hun og og hoppede lidt i sofaen.

”Okay, slap af. Jeg vil ikke betale for en ny sofa.” gennede Bill på Ulla og Ulla begyndte at grine hendes det-er-pinligt-grin. Vi sad alle og grinte af hende og mindede hende om at trække vejret. Bill kyssede mig foran de andre og de begyndte at juble. Jeg tyssede og grinte. ”Vend jeg til det. Der kommer med!” udbrød Bill og satte tænderne i min nakke som en vampyr. De andre grinte ikke mere og sad bare og gloede på ham. ”Bill...du er pinlig!” sagde jeg og så begyndte de at grine igen. Efter nogen timer med en masse pjat, bankede det på døren. Gustav gik over for at lukke op, da det var hans værelse og udenfor sted Louise. ”Vi har fået klager om larm her inde fra.” Sagde hun stramt. Hun kigge Gustav over skuldrende og fik øje på os. ”I ved godt i ikke må være her? Vi har da vist også fortalt hvert fald én af jer, om reglerne!” Sagde hun snerpet og sendte mig et dræber blik. Jeg viklede mig ud af Bills arme og gik over til hende. De andre fulgte lige så stille efter da hun begyndte at nidstirrer dem, en for en. Hun lukkede døren efter os og fulgte os med op på vores værelse. ”I må om ingen omstændigheder gøre sådan noget. Det skader jeres ry og er strengt forbudt. Næsten gang jeg ser, dig frøken, gøre noget ligene, bliver du sendt hjem. Vi har set dig sammen med mindst en af dem, alt for meget gange.” Hun stod og pegede på mig med en kuglepind og smilede efterfulgt meget falsk. ”Godnat tøser!” og så gik hun ud.

Vi sad længe bare og kiggede ud i luften. Tænk at der var love om sådan noget. ”Hvaaa... hvad gør vi så?” Spurgte Ayla. Spørgsmålet var helt klart rettet til mig. ”Aner det ikke. Vi må vel bare.. holde os fra dem?” Sagde jeg ironisk. ”Jeg syntes ikke i skal lade være med at være sammen med dem. De er jo tydeligvis mega vilde med jeg og jer med dem. I kan jo bare sørge for at der ikke er nogen der ser jer. Øen er måske ikke så stor, men de kan jo ikke være alle steder?” Sagde Sabine og klappede Ayla på ryggen. ”True.” Sagde Ayla og trak på skuldrende.

Jeg sendte en sms til Bill. 'Ikke godt. Må ikke se dig igen. Prøver at finde ud af noget.' der gik kun et halvt minut før jeg fik en sms tilbage. 'Jeg elsker dig. Find på noget snart ;'(' Jeg blev helt varmt om hjertet. Ayla fik en sms fra Georg også hvor der stod han elskede hende. Vi satte os alle sammen på Aylas seng og snakkede om drenge til vi besluttede os for at det var blevet lidt for sent.

Næste dag hvor vi sad og skulle have uddelegeret opgaver for dagen, blev jeg hevet ind til samtale af bossen. Louise og Maria måtte have sladret. ”Du ved godt hvorfor du er her, Helene? Sagde han og foldede hænderne på bordet. Jeg sagde ikke noget med kiggede bare på ham. Han fandt et stykke papir frem af en bunke på bordet. ”Maria har reporteret at du kommer meget sammen med en af vores berømte stamgæster.” Sagde han mens hans øjne kørte ned over papiret. ”Ja, jeg..” fik jeg sagt men han afbrød. ”Passer det at i har haft kropslige kontakter og i ses dagligt?” hans blik borede sig ind i mig. ”Ja, men..” han afbrød igen. ”Du bliver nød til at slå op med din lille kæreste så længe du er her. Næste gang vi ser dig med ham, vil blive din hjemsendelses grund. Du skal ikke svare på smser eller noget fra ham, før du kommer hjem her fra. Ignorer ham! Forstået?” Han foldede igen hænderne foran sig. Jeg nikkede kort og rejste mig med det samme. Så snart jeg havde lukket døren efter mig brød jeg ud i gråd. Det kunne simpelthen ikke passe! Jeg havde endelig fundet den sødeste fyr i hele verden og så skulle jeg opgive ham for et job. Men alligevel, min mor og far bliver ekstrem skuffet, hvis jeg nu kom hjem efter et par uger.

Jeg blev sendt ud og undervise i svømning for små børn. De plaskede glad rundt i vandet og jeg nød virkelig at undervise dem. Hende den lille fra sandkassen skulle også med, hun var noget af det sødeste. Hun var lidt bange for vand, men jeg var nød til at være ved hende hele tiden. Efter timen blev jeg lidt og legede med dem der blev. Lige pludselig var der en der greb fat i mig bagfra og hev mig ned. Jeg vendte mig om og Bills læber blev presset mod mine under vandet. Jeg trak mig væk og vendte sig om mod de små børn igen. ”Kom nu.” Sagde Bill bag mig. Jeg ignorerede ham som jeg havde fået besked på, men han gjorde det bestemt ikke nemt for mig. ”Er du sur over jeg fik dig i fedtefadet? Jeg er virkelig ked af det, snut. Du må ikke være sur på mig.” Det fik mine øjne til at løbe i vand og jeg løftede den lille pige op på armen og gik over mod legepladsen. Uden at se mig tilbage. ”Hvorfor græder ud?” Spurgte den lille pige og lagde sin lille hånd på min kind. Åh gud, hvor var hun kær. ”Det ikke noget. Jeg må bare ikke snakke med manden.” Sagde jeg og satte pigen på en gynge. Jeg legede med hende i cirka en halv time og så gik jeg over mod hotellet. Jeg undgik at gå forbi poolen hvor Bill sikkert var stadig. Da jeg i frokostpausen kom op og kiggede på min mobil, var de første 5 sms’er fra Bill kommet. 'er du sur?' 'Hvordan kan jeg gøre det godt igen?' 'Du må ikke være sur på mig ;'(' mens jeg stod der, kom der en sms mere. Jeg skulle lige til at svare, men jeg så at bossen stod ovre i døren og betragtede mig. Jeg lagde hurtigt mobilen i tasken igen og satte mig til bords, selvom jeg ikke kunne spise noget.

Kapitel 26

Hele dagen fortsatte det med sms’erne og mange opkald. Jeg kunne ikke holde til det her. Han gik rundt og troede der var noget galt med ham. Det undrer mig lidt at han ikke havde regnet ud at det ikke var ham der var noget galt med. Da jeg havde leget med de små børn igen gik jeg op mod hotellet. Alle 4 dreng lå og solede sig ovre ved poolen. Jeg gik en lille omvej, om bag ved nogen palmetræer, for at undgå dem. Gustav kiggede op da jeg dukkede op, bag palmen og vendte sig om for at prikke til Georg. Georg prikkede til Tom og Tom videre til Bill. Det så ret komisk ud, men det betød os at jeg skulle til at få benene på nakken. Bill løftede på sine solbriller og jeg fik øjenkontakt med ham i et halvt minut og så løb jeg. Jeg kiggede ikke bagud før jeg stod i elevatoren. Bill havde stoppet op ved indgangen til hotellet. Han lignede en lille hundehvalp. Jeg var næsten grædefærdig da jeg kom op på min etage. Jeg smed mig ind på sengen og begravede mit ansigt i puden. Jeg gider bare ikke være guide mere! Jeg skreg ned i min pude da det bankede på døren. ”Hallo? Er du der inde?” Det var Tom. Jeg gik over og kiggede ud af dørspionen. ”Hvad vil du?” Spurgte jeg snøftende. ”Jeg vil bare gerne have at vide hvad der foregår.” Sagde han og trak på skulderen. ”lukker du mig ikke ind?” Han kom helt tæt på dørspionen så hans ansigt blev meget aflangt. Nu havde jeg et valg. Fortælle ham det hele og blive smidt hjem eller spille med på bossens spil.

Gør mine forældre stolte, eller Bill. Begge ting var meget fristende. Og jeg ved min far bliver så sur og skuffet hvis jeg siger jeg blev smidt hjem på grund af en dreng. Jeg stod lidt og kiggede ned på mine fødder. Jeg skulle finde på et eller andet med det samme. Det var der det bare røg ud af mig som det første og nemmeste: ”Jeg kan ikke lide ham.” Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg stod bare stille på stedet. Tom kiggede på mig et par sekunder og rystede så på hovedet og gik. Tårerne trillede ned af min kind og jeg satte mig ned, op af døren. Tom standsede op da han hørte mig hulke og kiggede over på mig. ”Hvad er der?” Spurgte han koldt. ”Ikke noget. Jeg…” Jeg kunne ikke snakke lige nu. Jeg rejste mig op og gik ind på værelset, uden at kigge på ham. De andre kom ind lidt senere, da de fik pause. ”Hvad er der nu sket?” Spurgte Christina, da hun så mine blodsprængte øjne. ”Jeg blev nød til at sige til Tom, at jeg ikke kunne lide Bill. Ellers bliver han ved med at opsøge mig og så bliver jeg smidt hjem!” Nærmest råbte jeg. ”Så bliv smidt hjem? Det ville jeg gøre.” Sagde Sabine og trak på skulderen. ”Jamen, jeg vil være her sammen med jer. Det det jeg er her for. Det andet kan vente. Jeg mener det.” Jeg tørrede mine øjne med ydersiden af min hånd og gik ud på toilettet for at frisk min makeup op. Jeg gav mine veninder et kram før jeg gik ned for at undervise i svømning for de lidt større børn. Da jeg kom ned til poolen stod en masse børn der nede. Da jeg kom begyndte de at flokkes om mig og snakkede i munden på hinanden på 3 forskellige sprog. Okay, det bliver en udfordring. ”Okay okay, 2 sekunder. Jeg skal lige tilrette.” Sagde jeg på de sprog jeg nu kunne. De faldt lidt til ro og gik ned i vandet. Jeg tog min nederdel af, jeg havde taget på uden over min badedragt. ”Okay. Før vi bevæger os ud på det dybe vand, skal i kende de grundlæggende bevægelser i brystsvømning. Kig og lær.” jeg begyndte at lave nogen svømmebevægelser og forklarede hvordan man skulle bevæge sig under vandet, præcist. ”Hallo. Helene!” Fuck! Bills stemme fik mig til at stoppe med at undervise og stod stille ved pool-kanten. De små børn kiggede på mig og ventede, men jeg gjorde intet. ”Hey. Hvad...hvad er det der sker?” Spurgte han forpustet da han nåede over til mig. Jeg kiggede ned på børnene der stod og kiggede op på os. ”Bare bliv ved med armene.” Sagde jeg og gik lidt til side, så de ikke kunne høre alt hvad vi sagde. ”Hvad?” Sagde jeg viskende ud gennem tænderne. ”Hvad mener du med det du sagde til Tom? Jeg forstår intet.” han tog fat i mine skulderne og ruskede mig lidt. ”Hvad..?” Jeg lod som om jeg ikke vidste noget om det. Men jeg vidste at jeg ikke ville kunne sige til ham, i hans åbne ansigt, at jeg ikke kunne lide ham, for det var en løgn. ”Please, lad mig være. Vil du ikke nok? Jeg vil ikke hjem.” Sagde jeg og begyndte at få tårer i øjnene. Han rynkede panden og hans ansigt viste både vrede og sorg. Jeg kiggede han ind i øjnene. ”Please?” jeg kiggede dybere for at få ham til at forstå hele situationens sammenhæng. ”Hey. Hvad var det vi fortalte dig, så sent som i går!!” Bossen kom løbende hen imod poolen, med Maria i hælende. Hun så meget tilfreds ud. ”Jeg..” Jeg kunne ikke sige mere, jeg kunne heller ikke nå at sige mere, for bossen tog mig hårdt i armen og slæbte af sted med mig, op imod hotellet. ”Hey. Det var ikke hende, det var mig der..” og så kom Bills stemme ud af hørevinkel.

Kapitel 27

”det var din sidste chance de forspildte der!” råbte bossen, i hovedet på mig. Maria stod ved siden af og grinede lidt for sig selv, engang i mellem. Det må have været hende der havde sladret med det samme, for vi havde jo kun stået der et minut eller sådan noget. ”Undskyld, var det eneste jeg kunne fremstamme. Alle de opsparingspenge vi havde brugt for at kommer her ned, og så bliver jeg smidt hjem efter ganske få uger. ”Du giver mig ikke andet valg, end at ringe til lufthavnen, og få dig med det næste fly.” Han greb telefonen og snakkede på indisk til en dame i telefonen. ”Maria går med dig op og pakker. Maria!” Han knipsede i fingrene og Maria hev mig op af stolen og trak væk med mig. Jeg hinkede baglæns, efter hende og fik øje på Bill ud af øjenkrogen, da vi var på vej hen mod elevatoren. ”Hey! Vent!” Råbte han og løb over mod os. Maria trykkede som en gal, på etageknappen for at døren skulle lukke foran ham. Han rakt ud efter mig hånd og en lille genstand plumpede ned i den, inden han trak hånden til sig, og døren blev lukket. Maria grinte bare af hans lille stunt. Hun havde tydeligvis ikke set, at han havde puttet noget i min hånd, heldigvis. Da vi kom op låste hun os ind, (hun havde åbenbart nakket min nøgle fra mit skab.) Og kastede mig hen over min seng. ”begynd så og pak. Du skal med flyet i aften.2 Sagde hun grinte. Hun satte sig med benene oppe på vores lille bord. Jeg havde været mega dårlig til at pakke ud, så det meste lå stadig i min kuffert, bare meget rodet.

Da jeg var ved at være færdig, sårede jeg for at Maria ikke lige kiggede over mod mig, hun sad og læste et af Christinas ’Vi unge’ blade. Jeg havde ikke kigget hvad det var Bill havde givet mig, og gispede lidt for mig selv da jeg kiggede. En meget fin tynd kæde, i.. hvidguld! Stod der på en lille seddel der var fastgjort ved låsen. I kæden var et lille hjerte vedhæng med 3 similisten i række på den ene side. Den måtte have været møg dyr. Jeg bukkede mig ned bag sengen, og placerede kæden rundt om mig hals. Hvor var den smuk. ”Fart på!” Råbte Maria ovre, uden at løfte hovedet fra bladet.

Da jeg så blev færdig, og var på vej ud af værelset med min kuffert, kom de andre styrtende ud fra elevatoren. ”Er du blevet smidt hjem?!” Råbte de i munden på hinanden. ”Ja... Bill opsøgte mig ved poolen. Der var åbenbart en led kælling der misforstod situationen og sladrede.” Sagde jeg med sammenbidte tænder. Jeg håber virkelig Maria hørte det. ”Fuck en led kælling man! Bi smadre hende for dig!” Sagde Ayla (nok for sjovt) og gav mig et knus. Da alle havde givet et knus trådte mig og Maria ind i elevatoren. ’Farvel Maldiverne’ Tænkte jeg.

Jeg blev også eskorteret helt hen til flyet. Jeg tror virkelig de ville være sikker på at jeg nu blev smidt hjem. Gad vide hvad de andre ville gøre, når nu jeg ikke er der mere. Jeg vil ikke tro de vil før hjem, på grund af mig. Det ville jeg nok ikke gøre. Eller hvad? Jeg ringede til min mor for at fortælle at de kunne hente mig i Hamborg klokken lort om morgen næste dag. Jeg turde ikke snakke med mig far. Han ville blive helt vildt tosset, hvis han fandt ud af, hvorfor jeg var blevet smidt hjem. Jeg forklarede min mor i korte træk, hvad der var sket og hun forstod ikke hvorfor jeg kunne blive smidt hjem på grund af det. Jeg håber virkelig at Bill skriver til mig igen. For dem der havde rodet mit skab igennem, havde også slettet alle numrene fra ferien.

Kapitel 28

Hjemme igen. Jeg gik op fra stationen og fortsat op at gå gaden. Jeg skulle op og besøge mig kusine oppe i guldsmede forretningen. Min kæde af hvidguld, hang stadig om halsen. Det cirka en uge siden jeg kom hjem og jeg havde ikke hørt fra Bill i nu. Jeg var ved at være ret bange for at han ikke havde fattet det hele, og virkelig troede jeg ikke kunne lide ham. Jeg gik ind i guldsmeden og spurgte efter min kusine. ”Hej Nille. Så jeg kommet hjem.” Jeg gav hende et kram over disken. ”Er det ikke lidt for tidligt?” Hun kiggede sig bagud, om på en kalender der hang bag disken. ”Tjo, en mindre misforståelse. Men jeg har et smykke du skal kigge på, for mig.” Jeg tog halskæden af, og lagde den i hendes hånd. ”Er den købt her inde?” spurgte Penille og kiggede lidt underligt på den. ”Nej. Jeg fik den af… en ven. Da vi var på Maldiverne. Jeg vil gerne vide hvor meget den er værd. Så jeg ved hvor meget jeg burde giv i gengæld. ”Kom med ud bagved.” Sagde hun og viftede med hånden som et tegn til, at jeg skulle komme med. Sidst jeg var i baglokalet var da jeg var 10 og skulle have huller i ørene. Penille snakkede med en gammel dame, der ejede guldsmeden og de satte sig sammen ned, ved et bord, hvor der var en slags mikroskop. De kiggede skiftevis i den og nikkede og snakkede. Jeg satte mig på en stol og betragtede dem, indtil de blev færdige. ”Hvem har du fået den af, Helene?” Spurgte min kusine og lagde kæden ekstrem forsigtigt tilbage i min hånd. ”Øh… En ven. Fra tyskland. Jeg mødte ham på maldiverne.” Sagde jeg og satte kæden om halsen på mig igen. ”Den kæde der, er næsten 5000 kroner værd, alene. Vedhænget cirka 8000. Det en meget meget dyr gave at få.” Sagde den gamle dame og min kusine nikkede. ”Han er vel også lidt små rig?” Sagde jeg og skar ansigt. ”Pas godt på den i hvert fald.” Sagde min kusine og den gamle dame gik. Min kusine kiggede efter hende ind til hun var helt væk. ”Jeg bliver nød til at høre om din kæreste en anden gang!” Sagde hun og fniste. Jeg lo lidt, men det faldt lidt til jords da jeg kom til at tænke over, mig og Bills manglende kontakt. Jeg gik ud af guldsmeden med en klump i halsen. ”Hey! Helene!” var der en der råbte bag mig. Jeg vendte mig om for at se og Kawther kom gående. ”Er du ikke lidt tidligt hjemme? Eller husker jeg dårligt?” Jeg lo lidt. ”Tror begge ting er sandt.” Sagde jeg og begyndte at grine rigtigt. ”Doh! Nå. Hvorfor har du ikke været på MSN så? Hvorfor har du ikke skrevet noget?” Jeg trak på skulderen. ”Jeg har brugt meget tid på at sove.” sagde jeg. Selvom sandheden var, at jeg havde brugte det meste af tiden på at græde. ”Nå. Vil du med hen på cafeen og have noget kakao? Så kan du fortælle mig det der?” hun var allerede begyndt med at gå. ”Øh… Okay. Men jeg skal altså også op og hilse på mine bedsteforældre. De vil så gerne se billeder fra turen.”

Efter jeg kom hjem, satte jeg mig over til computeren og loggede på MSN som Kawther havde sagt. Jeg skrev min e-mail adresse og ventede på alle pop-uperne fra MSN kom op. Endelig kom det sidste vindue op. Den der hedder ’i dag.’ Jeg så jeg havde fået 35 e-mails, men så skiftede den over til Gossip vinduet. ’Tokio Hotel forsanger: total forelsket.’ Stod der i overskriften. Jeg fik store øjne og mit hjerte begyndte at banke hurtigere. Jeg trykkede ind på den, men i samme sekund så jeg Ayla skrev til mig. ’hey! Du endelig på! Hvordan går det der hjemme? :O’ ’Det går fint. Jeg har været på cafe med Kawther. :/’ skrev jeg tilbage og lukkede vinduet. Jeg trykkede Gossip vinduet stor og læste lidt af artiklen.

Tokio Hotel forsanger: total forelsket!

Frontmanden Bill Kaulitz fra det tyske dreng band, Tokio Hotel, har afsløget at han er total forelsket. Han udtaler sig til den tyske avis Bild: ”Jeg har ikke været forelsket siden jeg var 15. Det føles bare så rigtigt denne gang. Jeg er totalt forelsket!” men han fortsætter: ”Jeg ved dog ikke rigtig om hun er lige så forelsket som mig.” Han afslører dog ikke noget navn på pigen, men det siges af hun ikke er af tysk afstamning.

Oh my god! Jeg var ved at tabe undermunden. Jeg blev siddende lidt og læste artiklen færdig og havde slet ikke opdaget at Ayla havde skrevet en milliard gange. ’Drengene er taget hjem til Tyskland ’ havde hun bland andet skrevet. ’jeg ved det. Prøv lige at læs det her!’ skrev jeg tilbage og sendte hende et link til artiklen. Der gik lidt før hun svarede. ’Han er jo skudt i dig! Har han ikke ringet? Han har jo dit nummer? :o’ ’øh.. nej.. Han har ikke ringet’ skrev jeg tilbage. ’Ej hallo? Hvorfor ikke? :O’ skrev Ayla. Jeg vidste det ikke. ’jeg logger a nu. Godt at snakke med dig. Glæder mig til i kommer hjem.’ Jeg loggede af og smed mig over på min seng. Hvorfor havde han ikke ringet?

Kapitel 29

Da jeg stod op, stod solen allerede højt. Jeg orkede ikke noget. Jeg gik op og spiste en skive brød og satte mig ind foran tv’et. Det var brændende varmt inde i stuen. Selvom ’funniest pets and people’ var sjovt, var det slet ikke sjovt at sidde indenfor. Jeg gik ned og tog en lille top på, og fandt mine solbriller frem fra min kuffert jeg ikke havde pakket ud i nu. Jeg gad ikke til at finde en havestol frem ude på terrassen, så det ende med jeg lagde mig ud i forhaven på min trampolin. Jeg havde lagt der i en halv time, da der kørte en stor bus igennem byen. Og da byen er så lille at man ikke er van til at se andre busser end rutebussen. Jeg kiggede lige en ekstra gang da der kom skygge for solen. Og så kørte den ud af byen. Jeg lagde mig ned igen og kiggede på vores nysgerrige gamle nabo mand der var kommet ud for at kigge efter bussen. Suk. Men lidt efter kom den tilbage af samme vej den var kørt. Den kørte forbi mit hus igen, men bakkede tilbage og parkerede en kørte forbi mit hus igen, men bakkede tilbage og parkerede lige uden for mit hus. To store mænd i sort kom ud af bussen og stod og pegede op på nabohuset på den anden side af mit hus. Min nysgerrige nabo, (fra den anden side af vores hus) gik over til dem og snakkede med dem. Jeg kunne ikke høre hvad de snakkede om, men så kom der flere ud af bussen. Jeg vendte mig helt om for at se på bussen. Gisp! Det var Bill! Han havde åbenbart set mig fra vinduet og var på vej gennem hækken. Hvis han nu havde, sagde et eller andet kunne jeg have fortalt ham, at der var et hul længere henne. Jeg tog solbrillerne af og satte mig hen til den side af trampolinen han var på vej hen til. ”Hej..” sagde han, da han endelig var kommet igennem vores tykke hæk. ”Hej..” sagde jeg og kiggede ned. Lidt akavet måde at mødes på. ”Jeg tog lidt før hjem, fra ferie. Jeg vil gerne have noget på den rene. Derfor kom jeg her.” Han satte sig op på kanten af trampolinen ved siden af mig. ”Du mente ikke noget med det, du sagde til Tom, vel?” Jeg rystede på hovedet. Vi sagde ikke noget i et stykke tid. Bill strøg mit hår væk og kiggede på min hals. ”Du fik den altså på.” Det var ikke noget spørgsmål, men en hentydning. Jeg kunne ikke lide tavsheden mere. Jeg brød den, ved at kaste armene om ham og trak ham med ind på midten af trampolinen. Jeg grinte da han sprang op og hoppede. ”sæt dig ned.” grinte jeg og trak ham ned til mig og kyssede ham. ”Vil du med en tur til Tyskland? Der er en masse sladderblade der skal have en masse afklaret med mig. Desuden, er der Comet award næste uge. Jeg mangler en at følges med.” Han trak mig hen imod den side at trampolinen hvor bussen var bag hækken. Jeg standsede op, da han havde trukket mig ud over kanten. ”Jeg har jo ikke pakket noget tøj? Og hvad med min mor og far?” Bill trak på skulderen. ”Tøjet… det finder vi ud af når vi kommer til Hamborg. Der har de det sejeste tøj også. Din mor og far… Kan du ikke bare ringe til dem? Please?” han så på mig med bedende øjne. ”Okay. Jeg ringer til dem om lidt.” Bill lyste op og trak mig længere hen imod hækken. ”øh.. Bill? Du behøves ikke ødelægge min mors hæk mere end én gang. Der er hul længere henne.” Han blev helt rød i hovedet og jeg kunne ikke lade være med at grine. Gad vide hvad min mor og far siger til min kommende Tysklands tur?

Tak til:

Ayla, Sabine, Christina, Susanne, Ulla og Kawther for lån af jeres navne og personligheder. Tak for hjælpen og idéerne når jeg var gået i stå.